SPROGPOLITIK:

Så kom rapporten. Se den her: Sprog er nøglen til verden

Tysklærerforeningen for Grundskolen har med interesse læst om de forskellige overvejelser i forbindelse med en Ny Nordisk Skole. I den forbindelse vil vi gerne benytte lejligheden til at fremføre foreningens synspunkter med udgangspunkt i rapporten ”Sprog er nøglen til verden” anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog (juni 2011). Her sammenligner udvalget engelskundervisningen i Danmark og Norge og ser på elevernes udbytte af undervisningen i de to lande (de norske elever er bedre til engelsk end de danske). Selv om engelskundervisningen begynder tidligere i Norge, så har de norske elever sammenlagt ikke flere engelsktimer end de danske elever, når man ser på hele grundskoleforløbet. Udvalgets ræsonnement må være, at det er det tidlige begyndelsestidspunkt, som gør hele forskellen (selv om rapporten ikke eksplicit påstår dette). Foranstående kendsgerning fører til følgende overvejelser vedrørende tysk i Ny Nordisk Skole sammenhæng.
Tidlig engelsk kan være en god ide, men engelskfaget har ikke noget stort behov for ekstra timer. Hvis erfaringerne fra Norge står til troende, kan man i stedet med det samme timetal, men med et tidligere begyndelsestidspunkt, opnå bedre erfaringer i engelsk.
Skal man bruge penge på fremmedsprog (og det bør man da), så er det ikke ekstra engelsktimer, men ekstra tysktimer, der er behov for. Det fremgår bl.a. af cand. mag. Elisabeth Lauridsens rapport fra 2007 ”Andet fremmedsprog i folkeskolen”. I rapporten vises bl.a. tilbagegangen i elevtallet fra 2000 – 2007.
Undersøgelsen konkluderer bl.a.: ”Alt i alt ser det ud til, at der er grund til bekymring over andet fremmedsprogs status og udvikling i folkeskolen. Antallet af tyskelever falder, og det samme gør deres karakterer. Selvom antallet af fransk-
elever stiger, er det geografisk kun i Hovedstadsregionen og i Region Sjælland, alle andre steder falder antallet af fransk-
elever. Når man bor i Jylland og på Fyn, er der ydermere langt imellem de skoler, der har fransk. Der er altså en geografisk ulighed i sprogkompetencerne, og det ser ud til at være en stigende tendens. Antallet af elever, der fravælger andet fremmedsprog i folkeskolen, stiger i hele landet især i Region Sjælland. Man kan undre sig over, hvorfor det lige netop er her, men i sig selv er et fravalg af andet fremmedsprog bekymrende i en tid, hvor behovet for folk med sproglige kompetencer stiger”.
Det er derfor indlysende, at tysk i vores optik er det naturlige 2. fremmedsprog og eventuelt fransk det naturlige 3. fremmedsprog.
Når al forskning viser, at tidligere start på fremmedsprogs-
undervisning giver størst faglig udbytte for eleverne, så mener vi også, at det bør ske for tysk som 2. fremmedsprog. Derfor hilser vi også arbejdsgruppen bag “Sprog er nøglen til verden”s forslag velkommen om at rykke start på 2. Fremmedsprog ned fra 7. til 5. klasse, hvis det af økonomiske årsager ikke er muligt at starte 2. fremmedsprog endnu tidligere.
Som rapporten nævner, så er 13/14-års alderen for sen en alder. Eleverne er her fyldt med hæmninger og forbehold for at påbegynde indlæringen af et nyt fremmedsprog. Vi er også enige i, at det er lige så vigtigt, at tysk som 2. fremmedsprog skal gøres obligatorisk, da kommunerne i et alt for stort omfang har benyttet sig af muligheden for at beskære det vejledende timetal i tilbudsfaget tysk, som det er i dag og dermed har reduceret muligheden betydeligt for at eleverne for tilegnet sig nogle grundlæggende kompetencer i dette fag.

Vi går gerne i dialog med ministeren om tysks placering i “Ny Nordisk Skole”.
 

Med venlig hilsen

Peter Bruhn Jepsen
Formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen