TYSKlærerforeningen for Grundskolen er en forening dannet i 2009.
Vi tilbyder kurser i hele Danmark samt et udlandskursus om året. Vi arbejder for, at tysk bliver det obligatoriske 2. fremmed-sprog. Vi udsender ca. 8 nyhedsbreve hvert år med informationer om vores arbejde samt inspiration.

Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen som medlem!
- og så koster det kun 125 kr. at være medlem hos os!

 
Du kan blive medlem her
Giv et gavemedlemskab her

Forenings-vedtægter Satzungen des Deutschlehrerverbands

Sådan håndterer TLFG, Tysklærerforeningen for Grundskolen, dine personlige oplysninger: 

Fra den 25. maj 2018 gælder de nye regler for beskyttelse af dine persondata General Data Protection Regulation (GDPR) i hele EU. I den forbindelse har vi opdateret vores vilkår, og du kan læse, hvordan foreningen bruger og håndterer medlemmernes personlige oplysninger.

Læs mere her
Har du spørgsmål til foreningen kan du skrive til os på
  i
nfo@tysklaerer.dk
 
Deutsch ist klasse!
Deutsch ist klasse! [tekst].docx
Deutsch ist klasse![video].mp4
Deutsch ist klasse! [instrumental].mp3


TLFG har fået fremstillet en sang, hvortil der ageres kropsligt: ”Deutsch ist klasse!” Sangen er udarbejdet af Mads Albertsen, komponist, sangskriver og pædagog.
Sangen er udgivet i en video-version, hvor elever i 5. klasse udfører sangen og viser de tilhørende bevægelser. Hertil kommer en version med musik og sang samt en version uden sang, hvortil eleverne selv kan skrive yderligere vers, eller melodien kan benyttes til karaoke.

Tysklærerforeningen for Grundskolen
- på Facebook!
Del din glæde ved det tyske sprog og kultur og "Synes godt om" os på facebook.

 
Se teksten i større størrelse ved at klikke på billedet
OBS: Man kan nå at bestille værelse via TLFG senest 25.9.
NYHEDER I PRESSEN
Vi opdaterer løbende nyhedslisten. Har du set eller hørt noget, som vi ikke har på listen, må du meget gerne sende os et tip på info@tysklaerer.dk.
"Jeg glæder mig over denne afsindigt spændende opgave, som vi heldigvis er mange, der brænder for", siger ny leder for Det Nationale Center for Fremmedsprog. Mette Skovgaard Andersen kommer fra en lektorstilling i tysk på CBS og har en master i fremmedsprogspædagogik. Foto: Privat
Nyt center skal styrke fremmedsprog
Af: Maria Becher Trier

Folkeskolerne kommer også til at nyde godt af det nye Nationale Center for Fremmedsprog, lover den nye centerleder for østdelen af centret. Målet er, at centret skal styrke fremmedsprog i hele uddannelsessystemet.
 
Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante uddannelser, der tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende. Det gælder også sprogundervisningen på læreruddannelserne.
Sådan lyder målet for Det Nationale Center for Fremmedsprog, som åbnede den 1. september og som på tirsdag holder åbningskonference.

Centret består af to enheder, en i Østdanmark, som er placeret ved Københavns Universitet og en i Vestdanmark, som er knyttet til Aarhus Universitet.
Centret er oprettet, fordi regeringen har givet en femårig bevilling på samlet 100 millioner kroner i forbindelse med strategien for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet...

folkeskolen. dk 21.9.2018
"Guten Tag, ich heisse Herr Skæg...


...og jeg vil bare fortælle, at det er så fantastisk, at der er et sprog, der hedder tysk og tysk er næsten ligesom dansk, bare lidt sejere..... Jeg håber at alle børn og voksne i verden vil lære tysk, for det vil være så smukt, at vi kunne snakke med hinanden allesammen."


På skolemessen i Århus i april i år besøgte en kendis, Hr Skæg, tyskportalen "Grenzgenial"'s stand og sagde i den anledning disse positive ord om sproget/faget tysk. Dejligt. Det er ellers ikke så tit at det sker. Underligt nok bliver tysk (stadig) ofte omtalt i lidet flatterende vendinger. Forleden læste jeg om en herboende tysk kvinde, der fortalte om sin søn (10 år gammel), der havde en kammerat med hjem. Kammeraten bedyrede at han ikke kunne lide tysk for hans storebror havde fortalt ham, at tysk var svært. Drengene havde endnu ikke haft tysk i skolen!...

folkeskolen.dk 19.9.2018

OBS!

Vejledning til folkeskolens prøver i faget tysk – 9. klasse Vejledning til folkeskolens prøver i faget tysk – 10. klasse
Fransk-lektor: Drop snak om antal timer og fokuser på mængden af reel undervisning
Af: Sebastian Bjerril

Flere eller færre timer? Det er en snak, der nærmest hænger uløseligt sammen med snakken om skolen. Men det er ikke den vigtigste, lyder det fra en underviser i fransk på læreruddannelsen.

I sidste uge løftede regeringen sløret for deres vision for, hvad der skal ændres i folkeskolen.
Selvom visionen lød på kortere dage, vil regeringen give eleverne flere timer i fagene - og så til gengæld fjerne en stor del af de understøttende timer.
Ifølge udspillet skal de flere fagtimer blandt andet bruges til styrkelse af den nationale sprogstrategi, hvilket betyder, at nogle af timerne vil skulle bruges på flere sprogtimer på elevernes skemaer - hvor mange fremgår dog ikke af udspillet...

folkeskolen.dk 19.9.2018
グーグル 翻訳
Ann-Kristin Henriksen

Der findes ikke en fuldkommen sætning, og ikke fuldkommen fortvivlelse. Dette er en fejloversættelse. Et fremmed sprog kan være en hermetisk lukket dør. Oversættelse er et kompliceret og krævende arbejde, som åbner disse døre, måske til flere forskellige rum.
Mette Holm er ekspert i japansk og oversætter Haruki Murakamis romaner til dansk. Hendes betragtninger om at arbejde med sprog har generel gyldighed, men bliver meget tydelige, fordi japansk er så forskelligt fra europæisk, at vi næsten ikke kan kringle vores hjerne omkring det.

Japansk er åbenbart et meget fleksibelt sprog. Nogle ord der betyder forskellige ting og har forskellige visuelle tegn, udtales er helt ens. Det hænger sammen med at japansk er lydligt enklere end fx dansk, hvor vi tilsyneladende stræber efter en rekord i antallet af vokallyde...
f
olkeskolen.dk 17.9.2018
Den ukendte nabo
Tysk bliver systematisk nedprioriteret både af politikerne og de yngre generationer. Men Danmark har brug for et dybt kendskab til vores nærmeste handelspartner.


Da min søn var ti år gammel, fik han besøg af en kammerat. De hyggede og småsnakkede, som tiårige drenge nu engang gør. Pludselig hørte jeg kammeraten sige, at han ikke kunne lide faget tysk. Hans storebror havde fortalt ham, at tysk var svært, og derfor gad han ikke lære det. De to tiårige havde endnu ikke haft tysk i skolen. Men en mening om det tyske sprog havde kammeraten nu alligevel. Den slags fordomme forekommer desværre ikke kun hos børn og unge. De voksne har dem også. Samtidig er kendskabet til Tyskland, Danmarks vigtigste handelspartner, forbavsende ringe...
Weekenavisen , DEBAT 14.9.2018

Angela Guski er translatør og lektor, cand.ling.merc. et cand.mag.
Europæisk Sprogdag

Selvom jeg har været (tysk)lærer i snart 29 år (eller måske netop derfor), lader jeg mig tit inspirere og har brug for mere viden og inspiration og praktisk hjælp til undervisningen.
Hermed slår jeg et slag for et godt sted til hjælp og inspiration, nemlig den gruppe på Facebook der hedder "faglig sparring for tysklærere" og som også nye tysklærere kan have utrolig meget glæde af.

I den gruppe bliver der stillet mange spørgsmål og givet mange svar fra kollega til kollega. Alt lige fra lejrture til tyske byer, Oktoberfest i München, film, lyd, sange og temaer - alt til brug i tyskundervisningen. Der er også gode links til tv-udsendelser om Tyskland, tyske forhold og tysk historie. Her er inspiration til lege og andre tysktalende lande, spørgsmål til lærervejledninger og gode tips til Redewendungen og Umgangssprache.
Og leder man efter et godt kursus eller noget videreuddannelse, tysklærerdag, jobs, materialer til prøven eller apps findes det også her. Tilmed kan man finde færdige, afprøvede undervisningsforløb om f.eks. foldebøger, Harzen eller grammatik. Til alle klassetrin. Das deutsche Haus i Sindal læste jeg om forleden dag. Huset har tilbud til både grundskolen og ungdomsuddannelser. Se mere her...

folkeskolen.dk 12.9.2018
Mellemtrinstysk - en anderledes organisering

Mellemtrinstysk - en anderledes organisering
På Fjordbakkeskolen afd. Taulov i Fredericia er vi tre tysklærere, der underviser på mellemtrinnet. Vi har tre spor på årgangen og har valgt en anderledes organisering for at optimere elevernes læring.
Vores morgenlektion har en varighed på 60 minutter og der har vi fået placeret vores tysktimer på 5. og 6. årgang.
Det, der er det nye er, at vi ikke er en lærer på en klasse, men at vi alle tre underviser i alle klasser med 20 minutter hver. Vi, lærere bevæger os fra klasse til klasse, så eleverne bruger ikke tid på at skifte lokale. Det giver et stort flow og en masse forskelligartet tyskinput på 60 minutter. Ved fravær deler vi de tre klasser i to hold, og således kommer der aldrig en fremmed vikar ind...

folkeskolen.dk 12.9.2018
"Regeringen vil ikke vente med at sætte yderligere ind for at nå målet om et fagligt løft af folkeskolen", lyder det i udspillet.
Her er regeringens skoleudspil: Færre understøttende timer og kortere skoleuge
Af: Pernille Aisinger, Maria Becher Trier

Færre understøttende timer og en styrkelse af sprog, naturfag, praksisfaglighed og valgfag. Det er nogle af de syv punkter, som regeringen netop nu præsenterer på et pressemøde på en skole i Nordsjælland.
Folkeskolereformen fra 2014 er godt på vej, konstaterer regeringen i dag i et nyt skoleudspil. Frem mod et valgår mener regeringen dog alligevel, at der er brug for at justere reformen.
"Vi skal sørge for, at vores folkeskoler følger med tiden. Og vi skal lytte til eleverne, forældrene og de professionelle på skolerne. Det er deres skole, og derfor skal forandringerne give mening for netop dem", står der i forordet til udspillet "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed".
Initiativet indeholder seks justeringer af folkeskolereformen og et forsøg med selvstyrende skoler...

folkerskolen.dk 11.9.2018
Lav god undervisning – men materialerne må du selv (op)finde!

Hvad gør man som (engelsk)lærer, når man ikke har adgang til de fornødne materialer i form af portaler og/eller bogsystemer til sin undervisning? På min skole er det i hvert fald virkeligheden for os engelsklærere dette skoleår. Vi aner ikke vores levende råd. For hvordan laver man pissegod undervisning uden de helt basale materialer?
folkeskolen.dk 11.9.2018
Tysk chok vol. 2


Tidligere på året (28. juni) skrev jeg en i en blog om bl.a. dumpekarakterer i skriftlig tysk A for nogle 3. g elever. Tre af studenterne klagede over deres karakter og een fik hævet sin karakter fra 00 til 02.

Begrundelsen for at karakteren 00 blev hævet til 02 var, som der bl. a. blev nævnt i klagen og i den efterfølgende ombedømmelse at, "eleven, til trods for en del fejl i kasus, verbalsystemet, ordvalg og konjuktiv II, havde leveret en tilstrækkelig præstation". Den nye bedømmelse understregede også, "at der var flere helt korrekte sætninger", hvoraf nogle blev fremhævet. Opgaven var også "udarbejdet i overensstemmelse med opgavens formelle rammer" og "der blev vist god tekstforståelse og evne til at strukturere besvarelsens indhold...." Ikke bare sproget skal være korrekt - man skal også være god til (og forholdsvis hurtig) til at læse en tysk tekst, strukturere indhold og til en vis grad at være god til at analysere/karakterisere. (Nogle danskfaglige kriterier har sneget sig ind i sprogopgaverne! Det er nok en helt anden diskussion.)...

folkeskolen.dk 8.9.2018
Sorømødet 2019 - here we come...

Sommeren 2019 klækkes de første elever, der har haft obligatorisk 2. fremmedsprog tysk eller fransk fra 5. klassetrin. Endvidere vil Det Nationale Center for Fremmedsprog træde i karakter i 2019. Det skal da klart markeres og fejres med et Sorømøde i 2019.
Sommeren 2019 klækkes de første elever, der har haft obligatorisk 2. fremmedsprog tysk eller fransk fra 5. klassetrin. Endvidere vil Det Nationale Center for Fremmedsprog træde i karakter i 2019. Det skal da klart markeres og fejres med et Sorømøde i 2019 med fokus på alle sprogfag og deres betydning for Danmark i både en kompetence- og dannelsestænkning. Stærke sprogkompetencer er en grundsten for øget vækst og samhandel med hele verden, og dannelseselementet betyder større indsigt og udvikling af kritisk sans i relation til fx de sociale mediers fortællinger. Kompetencer og dannelse tilsammen betyder udvikling af interkulturelle sprogbrugere, som kan begå sig i både grundskolens fælles læringsrum og senere på det globale arbejdsmarked. Sprog er et middel til kommunikation, og det betyder, at sprog som faglig disciplin indgår i alle fag. Alle fag har et fagsprog, som er grundlaget for at tilegne sig fagets kernestof. I sprogfagene er kernestoffet udvikling af den sproglige viden (både viden om hvordan man lærer sprog og sprogfærdighed) samt en litterær/(inter)kulturel viden og en historisk/samfundsmæssig viden...
folkeskolen.dk 8.9.2018
”Grænselandet er en usleben diamant for tyskundervisningen i grundskolen”

Artiklen er fra magasinet Grænsen nr.4 / august 2018

Når Tysklærerforeningen for Grundskolen holder Tysklærerdag 2018 i Flensborg til november er det med særligt fokus på de mange muligheder, grænselandet giver for både danske elever og lærere, når det gælder det tyske sprog. Det siger foreningens næstformand, Carl Kinze, der organiserer uddannelses- og netværksarrangementet i samarbejde med Grænseforeningen

 

Tysklærerdag 2018 er Tysklærerforeningen for Grundskolens årlige videreuddannelses- og netværksarrangement, der for første gang afholdes uden for Danmarks grænser, når 60-100 lærere den 23. og 24. november mødes i Flensborg. Og det giver god mening, at danske tysklærere mødes i Sydslesvig, siger foreningens næstformand, Carl Kinze...
Grænseforeningen


Årets tyskelev

Jeg havde sidst på sommeren besøg af en elev, Sebastian Sønderholm, der netop havde forladt 9. klasse på Hobro Søndre Skole. Han fortalte mig med stolthed i stemmen, at han var blevet valgt som årets tyskelev. Umiddelbart var min reaktion, efter at jeg havde givet ham et anerkendende kram, at hvad så med alle klassekammeraterne. Var de ikke også årets tyskelever? I nedenstående beskrives Sebastians tysklærers holdning til ”Årets tyskelev” og begrebet motivation for tysk specifikt.

Sebastians fortælling fik mig til at kontakte hans tysklærer Randi Gass, for at forhøre mig, hvad der stod bag begrebet. Randi kunne fortælle mig, at hun de sidste ti år med udgangspunkt og i fællesskab med eleverne havde snakket om, hvordan de kunne gribe den sag an. 

Der er ikke tale om, at eleverne udsættes for tests, der giver dem en gradueret placering i klassen. Der er heller ikke tale om, at man skal være særlig fagligt dygtig for til sidst at kunne få et diplom med betegnelsen ”Deutschschüler des Jahres” – nej, der er tale om en bevidstgørelse af, hvad det vil sige at være opmærksom på faget, at man møder forberedt, at man er aktiv i timerne. Der er kort og godt tale om, at eleverne skal motiveres for og fastholdes i motivationen om, hvad det vil sige at lære et nabosprog. At der kan være tale om, at vi har noget fælles med de - for eleverne jævnaldrende - på den anden side af grænsen...
folkeskolen.dk 31.8.2017

Chunks som benzin på sprogtilegnelsens motor!


"Det er pinligt at lave fejl!" er et typisk elevudsagn, og en logisk konsekvens deraf er, at eleverne er særdeles tilbageholdende med at kommunikere mundtligt på tysk.

Kommunikation er målet i tyskundervisningen
I Forenklede fælles mål i tysk er nøgleordet KOMMUNIKATION, både mundtlig og skriftlig kommunikation placeret i en ’tysksproget kulturel ramme’. Eleverne skal lære tysk, fordi de skal lære at kommunikere med tysksprogede og derigennem få adgang til en større verden og udvide deres horisont.
Hvis kommunikationen lykkes, så er man på rette vej – på trods af at sproget måske ikke er korrekt, på trods af at man laver fejl! Da der er tale om et nyt sprog med ukendte ord og ukendte grammatiske strukturer, ja så er det en proces at udvikle sproget; det kan naturligvis ikke være korrekt fra starten...

folkeskolen.dk 31.8.2018

Næsten alle skoler har skruet ned for timetallet i tysk og fransk
Af: Sebastian Bjerril

Siden reformens indtog har loven indtil nu anbefalet skolerne at holde fast i fire lektioner tysk eller fransk i 9. klasse. Sådan er det ikke længere, og det kan ses på skolernes indberetninger for begge fag.

Folkeskolen.dk har flere gange kunnet berette om, at mange skoler ikke fulgte den anbefaling, der blev skrevet ind i folkeskoleloven i forbindelse med reformen.

Politikerne rykkede nemlig med reformen tysk og fransk ind på skemaerne allerede fra 5. klasse, samtidig med at de tog én lektion fra de to fag i både 8. og 9. klasse.
For at undgå at manøvren ville gå udover de elever, der stod til at starte i udskolingen, da reformen trådte i kraft - og derved ikke ville nå at have tidlig tysk eller fransk - indskrev politikerne en anbefaling om at fastholde fire lektioners tysk og fransk i 8. og 9. klasse, indtil reformen har kørt så lang tid, at der ikke længere er nogen elever, som ikke har haft tidlig tysk og fransk.
Folkeskolen.dk har løbende fulgt udviklingen, som har vist, at færre elever år for år har haft fire lektioner på skemaet i løbet af 9. klasse...

folkeskolen.dk 27.8.2018
Hvordan kan vi udvikle elevernes sproglige opmærksomhed i den tidlige sprogstart?

"Arbejd fra start af med sproglig opmærksomhed". Sådan lyder en af de centrale praksisanbefalinger til den tidlige sprogstart. En øget sproglig opmærksomhed er med til at fremme elevernes læring og styrke deres tilegnelseshastighed. Eleverne bliver simpelthen bedre til målsproget og lærer det hurtigere, hvis de bliver bevidste om målsprogets strukturer. Men hvordan kan vi arbejde med sproglig opmærksomhed på en meningsfuld måde allerede i begynderundervisningen?
Når man skal udvikle elevernes sproglige opmærksomhed, kan det gøres ud fra to forskellige didaktiske tilgange: man kan arbejde med en enkeltsproget/singulær tilgang eller med en flersproget/pluralistisk tilgang. I en enkeltsproget tilgang fokuseres der kun på målsproget isoleret set, mens der i en flersproget tilgang bygges bro mellem målsproget og andre sprog...
folkeskolen.dk 23.8.2018
Sprog-bro.

Et samarbejde mellem gymnasiet og folkeskolen i sprogfagene, som kan være med til at lette overgangen fra folkeskolen til gymnasiet, giver god mening og indsigt i sprogarbejdet på begge sider.
På min skole har vi hvert år et sprogsamarbejde (som vi får tildelt timer til) med det lokale gymnasium. Gymnasiet laver en sprogkonkurrence, hvor folkeskoleeleverne kan få testet, i hvor høj grad de kender og kan løse enkle opgaver på tysk, fransk, spansk, engelsk og latin. Det er en dag på gymnasiet, hvor gymnasieelever og -lærere har forberedt sjove og spændende opgaver både til konkurrence, gætterier, quiz og almen forståelse af et af de ovennævnte sprog. For folkeskoleeleverne er det både en chance for at se gymnasiet (som nogle er kandidater til) og møde lærere og elever, der i den anledning giver en fin smagsprøve på de forskellige sprog og deres lyd, grammatik og sammenhæng...

folkeskolen.dk 22.8.2018
Tyskkursus – også i din kommune?


Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) har siden grundlæggelsen i 2009 arrangeret korte inspirationskurser for tysklærere i hele Danmark. I de seneste fire år – siden lov 409 – om lærernes arbejdstid er det imidlertid blevet vanskeligere og vanskeligere for lærerne at komme på de korte kurser. En kendsgerning som såvel faglige foreninger og centre for undervisningsmidler har måttet sande. TLFG besluttede derfor at prøve nye veje.

Som pilotprojekt udvalgtes Syddjurs Kommune med et overskueligt antal skoler. Foreningen henvendte sig til den kommunale skoleledelse, der på et ledermøde for kommunens skoleledere fremlagde kursusforslaget. Herpå tog kommunens kursuskonsulent, Niels Henrik Hammer, over. Han meldte grønt lys til TLFGs konsulent og et fælles planlægningsmøde fandt sted.Mødet resulterede mandag den 20. august – 2018 i et tre-timers-inspirationskursus på Hornslet gamle Rådhus i Syddjurs Kommune.

folkeskolen.dk 21.8.2018

Riisager vil styrke tilslutningen til sprogfagene i gymnasiet.

Flere skal læse sprog efter folkeskolen. Sådan lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager i et debatindlæg på altinget.dk. Her skriver hun, at hun har indkaldt gymnasieforligskredsen "til et møde om den svigtende tilslutning til sprogfagene". "Vi kan gøre meget som politikere ved at lave strukturelle ændringer og på den måde lave studieretningerne om, så sprogfagene bliver mere attraktive. Men vi kan også gøre mere for at forklare de kæmpestore fordele og glæder, der ligger i sprogets verden", skriver ministeren endvidere i sit indlæg.
 
Nu sker der noget!


Som det blev stillet i udsigt i juni, er det nu en realitet, at der ligger en handleplan for 2018, hvad angår det Nationale Center for Fremmedsprog. Med initiativ fra såvel Københavns som Aarhus Universitet er man godt i gang med at etablere kontakt til interessenter og netværk på tværs af hele uddannelsessystemet.
Det Nationale Center for Fremmedsprog er som bekendt en del af regeringens Strategi for Styrkelse af Fremmedsprog i Uddannelsessystemet. Målet er, at niveauet for fremmedsprog i hele uddannelsessystemet skal løftes...

folkeskolen.dk 9.8.2018
Et solidt stillads.

ANMELDELSE
Af: Jette Larsen.

Med CL og den indstilling, at sprog læres ved, at man taler dem, er "Momo & Co" et spændende og afvekslende tyskmateriale til de elever, der er godt på vej.


"Momo & Co" er som begyndermaterialet "Momos Spätkauf" opbygget omkring en udmærket Schülerbuch (engangsmateriale) med tilhørende webmateriale og en grundig og glimrende Lehrerbuch. Men hvor "Momos Spätkauf" samler sig omkring et fiktivt univers, er der i "Momo & Co" flere autentiske tekster, hvilket er helt på sin plads, når nu materialet henvender sig til 8. klasse. Disse tekster, videoer med videre gør det ligeledes lettere at arbejde med kultursammenligninger og samfundsforhold, som Fælles Mål netop lægger op til...

folkeskolen.dk 8.8.2018
'Tak for gaven – den skal ikke byttes!'

Færdigudviklede undervisningsmaterialer til begynderundervisningen i engelsk, fransk og tysk.

Sådan skrev en af de godt 300 deltagende lærere på de netop afholdte regionale temadage 'Tidligere Sprogstart – Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed', hvor undervisningsmaterialer – årsplan og fem undervisningsforløb med tilhørende materialer - til hhv. engelsk i 1. klasse og til fransk og tysk i 5. klasse blev præsenteret. 92% af lærerne vurderede, at de i meget høj eller i høj grad havde fået lyst til at anvende den viden / de materialer, de var blevet præsenteret for på temdagen i deres undervisning – og 86% angav, at deres umiddelbare indtryk af de udviklede undervisningsmaterialer var virkelig god eller meget god. Et udpluk af karakteristiske udsagn for lærerne:
'Gennemarbejdet, forskningsbaseret, afprøvet i klasser, interessant lay-out. Glæder mig til at gå i gang'...
folkeskolen.dk 6.8.2018
Mein Sprachenpass - en meningsfuld indgang til tyskundervisningen i 5. klasse.


Et nyt skoleår står for døren. På skoler landet over sidder spændte 5. klasseselever, der skal til at have tysk som deres 2. fremmedsprog i skolen. Fælles for de nye tyskelever er, at de alle har sproglige ressourcer med sig i baggagen, som de kan drage nytte af, når de skal lære det nye tyske målsprog. Når et nyt sprog skal læres, kan det nemlig give rigtig god mening at trække på det, man allerede ved og kan i forvejen.
Mein Sprachenpass
En oplagt måde at bringe elevernes sproglige ressourcer i spil på, er ved at arbejde med Mit Sprogpas (Mein Sprachenpass). Formålet med sprogpasset er at styrke elevernes sproglige opmærksomhed, sproglige anerkendelse og glæde ved sprog. Gennem sprogpasset vil eleverne opleve, at de er i kontakt med en stor mangfoldighed af sprog i deres hverdag, og at de tilsammen ved noget om og kan noget fra forskellige sprog, som er vigtigt og nyttigt, når de skal lære tysk...

folkeskolen.dk 31.7.2018
Her er en af de få muligheder for kursus!


Mulighederne for at komme på tyskkursus og få faglig inspiration og kollegial supervision er begrænsede. Meld dig derfor allerede i dag til årets tyskkursus.
folkerskolen.dk 6.7.2018
Elevautonomi – hvad siger eleverne?

 
Hvis du har læst min blog før, så vil du vide, at jeg brænder for elevautonomi. Det vil sige, at jeg giver eleverne maksimal indflydelse på, hvordan de vil lære engelsk.
Så i mine timer bestemmer eleverne selv (dog i samarbejde med mig):
·         Hvordan de vil lære engelsk
·         Hvad de vil arbejde med
·         Med hvem de vil arbejde
– og de evaluerer og dokumenterer selv deres læring.
Jeg syntes engang, at det var en vanvittig ”undervisningsform”, men en diplomuddannelse for ca. 12 år siden med masser af forskning i egen praksis ændrede min opfattelse.
I august 2017 overtog jeg en 8. klasse. I årets allersidste lektion bad jeg dem om at evaluere elevautonomi, og nedenfor kan I læse elevernes svar. Jeg fortalte eleverne, at formålet var give dem mulighed for at evaluere engelskundervisningen, og at jeg helt oprigtigt var åben for at ændre formen, hvis de syntes, at det ville være en god ide...

folkeskolen.dk 4.7.2018
Det er fordi, jeg ikke kan tysk!.
 
At elever ikke kan tysk er i min oplevelse noget sludder, men der en sprogbrug omkring faget tysk, som ikke ses i andre sprogfag.
 

Hvordan italesætter vi faget?
Jeg har I det forløbne år haft 9. klasse til både tysk og engelsk og 8. klasse til tysk. Jeg førte 9. klasse op til engelsk afgangsprøve og var desuden censor for to andre 9. klasser i engelsk. Tysk blev ikke udtrukket på min skole, men vi valgte at tage 8. klasse op til årsprøve i mundtlig tysk.

I årsprøven i tysk siger eleverne, der ikke klarer det så godt: ”Det er fordi jeg ikke kan tysk, det ved du godt”. I 9 klasse oplevede jeg en del meget svage elever til den afsluttende prøve i engelsk i de tre klasser, og også karakteren 00 kom på bordet to gange. Her lyder det ikke ’Eleven kan ikke engelsk’ – men ’eleven er meget svag i engelsk’.

Start med os selv.

Det er en stor forskel på de ord vi sætter på elevernes formåen, og vi er selv meget med til at fastholde en sproglig nedgradering så længe, vi accepterer den sprogbrug...

folkeskolen.dk 3.7.2018

Ingen karakterer - næsten, men kærlighed.


Olga Amedo, leder af CreaNova-skolen nær Barcelona gennemgik grundprincipperne på hendes skole. "Rule number one: Love". Alle skal behandle hinanden med venlighed. Og de bruger ikke karakterer. Den samtale kom jeg til at tænke på, da jeg læste om Theiss Nielsens og Maria Kirstine Jensens bachelorprojekter.

Og faktisk tænker jeg ofte på denne catalanske friskole, når vi står i den hvirvelvind af karakterer, mundtlige og skriftlige, som præger juni i udskolingen.  Jeg kan selv blive bidt af karakterer som sportsgren, men oftest med ambivalens. Men inden vi nåede dertil, var vi et par lærere og en stak elever på udveksling i Spanien, og Olga Amedo tog sig tid til at fortælle om El Col-legi CreaNovas værdigrundlag og praksis...

folkeskolen.dk 1.7.2018
Sproglærere i samlet opråb til politikere.

Økonomisk støtte til sproghold kan være et af de tiltag, som kan resultere i, at flere elever får fremmedsprog i fremtiden. Det mener fremmedsprogslærerne, der forsøger at få politikerne til at ændre gymnasiereformen.

Af: Malene Romme-Mølby
Fra fransk til japansk og engelsk til arabisk. Fremmedsprogslærerne er gået sammen om et fælles opråb til politikerne om at gøre noget for at sikre, at flere elever vælger sprog.
For trods den politiske målsætning for gymnasiereformen så har den ikke resulteret i, at flere gymnasieelever får fremmedsprog, lyder det fra GymSprog, der repræsenterer de faglige foreninger for fremmedsprogene i gymnasiet.

“Det er vores klare opfattelse, at den supersproglige studieretning ikke virker efter intentionerne,” siger Christine Léturgie, der er formand for Fransklærerforeningen.


Af: Malene Romme-Mølby
Fra fransk til japansk og engelsk til arabisk. Fremmedsprogslærerne er gået sammen om et fælles opråb til politikerne om at gøre noget for at sikre, at flere elever vælger sprog.
For trods den politiske målsætning for gymnasiereformen så har den ikke resulteret i, at flere gymnasieelever får fremmedsprog, lyder det fra GymSprog, der repræsenterer de faglige foreninger for fremmedsprogene i gymnasiet.
“Det er vores klare opfattelse, at den supersproglige studieretning ikke virker efter intentionerne,” siger Christine Léturgie, der er formand for Fransklærerforeningen...
gymnasieskolen.dk 28.6.2018
… så tænker man bare ’jeg når aldrig at lære sproget’ - elevernes praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart.
Hvad siger eleverne i 1. klasse engelsk og i 5. klasse fransk og tysk om den tidligere sprogstart?
På afslutningskonferencen i projektet Tidligere Sprogstart – Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed, har jeg med afsæt i praksisanbefalingerne til den tidligere sprogstart præsenteret resultater fra gruppeinterviews med elever på vores projektskoler.


Jeg vedhæfter mine slides. Her kan I læse, hvad eleverne siger om de praksisanbefalinger, der har vist sig at være helt centrale for dem: 

  1. Sørg for, at eleverne får succesoplevelser: hvorfor synes eleverne at det er vigtigt, og hvordan kan læreren skabe succesoplevelser hos eleverne?
  2. Skab meningsfulde sprogbrugssituationer: hvad skal man lære i den tidligere sprogstart?
  3. Brug målsproget i undervisningen så meget som muligt: hvilket sprog skal læreren tale – fremmedsproget eller dansk? 
  4. Brug krop og sanser som indgang og støtte til sprogtilegnelse: hvordan kan det gøres på en god måde? ...
folkeskolen.dk 28.6.2018
Tysk chok.


"Højt at flyve, dybt at falde". Ordsproget siger vist i disse dage lidt om det tyske fodboldlandshold, der, i hvertfald i de tyske medier, bliver skældt ud og deres præstation på banen begrædt.

Det er ikke kun på grønsværen man kan få sig et chok ved at se Müller græde og høre Kroos undskylde og forklare. Hårdt må det være for de tyske spillere ikke at kunne levere varen til alle os, der heppede og troede på dem. De havde garanteret forberedt sig godt, øvet sig og nok også vurderet modstandernes styrker og svagheder. Hvad gik galt? Svaret vil jeg lade den uendelige række af fodboldeksperter svare på. Hvis de kan.

Også i min verden kom der et tysk chok da flere af mine børns gymnasiekammerater fik bund - og dumpekarakterer i den skriftlige tyskprøve. Der blev grædt og stillet undrende spørgsmål. Elever, der normalt og i løbet af deres skolegang havde gjort sig fortjent til, arbejdet sig til hæderlige karakterer i skriftlig tysk, måtte se sig slået tilbage til karakteren 00 eller sågar -3. Hvad gik galt?..
.
folkeskolen.dk 28.6.2018
Debat: Er det tyske og det franske sprog ved at uddø i Danmark?
Af Flemming Nygaard.
Der er brug for hjælp til tysk- og franskfagene, mener Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen. Han foreslår, at tysk bliver obligatorisk for alle. Desuden skal alle skoler tilbyde fransk og spansk som valgfag.

Det er ikke nyt, at især fremmedsprogene tysk og fransk har trange tider i Danmark.
Både i 2003, 2011 og så sent som i år har ekspertgrupper gjort opmærksom på, at fremmedsprogene er truede i det danske uddannelsessystem.
For 13 år siden lærte ca. 41 procent af alle danske gymnasieelever tre fremmedsprog...


skoleliv.dk 28.6.2018
Hjælper det at være forventningsfuld?


Umiddelbart skulle man tro, at det hjælper. Den 22.05.18 skrev Tysklærerforeningen for Grundskolens formandskab til ministrene for undervisning og forskning – Merete Riisager og Tommy Ahlers for at få styr på, hvornår det kunne forventes nyt om det Nationale Center for Fremmedsprog samt om følgegruppens sammensætning. Omtalt i indlægget ”Vi var så forventningsfulde…” i et blogindlæg her på folkeskolen.dk: https://www.folkeskolen.dk/635613/vi-var-saa-forventningsfulde. TLFG har den 25.06.2018 fået svar, hvilket bl.a. fremgår af nedenstående indlæg.

I svaret til TLFGs formandskab, Tine Lund og Carl Kinze, kvitterer ministrene for TLFGs interesse i den nationale sprogstrategi og fremdriften i denne.

Og det hedder videre i svaret: 

Regeringens strategi for styrkelse af fremmedsprogene blev offentliggjort i november 2017. Et bærende element i strategien er oprettelsen af et nationalt center for fremmedsprog. Det nationale center skal forankres på begge sider af Storebælt, hvorfor både Københavns Universitet og Aarhus Universitet er i gang med etableringen...

folkeskolen.dk 26.6.2018

Lærere og rektorer: Afskaffelse af populær studieretning styrker ikke fremmedsprog

Hvis man skal styrke sprogene i gymnasiet, er der behov for økonomisk støtte og en fælles indsats fra politikere, lærere og skoler, mener GL og Danske Gymnasier. De fraråder at afskaffe studieretningen engelsk A, samfundsfag A.
Af: Malene Romme-Mølby

Fremmedsprogene har det svært. Det er et problem, som blandt andet gymnasiereformen har til formål at løse. De første tilbagemeldinger fra skolerne tyder dog på, at det første reformår ikke har fået flere gymnasieelever til at vælge fremmedsprog. Tværtimod.
I sidste uge skrev Altinget, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) har foreslået partierne i gymnasieforligskredsen at skrotte studieretningen engelsk A og samfundsfag A.
Den løsning bryder hverken lærere eller rektorer sig om.


gymnasieskolen.dk 21.6.2018
https://www.folkeskolen.dk/638001/besser-dabei
Besser dabei.


Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) har fået nyt logo. I logoet indgår sætningen ”besser dabei” – hvad det står for, kan du læse i nedenstående blogindlæg.

Foreningen, der blev dannet i 2009, har gennem årene arbejdet ihærdigt for faget tysk.
”Besser dabei” får mig umiddelbart til at tænke på sloganet fra de olympiske lege: ”Dabei sein ist alles”, hvor det bliver udlagt således: ”Det er vigtigere at deltage end at vinde!”...


folkeskolen.dk 18.06.2018

Om piraten, papegøjen og pudlen.


Tysk og dansk har et tæt sprogfællesskab – udnyt det! Når tysk skal bruges som undervisningssprog i begynderundervisningen, gælder det om at udnytte de mange ord, sprogene har tilfælles. Der er et hav af dem. Hvorfor bruge ”Sehenswürdigkeiten”, når ”Touristattraktionen” er så meget nemmere for eleverne at forstå?

Vi skal tale med arme og ben, når vi underviser i begyndertysk. Det er de fleste lærere måske vant til. Vi peger på tavlen, når vi siger ”Tafel”, imiterer løb, når vi siger ”laufen” og tegner et hus i luften, når vi siger ”Haus”. Jeg bruger derudover gerne mange billeder – både på tavlen og som små flashkort.

Tænk på dit ordvalg

Men jeg er også meget bevidst om, hvilke ord jeg bruger. I stedet for at sige ”Süßigkeiten” alene, er det oplagt at komme med eksempler på dem: Schokolade, Weingummi, Lakritz. Dem vil eleverne kunne genkende lynhurtigt og så er koblingen mellem ”slik” og ”Süßigkeiten” straks meget nemmere...

folkeskolen.dk 17.6.2018

Danmark og Tyskland gør 2020 til dansk-tysk venskabsår.

2020 er det ikke bare Genforeningen der skal fejres, men også det dansk-tyske venskabsår.
Illustration: Niels Poulsen.


I 2020 er det 100-året for Genforeningen, og nu bliver 2020 også dansk-tysk kulturvenskabsår.

Det bliver annonceret i dag onsdag, når udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) besøger den nye, tyske udenrigsminister Heiko Maas (SPD) i Berlin. Kulturvenskabsåret skal fejre og udvide det i forvejen stærke naboskab mellem landene, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse...

graenseforeningen.dk 13.6.2018

Tysklærerforeningen for Grundskolen med på Folkemødet på Bornholm.

Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) sendte live via facebook fra Folkemødet på Bornholm. Vibeke Lyngse fra Nabolandskanalerne/Copydan udtalte blandt andet:  “Det handler om at møde det tyske sprog i hverdagen. Vi skal i mediebilledet skabe plads til nabolandenes kultur.” Via nedenstående link kan du genopleve debatten.

Tysklærerforeningen for Grundskolen var repræsenteret på Folkemødet på Bornholm fredag den 15.06.18 mellem klokken 18 og 19.

På nedenstående video/link kan du følge debatten, hvor TLFG under overskriften ”Tysklandsstrategien i klasseværelset” blandt andet diskuterede ”Er tysk for ’Feinschmecker’ eller ’Handwerker’ og hvor der også blev sat fokus på dannelsesperspektivet i undervisningen.

I paneldebatten møder vi: Mette Fjord Sørensen - Chef for forskning og videregående uddannelser hos Dansk Industri Vibeke Lyngse - Kommunikationschef hos Nabolandskanalerne/Copy Dan Jon Venzel Sønderby - Skoleleder Lyreskovskolen/Padborg Carl Kinze - Næstformand for TLFG Johanne og Frida - Elever fra Lyreskovskolen/Padborg

Endvidere medvirker debattører fra publikum.

folkeskolen.dk

Få det gjort.
Erika WünscheErika Wünsche 
Lige om lidt skal 9. klasse på min skole op i mundtlig tysk. De virker temmelig rolige og hvis de ikke ligefrem glæder sig, så får de det gjort alligevel.

Lige da det blev klart, at en af 9. klasserne skulle til prøve i tysk, var der en lidt mat og opgivende stemning omkring det. Der skal jo vælges emne, laves disposition, findes kilder og ikke mindst øves på det mundtlige oplæg. De fleste elever synes det er en udfordring at skulle igennem en 3-5 minutters monolog på tysk. De føler sig umiddelbart usikre og utrygge ved kun at have stikord på deres disposition, som de skal fortælle udfra. Jeg talte med en del af eleverne om prøven, og de havde nu ligesom vænnet sig til tanken om at skulle tale tysk. De var måske ikke ligefrem motiverede, men det gør ikke så meget - de får det gjort. Og det er måske et fint alternativ til motivationen - "få det gjort"...

folkeskolen.dk 12.6.2018

Brug målsproget som undervisningssprog


Tysk i 5. klasse hvor læreren overvejende – måske endda udelukkende – taler tysk til eleverne. En utopi? Nej, og så er det bare så vigtigt – især i begynderundervisningen.

Forleden deltog jeg i temadagen om tidligere sprogstart i flotte omgivelser på Aalborg Stadion. Så lille fodboldbanen ser ud, når man står og kigger ned på den i sammenligning med, når man ser den på TV med en masse spillere, der jagter en enkelt bold, som de prøver på at få i mål. Vildt uoverskueligt og kaotisk, synes jeg. Altså fodboldspillet. Det kan sprogundervisningen jo også være.

Tal tysk i undervisningen

Tit hører jeg, at det er svært – både for læreren og eleverne især i begynderundervisningen. Her må jeg helt klart være uenig. Især i begynderundervisningen er det vigtigt at bruge tysk som undervisningssprog. Det er her, de skal lære at lytte og samtidig lære ikke at give op! Her har de mulighed for at finde ud af, at tysk ikke er svært...

folkeskolen.dk 11.6. 2018

Tysklandsstrategien i klasseværelset

Gode sprogkundskaber i tysk efterspørges jævnlig og behovet herfor er italesat adskillige gange, men stik imod alle de gode intentioner er danskerne i stigende grad ikke længere gode nok til at gebærde sig på tysk. Når det kommer til tysk tale er der nu et stort ”aber dabei”. Regeringen har formuleret en tysklandsstrategi: Danskerne skal blive bedre til at tale tysk. Men det kræver at strategien bliver udmøntet i klasseværelset. En strategi uden penge varer som bekendt ej længe.
Sprogforståelse er også kulturforståelse. I en tid med angelsaksisk medie- og underholdningsdominans kan det være forfriskende at gå på opdagelse i det righoldige tyske kulturudbud i form a film, tv-serier, debatprogrammer m.v.  og herved score en ekstra vinkel på virkeligheden - nu hvor verden er præget af facebookskandaler og fake news. Den snigende fremmedgørelse af vore vigtigste nabosprog, som vi oven i købet deler en masse fælles gloser med, må stoppes...


folkeskolen.dk 11.6.2018
eTwinning Ambassadør netværk kan understøtte tysk.

Indtryk fra PDW 2018 Beograd. Jeg deltog 4-6 juni i en PDW i Beograd. Målet var kompetenceudvikling for eTwinning ambassadører i forhold til at udbrede og facilitere eTwinning.

I Beograd mødtes jeg og tre danske kollegaer fysisk med ca. 160 andre eTwinning ambassadører fra 27 forskellige europæiske lande. Mødet var en PDW - Pædagogisk Udviklings Workshop. Programmet bød på velkomst og oplæg, et antal mulige workshops at vælge mellem samt net-working aktiviteter, sightseeingtur og festaften. Det hele sluttede af med en paneldiskussion omkring det at blive en eTwinning skole og videoklip fra dagene.


Folkeskolen.dk 8.6.2018
Riisager: Flere skal vælge tysk og fransk i gymnasiet.

Undervisningsminister Merete Riisager vil ændre gymnasiets studieretninger for at få flere til at vælge tysk eller fransk. "Det er et tab, hvis sprogfagene bliver ved med at indsnævres, fordi vi har skruet gymnasiet sammen, som vi har. Jeg håber på en villighed fra forligskredsens side til at tage ansvar og se på, hvilke ændringer vi kan kigge på, så vi ikke mister de her meget vigtige sprog,” siger hun til Altinget.dk. Hun vil tage sagen op med de andre partierne i gymnasieforligskredsen på torsdag. 

Altinget.dk 7.6.2018
Download fil
Edutopia.
 
Et gigantisk lærerværelse (eller hedder det "personalerum" nu til dags?) fyldt med idéer og inspiration.

For 25 år siden grundlagde Georges Lucas (ham med Star Wars) "Edutopia", der tjener det formål at fortælle om og inspirere lærere, elever, forældre ledere til at finde ud af, hvad der kan virke i undervisningen.

Hvad vi lærer, hvordan vi lærer og hvad det, vi lærer kan bruges til.
Jeg kendte ikke noget til Edutopia før jeg, gennem Transatlantic Educators Dialog, blev præsenteret for forskellige artikler, der skulle/kunne læses som inspiration til et givent emne. Edutopia virker for mig som et kæmpestort lærerværelse, hvor der, gennem masser af artikler og små film, udveksles idéer til undervisning, til projektbaseret arbejde, til undervisnings-research, til elevers, læreres, lederes motivation og udvikling, til social og følelsesmæssig læring, til teknologi i undervisningen, til fremmedsprogsundervisning etc. Edutopia vil gerne sætte fokus på de ting der virker, motiverer og giver elever lyst til læring og mulighed for at udnytte deres evner...

folkeskolen.dk 6.6.2018
Jeg græmmes – og er alligevel fortrøstningsfuld.

Flemming Nygaard


I de seneste år er videreuddannelsesmulighederne i tysk blevet beskåret i hele landet.  I nedenstående blog nævnes endnu en beskæring i brugen af tysk.  Hertil kommer at Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole og formand for Danske Professionshøjskoler, i et debatindlæg i Politiken Skoleliv betoner, at ”Regeringens sprogstrategi er utilstrækkelig”. Det er på tide, politikerne råber vagt i gevær, hvis tysk som nabosprog skal styrkes - eller tør man sige reddes.
Tysk erstattes af engelsk på teologistudiet
På grænseforeningens hjemmeside kunne man den 28. maj 2018 læse overskriften ”Tysk erstattes af engelsk på teologistudiet” (https://www.graenseforeningen.dk/tysk-erstattes-af-engelsk-pa-teologistudiet#.WwxFMBZ5PYV)


Under overskriften udtaler Carsten Selch Jensen, prodekan på Det Teologiske fakultet, KU til Kristeligt dagblad bl.a.: ”Der bliver lukket døre til en meget rig fortid med mange stærke kulturelle påvirkninger fra Tyskland” og uddyber: ”De yngre studerende i dag er generelt ikke særlig gode til tysk, og det afskærer dem fra at læse teologer som Barth, Bultmann, Bonhoeffer og Luther på originalsproget, hvilket vi foretrækker. Det betyder ikke, at det tyske forsvinder fra den ene dag til den anden. Men på et tidspunkt vil det blive svært at forstå traditionen”...


folkeskolen.dk 5.6.2018
Stefan Hermann: Regeringens sprogstrategi er utilstrækkelig.

De sproglige og interkulturelle kompetencer bør fylde endnu mere i læreruddannelsen, hvis nutidens børn og unge skal kunne finde hoved og hale i den kakofoni af indtryk, der er vores verden, skriver Stefan Hermann.

Et gammelt indiansk ordsprog lyder efter sigende: Der er to værdier, du kan give dit barn. Den ene er rødder. Den anden er vinger.

Oversat til politisk nydansk er indianervisdommen i omtrent et tiår omsat dels til national oprustning i kulturfagenes lejr. Og dels til mobilisering af nationens økonomiske ressourcer – med særlig sans for dem, der har med ingeniørfagene, teknologi og forskning at gøre.
Men skal nationen både have vinger og forstå sine egne rødder, er fremmedsprogene uomgængelige. Sproglige og interkulturelle kompetencer bør derfor være fyldigere i læreruddannelsen, hvis nutidens børn og unge gennem folkeskolen skal bringes forudsætninger for at finde hoved og hale i den kakofoni af indtryk, der er vores verden...


skoleliv.dk 31.5.2018
Høflighed, arrogance og troværdighed.

Fordomme er der nok af. Nogle af dem får man bekræftet, andre gjort til skamme.

Vi har nok alle fordomme om hinanden i Europa. For ikke så længe siden læste jeg om en undersøgelse, der handlede om, hvad et udvalg af europæere egentlig mener om hinanden og det var (næsten) lige "efter bogen": Tyskerne vandt på troværdighed og følsomhed (bortset fra grækerne, der mente, at de selv var de mest troværdige og følsomme!), franskmændende vandt på arrogance og mindst troværdige var italienere og grækere (ihvertfald ifølge tyskere og franskmænd!). Briterne mente selv de var de mest følsomme og mindst arrogante og sådan kunne man blive ved. Sandt eller falsk?

Den undersøgelse fik mig til at tænke på en lille sketch jeg lavede i samarbejde med en flok 10. klasser i en international klasse for en del år siden. Sketchen skulle fortælle andre på skolen (og os selv!) om vores, altså danskeres, tyskeres, briters og franskmænds fordomme om hinanden. Det eleverne umiddelbart mente og havde af fordomme, var slet ikke så langt fra føromtalte undersøgelse...


folkeskolen.dk 28.5.2018
Få besøg fra andre lande i klassen
Af: Henrik Ankerstjerne Hermann

Når eleverne ikke kan lære sprog af en »indfødt«, kan sproglærerne invitere verden ind i klassen. Lærer og konsulent Ann Katrine Rannestad har samlet en oversigt over gratis tjenester, der giver nyt liv til sprogundervisningen.


Hvad skal en lærer gøre, når eleverne gerne vil møde elever fra andre lande og lære sprog - og der så ikke er penge at rejse for?

»Noget af det allervigtigste for eleverne er at få kompetencer ved at tale sproget med folk i andre lande. Der er mange muligheder for at skabe autentiske internationale møder i klassen. Eleverne vil det rigtig gerne, så har lærerne mod på det, er det bare at gå i gang«, siger lærer Ann Katrine Rannestad, som arbejder som konsulent for Aalborg Kommune, der har udviklet strategien »Vild med verden«...

folkeskolen.dk 25.5.2018
Vi var så forventningsfulde…

Flemming Nygaard
 
FLEMMING NYGAARD


 … da ”Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet” populært kaldet ”Den Nationale Sprogstrategi”  blev offentliggjort den 28.11.2017. Nu skulle der ske noget for fremmedsprogene – og især for tysk, fransk og spansk for, som daværende Forskningsminister Søren Pind udtrykte det: ”Engelsk er ikke nok!”. Indtil videre er vi blevet skuffede, hvad denne blog også er udtryk for.

Vi hæftede os i første omgang ved, at der nu skulle etableres et Nationalt Center for Fremmedsprog i samarbejde med Aarhus og Københavns universiteter. Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) har via henvendelser til universiteterne og til undervisningsministeriet forsøgt at finde ud af, hvem der skulle lede arbejdet, og hvilket kommissorium centret skulle have. Ingen har nu et halvt år efter kunnet give os svar på vore spørgsmål.

Et andet væsentligt tiltag er ”Der etableres en følgegruppe, der udover det nationale center for fremmedsprog omfatter repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, aftagere i erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne samt interessenter fra det kommunale og regionale område.” Forespørgsler om, hvem der danner denne følgegruppe har heller ikke kunnet besvares...

folkeskolen.dk 22.5.2018
 
 

Hensigten helliger midlet
 

Hensigten helliger midlet
Flemming Nygaard
Den 15. maj 2018 deltog jeg i kurset ”Tidligere sprogstart – ny begynderdidaktik”, hvor 56 engagerede sproglærere – heraf 23 tysklærere deltog. Temadagen var arrangeret af Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen (KU og KP) i samarbejde med Københavns Kommune og Danmarks Lærerforening med Bevilling fra A.P.Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Hensigten var klar: Sproglærerne skulle inspireres af Åse Bonde, DLF, Petra Daryai Hansen, Hanne Thomsen, Karoline Søgaard, Jette von Holst-Petersen, Annette Søndergaard Gregersen samt Saida Ben Si Mohan – og det blev vi! Hensigten helligede midlet...

folkeskolen.dk 21.5.2018

Det der med grammatikken.

Sig "grammatik" til eleverne (eller vis dem Houken og Stensbjerre's "Elementære tyske Stiløvelser"!) og de fleste ville nok ønske, at det ikke rigtig fandtes. Men det gør det.

Grammatikken spiller stadig en rolle når vi når til 9. klasse prøven og eleverne bl.a. bliver bedt om at finde det rigtige ord i en sætning (f.eks. toute, tous, toutes), den rigtige præposition (f.eks. chez, sur, dans) eller (f.eks. an, mit, zu), den rigtige tid (f.eks. présent, future proche, passé composé), det til sætningen korrekt bøjede verbum (f.eks. mag, mögt, mögen) osv. Så helt udenom grammatikken kommer vi ikke og det skal vi heller ikke...


folkeskolen.dk 18.5.2018
FPnyt nr. 12 EKSTRA 2018
om karakterer ved skriftlige prøver, forløbsrapporter og høring om prøveterminsbekendtgørelsen.
FPnyt nr. 12 EKSTRA 2018
'Chunks' er god sprogøkonomi.

Af: Henrik Ankerstjerne Hermann

Ved indlæring af sprog kan hjernen højst holde syv bolde i luften ad gangen. Derfor er det genialt at lære eleverne chunks som ”How are you?” eller ”Wie geht’s” ved tidlig sprogstart, forklarer lektor og master i chunks, Jette von Holst-Pedersen.

Når elever skal have succesoplevelser under tidlig sprogstart er indlæring af chunks - faste udtryk eller fraser - en meget sikker måde at få eleverne i tale på, og dermed er de i gang med at lære sproget.
Jette von Holst-Pedersen underviser i tysk på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun er tilknyttet det A. P. Møller-støttede projekt med tidlig sprogstart i engelsk, tysk og fransk...


folkeskolen.dk 1.5.2018
Sprogstart: Giv eleverne succesoplevelser.

Af: Henrik Ankerstjerne Hermann

30. juni afsluttes et A. P. Møllerfonds-støttet forløb i tidlig sprogstart, og så vil der være en række gratis gennemarbejdede forløb og materialer til rådighed i engelsk, tysk og fransk. ”Spændende at være med”, siger en af de lærere, der har været med til at afprøve undervisningsforløb og materialer.

Noget af det vigtigste med tidlig sprogstart er at give eleverne succesoplevelser og lade dem arbejde med flersproglig didaktik samtidig med, at de i stedet for at terpe gloser lærer hele fraser - også kaldet chunks...


folkeskolen.dk 1.5.2018

Erika Wünsche, Folkeskolens tysk- og franskrådgiver

Lærere er faglige fyrtårne.

Nu er der endnu mere inspiration til dine fag på folkeskolen.dk. Sidste år præsenterede vi syv rådgivere – nu får yderligere fem fag deres egne faglige fyrtårne...

folkeskolen.dk 27.4.2018
7 myter om begyndersprog.


Et kort indlæg om syv ’sejlivede myter om begyndersprog som vi vil diskutere, forsøge at mane i jorden eller i hvert fald gøre opmærksom på, så man som lærer kan forholde sig til dem som de er: myter!’

7 myter om begyndersprog
”Syv myter om begyndersprog” er titlen på en artikel skrevet af Mads Jakob Kirkebæk og Karen Lund i Sprogforum nummer 58 fra 2014. Dette nummer har bl.a. fokus på den tidlige sprogstart i folkeskoleregi i engelsk, fransk og tysk og kan downloades
her
I deres artikel diskuterer forfatterne syv ’sejlivede myter om begyndersprog som vi vil diskutere, forsøge at mane i jorden eller i hvert fald gøre opmærksom på, så man som lærer kan forholde sig til dem som de er: myter!’
I dette indlæg gengiver jeg de syv myter i en pixi-version og vil opfordre alle til at (gen)læse myterne i artiklen samt anvende de praksisanbefalinger, som de to forfattere giver til god planlægning af sprogfagene som begyndersprog:...

folkeskolen.dk 27.4.2018
Nationalt netværk for tidligere sprogstart i engelsk, fransk, tysk og flersprogethedsdidaktik.


Her på denne blog inviterer vi lærere, undervisere, forskere og andre med interesse i fremmedsprogsdidaktik til at blive del af det nationale netværk for tidligere sprogstart i engelsk (1. klasse), fransk/tysk (5. klasse) og flersprogethedsdidaktik.

Vores projektet ”Tidligere sprogstart – ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed” (http://tidligeresprogstart.ku.dk) nærmer sig nu sin afsluttende fase. Vi glæder os meget i samarbejde med Danmarks Lærerforening til at afholde vores første temadag om begynderdidaktik i engelsk (1. klasse) og fransk/tysk (5. klasse) d. 30. april i Kgs. Lyngby.

Teamdagens formål er:
  • At formidle ny viden om begynderdidaktik og flersprogethedsdidaktik.
  • At give deltagerne indblik i nyudviklede materialer til tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk (årsplaner, undervisningsforløb, sprogportfolio og sprogpas), som er udformet med afsæt i den nyeste forskningsbaserede viden og er afprøvet i praksis. 
  • At inspirere til netværksdannelse og til at iværksætte konkrete tiltag ift. sprogundervisningen på skolerne.
Dagen i Kgs. Lyngby er den første af seks temadage – i alt deltager 300 lærere i engelsk, fransk, tysk og dansk som andetsprog på vores temadage i hele landet, og der står en del lærere på ventelisten...

folkeskolen.dk 26.4.2018

"Kvik..., det er en tysker!"


"Er du tysklærer? - er du så helt vildt skrap, sur og terper verber i en uendelighed?" Ikke kun mig, men også andre i mit tysk-netværk synes at "tysk" - og ikke kun faget - ind imellem omtales mere eller mindre negativt, sådan lidt "åh nej"-agtigt, ikke kun af forældre (og dermed også af elever) men også af mennesker i ens omgangskreds.

I en landsdækkende avis skrev Ritt Bjerregaard forleden om danskernes mangel på tyske sprogkundskaber og mangel på viden om Tyskland. Ritt er optaget af sproget og klar over, at vores store nabo og handelspartner er vigtig for os. Så vidt så godt - og tak for det, Ritt. Vi er nemlig mange tysklærere, der hver dag gør vores yderste til, at tysk ikke bare er "an - auf - hinter - über - ...." eller "der - die - das", at tysk ikke kun er noget med gloser og angsten for at blive hørt og sige forkert, være nervøs og føle sig kejtet og blive hæmmet bare af at tænke på det. Tysk skal heller ikke altid kædes sammen med krigen og nazisme. Bevares, historien skal med, den er også vigtig...

folkeskolen.dk 24.4.2018
Din støtte betyder noget!

Hvorfor er det vigtigt, du støtter din faglige forening?

Alle fag i grundskolen har en faglig forening, der arbejder for faget og fagets undervisere. Således også tysk. Tysklærerforeningen for Grundskolen - TLFG
Din faglige forening har overblik over, hvad der sker indenfor faget tysk i hele landet og deler den viden med dig. Det er også din faglige forening, der inddrages omkring udvikling af faget. Din faglige forening har kontakt til netværk og myndigheder, der har betydning for dig og dit fag.
Det er gennem din faglige forening du kan være med til at udvikle faget og dele gode erfaringer i et stort tysk-netværk...

folkeskolen.dk, 23.4.2018
Indtryk fra Skolemessen 2018 - set gennem mine TYSK-briller.
Indtryk fra Skolemessen 2018 - set gennem mine TYSK-briller.
Tine Lund

Skolemessen - en spændende mulighed for tysk. Her møder du dit tysk-faglige netværk og får spændende ideer til din undervisning. Mød også din faglige forening på Skolemessen.

Mød også din faglige forening på Skolemessen. Det er jo helt oplagt. - det skal Tysklærerforeningen for Grundskolen helt klart arbejde videre med for næste års Skolemesse
Tidligere formand Flemming Nygaard, som rigtig mange tysklærere kender, kunne findes på Skolemessen onsdag sammen med Adeline fra Grenz Genial. Adeline var på Skolemessen begge dage. Jeg var der torsdag i min fine TLFG T-shirt 😊

folkeskolen.dk 21.4.2018

”Tysk er ikke et fremmedsprog
– det er et nabosprog”
Om tyskundervisningen i Tønder kommune.


Medlem af Tysklærerforeningen for Grundskolens (TLFG) bestyrelse Adeline  Muntenjon har besøgt kolleger og skolekonsulent Lene Hansen i Tønder kommune for at tage temperaturen på kommunens tyskundervisning, efter at man siden august 2015 har haft tyskundervisning fra 0. klasse. Erfaringerne fra besøget læses i nedenstående, hvor også baggrunden for udviklingen beskrives. Det kan kort og godt slås fast, at tysk har det lige så godt, som man havde håbet på, da muligheden blev iværksat. Tysk er populært blandt elever, forældre og myndigheder.

Samtalegruppen…
…bestod af Lillian Jensen, Løgumkloster, lærer i udskolingen.
Tina Warncke Løgumkloster, pædagog i indskolingen.
Heidi Iversen, Tønder, lærer i udskolingen. Og
Lene Nørgaard Hansen, skolekonsulent i Tønder kommune.

Nye læseplaner
Undervisningen fra 0. klasse i Tønder kommune er fra sommerferien inde i sit fjerde år.
Det giver sig selv, at den tidligere påbegyndelse af undervisningen har nødvendiggjort udarbejdelse af en læseplan, der kan benyttes fra begynderundervisningens start. Læseplanen blev i skoleåret 2015 – 2016 udarbejdet i samarbejde med Aabenrå kommune, der har indført tidligere begynderundervisning fra 3. klasse. Hertil kommer, at man også i Sønderborg kommune siden 2015 har haft tidlig tyskundervisning. Der har således i stort set hele det sønderjyske område været tale om massiv dækning af tidlig tysk...

folkeskolen.dk 16.4.2018

Hvilke anbefalinger kan styrke skolernes arbejde med lempelse af bindingerne i Fælles Mål?

Tine Lund


Sammenfatning af de indtryk, muligheder og dilemmaer jeg oplevede på seminaret for lempelse af bindingerne i Fælles Mål.

Jeg blev som formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen inviteret til deltagelse på seminar om ’lempelse af bindingerne i Fælles Mål' i Middelfart her mandag og tirsdag sammen med omkring 90 andre med interesser for grundskolen – bl.a. ministeriet, arbejdsgruppen, skoleledere, forskere, forældreorganisation, dlf og de faglige foreninger.
Ministeriet har nedsat en arbejdsgruppe til at komme med anbefalinger til, hvordan bekendtgørelsen om lempelse af bindingerne i Fælles Mål kan nå kvalificeret ud på skolerne og gøre en forskel. En bekendtgørelse, som ’giver skoler, lærere og pædagoger et større råderum til at tilrettelægge undervisningen...


folkeskolen.dk 11.4.2018
RUC’s rektor: Fremmedsprog bør indgå i alle fag.

Af: Henrik Ankerstjerne Hermann.

Sprog er kultur, og kultur er sprog, og det gælder i alle fag. Derfor bør også matematiklærere bruge materialer på andre sprog, sagde professor og fransklærer Hanne Leth Andersen blandt andet i sit oplæg på Sproglærerforeningens konference torsdag den 5. april


Fransk er meget nemt - hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem…

Med dette Storm P.-citat åbnede rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen sit oplæg "Sprog er kultur  -  kultur er sprog" på Sproglærerforeningens sprogkonference i denne uge, og et af professorens klare budskaber er, at sprog bør gennemsyre alle fag i skolen. Der skal simpelthen sprogkultur ind i alle fag - man kunne sige læsning og skrivning på alle sprog - i alle fag...

folkeskolen.dk 6.4.2018

Hvad er kultur? Det er no’ed man pudser møbler i…


Dialogen forekommer mellem to af Storm P’s vagabonder. Forvekslingen mellem pudsemidlet ”Kontur” vil næppe forekomme i dag, hvor der ikke findes mange hjem, hvor møblerne pudses.  Baggrunden for denne blog er heller ikke så meget Storm Ps udsagn, men snarere den kendsgerning, at der i fagformålet for tysk står, at elevernes internationale og interkulturelle forståelse skal styrkes, og at der som en del af folkeskolens formål udtrykkes, at undervisningen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, som “gør dem fortrolige med dansk kultur og historie og giver dem forståelse for andre lande og kulturer”. Foranstående afspejles derfor også i tyskundervisningen, hvor der sættes fokus på den kulturelle dimension. Globaliseringen har siden 1993 sat sit præg på dagligdagens undervisning, idet interkulturel forståelse siden da har været en del af folkeskolens formål.

Hvad er det så for en kulturel dimension, der skal afspejle tyskundervisningen?
Hvor finder vi baggrund for at styrke elevernes internationale og interkulturelle forståelse?
Jeg har talt og korresponderet med kolleger i Tyskland i håb om at få inspiration til og svar på spørgsmålene. Nedenstående må dog ikke betragtes som fyldestgørende, men kun til inspiration...


folkeskolen.dk 6.4,2018
Nye prøveregler: Ingen engelske sange i ørerne under den skriftlige prøve.

Af: Henrik Ankerstjerne Hermann

Ingen billeder i opgaverne. Og ingen musik i ørerne med engelske gloser under prøven i engelsk. Det er en del af den nye prøvebekendtgørelse, der begrænser internetbrugen, bekræftede læringskonsulent Lene Laursen på Sproglærerforeningens konference i Vejle.

Begrænset adgang til hjælpemidler på internettet, ingen musik i ørerne og skærpet tilsyn under de skriftlige prøver.
Undervisningsministeriet har taget ved lære af de dårlige erfaringer i fjor, hvor det især gik galt ived skriftlig engelsk i 9. klasse. Mange elever surfede på nettet stik imod reglerne, og ministeriet har skærpet reglerne også for engelsk i den nye prøvebekendtgørelse...


folkeskolen.dk 6.4.2018
Stop fremmedgørelsen af tysk!
Hvad er et sprog i grunden? Dette ret simple spørgsmål ville tage et tibindsværk bare at besvare nogenlunde fyldestgørende, så lad os her bare nøjes med at sige, at der først og fremmest er tale om en færdighed og forståelse i kulturelle og samfundsmæssige rammer. De forskellige europæiske sprog har mere eller mindre fælles rod og også i udstrakt grad lånt ord fra hinanden og gjort dem til deres egne. Mange danske ord er låneord fra nedertysk, der i dag helt er assimileret og rodfæstet i det danske sprog. Tyskland i jord og sprog er ganske nærliggende. 40 % af de danske ord er også tyske og hertil kommer de store ligheder imellem dansk og tysk med hensyn til orddannelser, ordsprog og metaforer. Goethe og Oehlenschlæger betegnede for over 200 år siden dansk og tysk som søstersprog, mens den tyske søster i dagens Danmark af mange i bedste fald opfattes som en ”fjern og kompliceret kusine”. Det gælder om at række hånden frem til den nok utilsigtet fremmedgjorte ”søster”, da de tætte familiære bånd trænger til at blive ”af-fremmedgjort” og genskabt...

folkeskolen.dk 3.4.2018
Sprogpris.

Det gode sprog hyldes - og ikke kun det danske, der ved uddeling af sprogprisen d. 5. april sætter fokus på sport og sprog, brev/e-mail, hjemmesidetekst og tekst på sociale medier.

I et radioprogram hørte jeg om sprogprisen. Egentlig vidste jeg godt den fandtes, men har ikke rigtig sat mig ind i prisens forskellige kategorier og temaer. Jeg kender DR's sprogpris bedre og husker det gode, musikalske, bløde, levende og/eller varierede sprog der, "giver en god lytter-seer oplevelse" som det bl.a. hedder i begrundelsen for en fortjent DR sprogpris. Ole Emil Riisager og Anders Bech-Jessen - smukt og selvsikkert, Anders Agger - stilsikkert og uventet.

Er der mon en tysk sprogpris? Det skulle undersøges og mens jeg alligevel befandt mig i den tyske hovedstad, besøgte jeg flere boghandlere, der ikke kendte til andet end litteraturpriser - også udmærket, men jeg ledte efter en sprogpris à la den danske og en sådan lod de ikke til at kende noget til! Jeg måtte ty til andre metoder og spurgte mit fantastiske tyske netværk på Facebook "faglig sparring for tysklærere" om nogen der, kendte til en sådan pris. Efter 5 minutter kom svaret fra en kollega, der ikke bare kendte til priser men også vidste, hvem der havde været vinder. Fantastisk!...

folkeskolen.dk 3.4.2018

Gode erfaringer med tidlig tysk i sønderjyske skoler.

Tønder, Sønderborg og Aabenraa kommuner indførte undervisning i tysk fra 0. til 3. klasse for to år siden. Også i Haderslev har flere skoler indført tidlig tysk. Erfaringerne med tidlig tysk er entydigt positive.

Tilbagemeldingerne fra tysklærere og skolekonsulenter over alt i de sønderjyske kommuner har været positive, selvom begyndelsen bød på udfordringer. Der manglede nemlig materialer til tyskundervisning på de yngste klassetrin, og de skulle først laves...

AF:
FRIDA KOK FRKVE@JV.DK
1.4.2018
Eurovision.


Grenzgenial, portalen for tysk som fremmedsprog i folkeskolens ældste klasser, har nyt temaforløb om Eurovision Song Contest, ESC. Et fint forløb, der fik mig til at ønske, at flere havde mod nok til at synge på deres eget sprog.
I temaforløbet på Grenzgenials hjemmeside kan man finde fakta og tal om ovennævnte musikkonkurrence og noget om Tysklands bidrag hertil, nemlig Michael Schulte, en ung schleswig-holstensk musiker og sanger. Man kan også finde lidt historier om tidligere tyske sejre i ESC. Der er også lidt om andre tyske musikere og sangere, der dog ikke nåede til finalen i Lissabon, men har gjort indtryk. Især en gruppe, der synger på tysk/bayerisk og iklæder sig en blanding af tysk folklore og streetwear, nemlig gruppen voXXclub...


folkeskolen.dk 25.3.2018
Debat: Tysk giver en styrke, som samfundet hungrer efter.
Af: Flemming Nygaard
Konsulent, Tysklærerforeningen for Grundskolen


Tysk giver flere muligheder efter folkeskolen og i erhvervslivet, mener Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen for Grundskolen, som derfor foreslår at gøre faget til obligatorisk fremmedsprog fra 5. klasse.

Inden længe skal elever i 4. klasse tage stilling til, om de i det kommende skoleår for 2018/2019 skal vælge tysk. Faget er i den situation, at det på alle skoler skal oprettes, mens fremmedsproget fransk kan oprettes.

Der gøres igen og igen fra erhvervslivets side opmærksom på, at der mangler kvalificerede tyskkyndige. Hertil kommer, at Tyskland er vort naboland og Danmarks vigtigste samhandelspartner.
Mange (bedste)forældre har desværre fra deres skoletid et forældet syn på, hvordan der i dag undervises i tysk. Ja, selv en politiker som Mattias Tesfaye (S) udtrykker i TV-avisen den 9. marts i en diskussion om faget Håndværk og Design: »Jeg synes, det er vigtigt at kunne den tyske kasserollebøjning, men det er altså også vigtigt at kunne lave spaghetti med kødsovs og at kunne save et bræt nogenlunde lige over.«...


skoleliv.dk, 23.3.2018
Lærer: Hvad blev der af strategien for sprognørder, historienørder og alt-muligt-andet-nørder?


Der er en række konkurrencer for elever med naturfaglig interesse, og det er godt. Men burde vi ikke give samme muligheder til de elever, der har interesse i andre fag, spørger lærer Anders Thorsen.

Har du overvejet, om genbrugsplast kan blandes i cement for at mindske udledningen af mikroplast, samtidig med at cementen bliver stærkere og smidigere? Jeg har ikke, men det har nogle af mine skønne og nørdede elever fra 8. klasse, der deltager med et plastcementprojekt i den naturvidenskabelige konkurrence Unge Forskere...


skoleliv.dk 20.3.2018

Forsker om tidlig engelsk, tysk og fransk: En time om ugen er »slet ikke tilstrækkeligt«

Louise Grønkjær, journalist

Med reformen fik de danske skoleelever engelsk fra 1. klasse og fransk eller tysk fra 5. klasse. Men hvis den tidlige indsats for alvor skal rykke, er det ikke nok med en times undervisning om ugen, mener forsker.

De danske folkeskoleelever kan få rigtig stor gavn af, at de allerede begynder på engelsk i 1. klasse og fransk eller tysk i 5. Men hvis den tidlige sprogindsats for alvor skal rykke, er der behov for mere end den ene undervisningstime om ugen, der blev afsat med reformen.
Sådan lyder budskabet fra Petra Daryai-Hansen, daglig leder af Tidligere Sprogstart - et projekt, som har arbejdet med at udvikle metoder til den tidlige sprogundervisning.

Det giver rigtig god mening at starte tidligt, men den ene time om ugen er slet ikke tilstrækkelig

»Vi efterspørger ganske enkelt, at man går mere helhjertet ind i det...

politiken skoleliv 15.3.2018

Engagerende tyskundervisning…
I forbindelse med et tre ugers vikarprojekt havde jeg mulighed for med 8. klasse at arbejde med temaet ”Zu Hause bei mir – und mein Zimmer”. Temaet engagerede eleverne, og som afslutning arbejdede de i programmet Book Creator, hvor det var muligt at indsætte fotos, tekst og at indtale teksten. Arbejdsform og slutprojekt eksemplificeres i nedenstående.

Forventninger
I Den Europæiske Referenceramme for sprogs A2 niveau hedder det blandt andet: ”Jeg kan udtrykke mig på et elementært sprog i dagligdags situationer, kan give enkle instruktioner og deltage aktivt i en simpel samtale om almindelige, dagligdagsemner”.
Det var mit udgangspunkt, da jeg i 8. klasse på Molsskolen i 9 lektioner arbejdede med temaet ”Zu Hause bei mir” og ”Mein Zimmer”.
På YouTube videoen ”Der Blaue Bus” [https://www.youtube.com/watch?v=jndLub4Zrw8] beskriver entertainer og sangskriver Uwe Kind sit hus i East Hampton:
Tekstbilag.
Med udgangspunkt heri og via brainstorming på ord og fraser beskrev hver elev sit hjem...
folkeskolen.dk 15.3.2018
Download fil fra Undervisningsministeriet
Kasserolle, kultur og kompetencer.
Nogle politikere trænger nok til lidt nyt, en opdatering, et boost fra ”os på gulvet” i folkeskolen. Så hermed lidt om, hvad der bl.a. sker i tyskfaget i dag.

Som tysklærer har jeg heldigvis rigtig mange muligheder for at give tyskfaget og det tyske sprog og den mangfoldige tyske kultur videre med variation, og derved give min glæde ved tysk videre til mine elever. Og ikke bare min glæde ved tysk men også glæden ved alle de engagerede og dygtige tysk-kolleger jeg bl.a. kan møde og blive inspireret af, hjælpe og blive hjulpet og guided af. På Facebook er jeg medlem af to grupper, ”faglig sparring for tysklærere” og ”Deutschlehrer (innen) in Europa”. Her mødes tysklærere og der sker noget hele tiden: Forløb, gode råd til prøven, tekster, film, grammatik, artikler, hjælp til tastatur, links til sjove indslag og forskelligt om tyske anliggender osv. bliver delt...


folkeskolen.dk 13.8.2018
Uvidende og dog…
Mattias Tesfaye, folketingspolitiker for Socialdemokratiet, udtaler sig til TV-avisen kl. 21 den 9. marts om henholdsvis faget Håndværk og Design og om faget tysk. Hvad faget tysk angår, må man betragte Mattias Tesfayes udtalelser som udtryk for manglende viden – og det på trods af, at han sidder i undervisningsudvalget. Udtrykket ”og dog” går på hans erkendelse af, at faget Håndværk og Design vil blive taget seriøst, såfremt det gøres til prøvefag.

Prøvefag
Medlem af folketingets undervisningsudvalg, Mattias Tesfaye udtaler sig til TV-avisen den 9. marts således: ”Jeg mener, det er vigtigt, at det (håndværk og design) bliver et eksamensfag, for så bliver det taget seriøst.”
Der er ikke tvivl om, at et prøvefag bliver taget mere seriøst af eleverne (og deres forældre) end et ”ikke prøvefag”. Det har Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) igen og igen forsøgt at gøre undervisningsministeren klart, idet der til undervisningsminister Merete Riisager i 2016 blev afleveret mere end 600 underskrifter fra tysklærere, suppleret af udtalelser om samme problematik fra undervisningsministeriets fagkonsulenter fra 1975 og frem. Jf. evt.:
www.folkeskolen.dk/625434/undervisningsministeren-for-mig-er-det-afgoerende-at-eleverne-faar-gode-kundskaber-i-fremmedsprogene.
Indtil videre er det forslag ikke faldet i god jord hos ministeren.

Hvad ved Tesfaye om tysk?
Dette er ikke et indlæg for eller imod Håndværk og Design i udskolingen og slet ikke et spørgsmål om en kamp om timer i udskolingen.
TV avisens kommentator udtaler: ”En opgradering (af Håndværk og Design) betyder ifølge socialdemokratiet, at der må skæres på sprogundervisningen i 8. og 9. klasse.” – se, det er en kendsgerning, der er til at føle på og Tesfaye uddyber: ”Jeg synes det er vigtigt at kunne den tyske kasserollebøjning, men det er altså også vigtigt at kunne lave spaghetti med kødsovs og at kunne save et bræt nogenlunde lige over.” En lignende uvidenhed skal man lede længe efter hos et medlem af folketingets undervisningsudvalg. Tesfayes udsagn giver i den grad grobund for den af mange manglende viden om, hvad der i virkeligheden sker i faget tysk i dag...


folkeskolen.dk, 12.3.2018

TED- "familien"

eTwinning, platformen, som jeg har et lidt anstrengt forhold til, er for lærere i Europa, der gerne vil samarbejde om projekter, udveksling og deltage i et uddannelsesfællesskab.

Uddannelsesfællesskab

Grunden til mit lidt anstrengte forhold til eTwinning er, at jeg synes platformen er lidt vanskelig at navigere rundt i. Ikke desto mindre er jeg en del af eTwinning og blev via den inviteret til TED, Transatlantic Educator´s Dialog. En fantastisk mulighed for at møde undervisere, online, fra USA og EU.

Kernen i TED er at vi mødes online 12 søndage henover foråret og taler om emner, der vedrører uddannelse og det, man møder i sin lærergerning. TED- "familien" har eksisteret i 9 år og i år er der deltagere fra 22 europæiske lande og fra 17 amerikanske stater. Alle har noget med undervisning at gøre på mange forskellige niveauer, i mange forskellige fag og på mange forskellige skoler/uddannelsesinstitutioner...


folkeskolen.dk, 28.2.2018

Konfirmation.

Hermed et link til Grenzgenial´s aktuelle materiale om konfirmation. Måske tværfagligt med kristendom, historie, matematik?
Nyt forskningsprojekt skal udvikle grammatikundervisning.

Af: Pernille Aisinger
Forskerne ved meget lidt om, hvordan der bliver undervist i grammatik i danske skoler. Der skal der laves om på projektet Gramma3, som skal følge seks 8. klasser i dansk, engelsk og tysk og give bud på, hvordan man udvikler grammatikundervisningen.

 
Undervisning, der alene fokuserer på sprogets regler, kan gøre eleverne dårligere til at skrive. Så meget ved forskerne. Men præcis hvordan der undervises i grammatik i skolen, og hvad der virker og ikke virker, er der brug for mere viden om.

Gennem de næste to år vil professionshøjskolerne UCC og VIA i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning undersøge, hvordan grammatikundervisningen i dansk, engelsk og tysk kan udvikles, så eleverne bliver dygtigere til at skrive og læse og lære sprog.

Mette Vedsgaard Christensen fra Via, der leder projektet i Jylland fortæller, at mange elever har svært ved grammatik og har svært ved at se, hvad de skal bruge den til, ud over at sætte kommaer og gå til prøve i 9. klasse...


folkeskolen.dk 19.2.2018
Fælles rødder – to sprog et folk - Hvad siger eleverne?
Udveksling af elever mellem Danmark og Tyskland i fagene tysk, historie og samfundsfag. Succeskriterier er, at elever og lærere finder elevernes faglige læring og sociale udvikling højere end ved normal undervisning.
 
Jeg blev bedt om at lave en evaluering af projektet under puljen til styrkelse af tysk på Thyborøn Skole.

Læs hele evalueringen her.

Den beskriver:

  • formål, succeskriterier, arbejdet på skolen forud og program for turen
  • hvad fik skolen ud af projektet, som betød en forskel
  • de fire problematikker, der kom til at fylde rigtigt meget for projektet
     
  • skolens erfaringer i forhold til fremtidige projekter
     
  • Lines dagbog (9. kl.).
     
I det følgende vil jeg kun bringe uddrag i forhold til projektbeskrivelsens succeskriterier - hovedsagelig i form af elevudtalelser fra 9. klasse...

folkeskolen.dk 11.2.2018
Det er ikke nok at kunne tale globish.

Hvorfor bliver sprogfagene ramt særlig hårdt, hver gang der kommer nye nedskæringer? Lad os erstatte en brøkdel af studiepladserne i samfundsvidenskab eller medievidenskab (undskyld, kære kolleger!) ud med forsvarligt udstyrede fag i både antikke og moderne, små og store sprogfag.

Af Christian Benne, dr. phil., professor med særlige opgaver i tysk og europæisk litteratur og idéhistorie på KU.
 
Det tyske sprog ligger for døden, lyder en overskrift i Berlingske Tidende 30. januar. Jeg kan berolige de læsere, der ligesom jeg blev forundret over denne besynderlige påstand, med, at det tyske sprogs død er stærkt overdrevet. Faktisk forholder det sig omvendt. Interessen for tysk sprog og kultur har været støt stigende i en årrække, især i Østasien, Latinamerika, Mellemøsten, Syd-, Mellem- og Østeuropa. Citatet er derfor udtryk for noget, der kun kan betegnes som provinsialisme. Den har præget i hvert fald den danske sprogpolitik i efterhånden ganske lang tid. Sprog er politisk, og man har også en – ødelæggende – sprogpolitik, når den er fuldstændig fraværende...


berlingske.dk Tirsdag D. 9. FEBRUAR 2016 KL. 22:30
Lærer hele tiden.
Jeg blev inspireret af en med-blogger her på sitet til at skrive om, ikke bare, hvordan man lærer, men også HVAD man egentlig kan lære som lærer.

Nyt udefra
Jeg er lærer hele tiden. Ikke bare fra 8-17, hvor jeg skal være lærer (eller i mange tilfælde også være problemløser, arrangør, mødedeltager, kollega etc. ) men også når jeg er udenfor skolen, på vej hjem eller bare hjemme. Det er som om det er svært at undgå at ville lære noget om mine fag eller evaluere skoledagen i tankerne på vej hjem i bilen. I bilen hører jeg radio og hørte forleden dag noget om den tyske regering (eller mangel på samme) og tænkte straks på, hvordan det kunne formidles videre til elever. Jeg ser tysk fjernsyn (nogen gange!), hører tysk radio, får gode ideer fra Facebook-grupper, der vedrører sprog. F. eks. sådan noget som sjove tyske bynavne - et godt lille humor-indslag i tysktimen. Jeg læser om tyske og franske samfundsforhold og ser tit franske og tyske film - det er godt at høre sproget blive talt og man kan være heldig at opfange noget godt slang. Jeg er også så heldig at kunne Skype med mine gamle elever, når de er på udveksling og gerne vil fortælle om deres liv derude. Så arrangerer jeg at kunne Skype med dem i min nuværende klasse så vi alle får en update fra måske Taiwan, Salzburg eller Brighton...


folkeskolen.dk 7.2.218
 Ikke et spørgsmål om prøver…
Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) skrev i december et åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager med henblik på en fornyet drøftelse af mundtlige prøver i tysk i grundskolen. Henvendelsen havde grundlag i et citat fra den i november 2016 udsendte Nationale Sprogstrategi. Riisagers svar fra begyndelsen af februar gav genlyd især på Facebooksiden ”Faglig sparring for tysklærere”.

Reaktioner

I Facebookgruppen ”Faglig sparring for tysklærere” er undervisningsministerens svar til Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG)
[https://www.folkeskolen.dk/625434/undervisningsministeren-for-mig-er-det-afgoerende-at-eleverne-faar-gode-kundskaber-i-fremmedsprogene] blevet livligt kommenteret.

Jeg skal her tillade mig at citere nogle af de udsagn, der pointerer kollegernes reaktion: ”Jeg er enig med undervisningsministeren i følgende citat. "Jeg mener, at det er igennem undervisning med dygtige lærere frem for prøver, at vi bedst styrker tyskfaget, og det er det, som sprogstrategien har fokus på." -
” Drop det prøvefis. Er helt uden betydning. ” –
” Start med at give os timerne til tidlig sprogstart fuldt ud, så vi ikke skal finansiere to ud af tre med timer fra ottende og niende.” –...


folkeskolen.dk 7.2.2018

BERLIN Studietur.

Berlin er i dag en moderne verdensby og hovedstad med sin markante arkitektur. Byen er en multikulturel smeltedigel. Vi afdækker byens udvikling lag på lag og kommer ind på byens fortid, nutid og fremtid. D. 9. maj er årsdagen for afslutningen af 2. verdenskrig. Vi skal opleve både Øst- og Vestberlin. Vi skal møde berlinerne i øjenhøjde. Turen kan I høj grad anbefales undervisere, der planlægger studietur for deres elever.

Start dato: 9. maj 2018
Slut dato: 13. maj 2018
Hjemmeside: http://geografforbundet.dk/studierejser-og-ekskursioner/
Pris: 4.200

Oprettet: 2. februar 2018 folkeskolen.dk

Caja Fournaise underviser i 1. klasse på Sønderskov-Skolen i Sønderborg og har arbejdet projektorienteret siden august. Hun oplever, at arbejdet med produkter får mange elever til at blomstre.

KL-møde: Lærere har brug for billeder på, hvordan en ændret skoledag kan se ud.


Af: Henrik Stanek
Når en lærer har undervist i tysk i 45 minutter ad gangen i 20 år, kan det være svært at se sig selv stå foran en klasse i en hel dag. Lærere har brug for eksempler på, hvordan en ændret skoledag kan bidrage til mere læring og trivsel, lød det på KL-topmøde.

Målet om en mere motiverende og varieret skoledag giver anledning til at gentænke organiseringen af skoledagen og skoleåret. Det rører ved faste grundpiller som klasser, fag og lektioner. Derfor kan det være svært for lærere at se sig selv ind i en radikalt ændret skoledag...


folkeskolen.dk 2.2.2018
Undervisningsministeren: "For mig er det afgørende, at eleverne får gode kundskaber i fremmedsprogene…"

Efter at regeringen den 28.11.2017 havde offentliggjort regeringens Nationale Sprogstrategi, henvendte Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) sig den 18. december 2017 med et åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager. [https://www.folkeskolen.dk/620925/aabent-brev-til-merete-riisager-sprogstrategiens-konsekvenser] I brevet åbnes der bl.a. for en fornyet forespørgsel om obligatoriske mundtlige prøver i tysk efter 9. klasse. Den 1. februar 2018 modtager foreningen undervisningsministerens svar, der kan læses i nedenstående.

Undervisningsminister Merete Riisagers svar til TLFG den 01.02.2018

Tak for jeres henvendelse fra den 8. december 2017. Jeg vil gerne endnu engang kvittere for jeres engagement og interesse for tyskfaget. For mig er det afgørende, at eleverne får gode kundskaber i fremmedsprogene herunder også i tysk. Regeringen har af den grund offentliggjort en strategi for styrkelse af fremmedsprogene i november 2017 – som I også refererer til...


folkeskolen.dk 2.2.2018
Hier wohne ich - mein Zimmer - og dativ.

Fra min gode kollega; et godt lille undervisningsforløb til udskolingen om præpositioner.

Tit er det en gåde for eleverne når den bestemte artikel ændrer sig når man bruger præpositioner på tysk. I det her lille forløb, ca 9 lektioner, kan eleverne få indblik i dette lille mysterium. Der er brugt youtube videoer som inspiration og de kan bruges i denne rækkefølge; først præsentation af de forskellige værelser i huset - etager osv;

Eleverne laver en lille video på deres mobiltelefoner, hvor de præsenterer deres værelse og, selvfølgelig, bruger præpositionerne rigtigt. Samtidig træning af ordforråd. Grammatik og ord præsenteret mundtligt i klassen til sidst :-)

Jeg har fået lov af Katrine fra 8. klasse at vise hendes video her.

folkeskolen.dk 30.1.2018

Bedre sent end aldrig…

Flemming Nygaard
Flemming Nygaard


Den 31. maj 2017 skrev jeg blogindlægget ”Uoverensstemmelse mellem forenklede fælles mål og prøvekrav i tysk” [https://www.folkeskolen.dk/608873/uoverensstemmelse-mellem-forenklede-faelles-maal-og-proevekrav-i-tysk] og lovede at vende tilbage, når der var ”styr på tingene”. Det er der nu efter at prøvevejledningen blev offentliggjort den 25. januar 2018.

Ny prøvebekendtgørelse

Den 24. januar 2018 blev den nye prøvebekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver endelig offentliggjort efter at bekendtgørelsen havde været i høring i november 2017.

Prøvebekendtgørelsen kan læses her
: www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/regler-om-folkeskolens-proever

Øvrige oplysninger om prøverne findes her: www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever

Vi må konstatere, at internettet ikke længere kan spille den rolle, det tidligere har gjort, og at den daglige undervisnings afspejling af det daglige arbejde dermed er rykket adskillige skridt bag ud...

folkeskolen.dk 30.1.2018

Hvorfor tager formanden for TLFG til det årlige bettshow i London?

Det gør hun selvfølgelig, fordi hun desuden er både eTwinning ambassadør og meget nysgerrig på de teknologiske tendenser og teknologiforståelser, der både giver så mange muligheder for samarbejde og kreative processer i undervisningen, og samtidig rejser mange problemstillinger for både lærere og elever i forhold til nødvendigheden af digitale kompetencer.

Det årlige bettshow fandt sted i sidste uge. www.bettshow.com/#/

Det meget store område, hvor firmaer udstiller og præsenterer deres produkter, er spændende. Det slår mig, at der er temmelig meget omkring robotter, programmering og arbejde med forskellige måder at kode på, som kan bruges helt ned til de yngste elever.  Jeg går rundt og kigger efter stande omkring sprogundervisning og med materialer til sprogundervisning og finder også mere brugbart. Jeg tænker, at ’al det kodning’ kan jeg springe let hen over. Men jeg vender alligevel tilbage...

folkeskolen.dk 28.1.2018
Undervisningsministeriet gør det nu klart for landets skoler, at der ikke må anvendes internet til afgangsprøverne til sommer. Det har de seneste måneder mødt voldsom kritik. Foto: Thomas Yung.
Ministeriet præciserer:
Ingen internet til afgangsprøverne.


Af: Martin Vitved Schäfer

Det er slut med at bruge internet til afgangsprøverne. Det slår Undervisningsministeriet i dag fast i en præcisering af bekendtgørelsen. "Det har på intet tidspunkt, hverken før eller nu, været meningen at man skal gå på nettet og søge efter viden under prøverne", lyder det.

Det har været genstand for stor debat, siden det i sommers kom frem, at eleverne på flere skoler - tilsyneladende imod reglerne - havde brugt internettet til afgangsprøverne.

Protesterne strømmer ind mod Riisagers internetstramninger ved prøverne.


I dag offentliggør Undervisningsministeriet den nye, reviderede, prøvebekendtgørelse. Her bliver det præciseret, at eleverne ikke må bruge internettet til at søge ny viden under prøverne. Det gælder for alle prøver, undtaget dansk skriftlig fremstilling...

folkeskolen.dk 25.1.2018
Grenzgenial.

Der findes meget materiale til tyskundervisningen og det er godt. Indimellem er det godt at opdage noget nyt, godt og lidt anderledes tænkt.

"Grenzgenial" hedder det undervisningsmateriale, der har afløst "der Nordschleswiger" og som ligger gratis tilgængeligt online. Materialet henvender sig til tysk i udskolingen og serverer såvel højaktuelle emner som længere temaforløb baseret på autentiske tekster.


Schlagzeile, Themenverlauf und Lehrerzimmer...

folkeskolen.dk 24.1.2018
Folkeskolens Prøver, januar 2018.
#FPnyt nr. 6 ekstra om ny bekendtgørelse om folkeskolens prøver.


Prøvebekendtgørelsen er vedtaget og offentliggjort i dag. De enkelte fags vejledninger lægges på hjemmesiden i morgen 25.01.2018.
Decemberprøverne i tysk (hvor man kan se den to-delte prøve i fri skriftlig fremstilling) lægges på materialeplatformen den 29/1 og eksempelprøverne på digitale, selvrettende prøver lægges på testogprøver.dk den 1/2.
Mvh Lene Laursen
Læringskonsulent i sprog
Download #FPnyt nr. 6 ekstra
Ny prøvebekendtgørelse i folkeskolen er nu offentliggjort.

Med aftalen om reform af de gymnasiale uddannelser fra juni 2016 fulgte en række ændringer til prøverne i folkeskolen. Derudover blev folkeskoleforligskredsen i november 2014 enige om 12 initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver. Det er baggrunden for, at der nu udstedes en ny bekendtgørelse for prøverne i folkeskolen. I arbejdet med den nye bekendtgørelse er der desuden konstateret en usikkerhed om, hvordan reglerne for brug af hjælpemidler til prøverne skal tolkes. Derfor er de regler også blevet præciseret i den nye prøvebekendtgørelse.
Den nye bekendtgørelse indeholder følgende større ændringer...


uvm.dk 24.1.2018
Hvor mange spørgsmål kan du besvare med et ja?


Jeg underviser i øjeblikket i tysk i 5. – 8. klasse i et vikariat og indrømmet, det er et par år siden, jeg sidst var i klasselokalet. Eleverne er på alle måder interesserede og særdeles aktive, og det er jo herligt. I dag udtalte Carmen i 5. klasse ”Jeg synes egentlig, at tysk er lettere end engelsk. Det er nok, fordi der er så mange ord, der ligner det danske”. Og i 8. klasse spurgte en dreng forleden: ”Hvorfor skal vi egentlig lære tysk?”. Udsagnene satte tankevirksomhed i gang. Ikke fordi jeg ikke godt kender svarene, men jeg fik lyst til at stille en række ”ja-nej” spørgsmål om tysk. Her kan du, der læser dette, prøve at finde frem til, hvad dine svar vil blive:

Ja eller nej?
Er tysk det mest udbredte sprog i Europa?
Er Tyskland Danmarks største handelspartner?
Tales tysk som modersmål af ca. 100 millioner mennesker?
Udgjorde samhandelen med Tyskland i 2010 over 200 milliarder kroner?
Eksporterer danske virksomheder om året for 8000 kr. pr indbygger i den nordlige Schleswig-Holstein-delstat?...


folkeskolen.dk 24.1.2018

Ministeriet:
Brug bare chromebooks til prøven.


Af: Karen Ravn
At internettet ikke som udgangspunkt må bruges under afgangsprøverne betyder ikke, at eleverne ikke må arbejde på chromebooks, hvor programmerne ligger ’i skyen’. Det understreger Undervisningsministeriet i sine svar på de mange, mange protester mod udkastet til en ny prøvebekendtgørelse.

To hovedpunkter i udkastet til en ny prøvebekendtgørelse har for alvor fået organisationer, lærere og skoleledere op af stolene.
For det første, at man spiller ud med en ny prøvebekendtgørelse midt i skoleår, som skal gælde for prøverne allerede til sommer. Hertil svarer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet:
"Styrelsen bestræber sig generelt på at få udstedt bekendtgørelser i god tid, og selv om det er ønskeligt, at bekendtgørelsen om folkeskolens prøver udstedes i god tid inden skoleårets begyndelse af hensyn til planlægning af undervisningen, er dette ikke altid muligt".

DLF: Alt for sent at ændre prøveregler midt i skoleåret

Og så er det opstramningen af elevernes muligheder for at bruge internettet under prøverne. Det handler om prøven i skriftlig matematik med hjælpemidler, forberedelsestiden til de mundtlige prøver og den praktisk-mundtlige prøve i naturfagene. Den nye bekendtgørelse siger, at eleverne som udgangspunkt ikke må tilgå internettet ved prøverne, men skolens leder kan dog give tilladelse til at anvende internettet til at tilgå specifikke hjælpemidler, som man ikke kan have med i tasken. I det udkast, der har været i høring, står, at internettet "ikke må anvendes som fagligt hjælpemiddel ved andre prøver end i dansk, skriftlig fremstilling, 9. og 10. klasse"...

folkeskolen.dk 19.1.2018

Engelsklærer føler sig i klemme i ny aftale om spillefilm.

Af: Henrik Stanek
I efteråret viste Jesper Jensen sine 9.-klasser to film i engelsk, som han vil opgive til afgangsprøven. Men må ikke vise dem igen som repetition op til prøven, for de indgår ikke i den nye aftale om spillefilm. Der kan dog være hjælp til lærere i den situation.

"Jeg kan se, at de film der skulle opgives som multimodale tekster til sommer, er fjernet. Meget kan man sige om KL, men de gør da, hvad de kan, for at gøre vores arbejde så besværligt som muligt. Suk..."
Sådan skriver engelsklærer Jesper Jensen fra Søndermarksskolen i Slagelse i en kommentar på folkeskolen.dk til den nye aftale om brug af spillefilm i undervisningen, som trådte i kraft ved årsskiftet...


folkeskolen.dk 18.1.2018
Deutsch Dusche.


"Tysklandsstrategien omfatter derfor også nye tiltag rettet mod den danske undervisningssektor med sigte på at styrke sprogkompetencer i tysk såvel som udvekslingsforløb og erhvervspraktikordninger, der kan øge kendskabet til Tyskland og tysk sprog."

Go´strategi
Før jeg blev gjort opmærksom på Tysklandsstrategien og fik muligheden for at søge midler fra kommunen med udgangspunkt i denne, anede jeg ikke at der overhovedet fandtes en Tysklandsstrategi.
Det ved jeg nu og det er jeg glad for. Jeg søgte nemlig midler til både formål 1 (udveksling af elever og lærere mellem Tyskland og Danmark) og formål 2 (samarbejde mellem tysklærere på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser) fra "puljen til styrkelse af tysk", og fik dem. Et fantastisk efterår 2017 blev det til - for os, der gerne vil bades i tysk.

Scheersberg
Min gode tysk-kollega og jeg fik et to-dages kursus, "Deutsch Dusche", udbudt af Grenzgenial - forankret i "Der Nordschleswiger", den tysksprogede avis for det tyske mindretal i Danmark. Kurset, der var henvendt til udskolingslærere, omhandlede både workshops fra Goethe-Instituttet i København og om "Innovation - og forretningsmæssig tankegang i tyskundervisningen", mulighed for masser af inspiration, vidensudveksling og udvide sit netværk og selvfølgelig klassisk tysk mad...


folkeskolen.dk 17.1.2018
Perspektiv: Vi skal kunne tale andre sprog end engelsk.

perspektiv I denne udgave af Perspektiv diskuterer sprogforskerne Per Øhrgaard og Lisbeth Verstraete-Hansen, hvad det betyder for et lille land som Danmark, at vi snart ikke længere kan begå os på sprog som fransk, tysk, italiensk og spansk. Og de kommer med konkrete forslag til, hvordan vi stopper sprogdøden i Danmark.

Internationaliseringen og nye kommunikationsredskaber som internettet har betydet, at næsten alle andre sprog end engelsk er trængt i baggrunden – også i uddannelsessystemet, hvor mange sproguddannelser har måttet lukke de seneste år. Et af problemerne er, at dem, der er med til at skabe rammerne for vores sproguddannelser, politikerne og embedsmændene, mener, at det er rigeligt at kunne tale engelsk, når man skal agere på det internationale marked...


Det Humanistiske Fakultet Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Alle sprog er i spil i tysktimen.

Af: Henrik Ankerstjerne Hermann

Flersprogsdidaktik: I 5. klasse på Peder Lykke Skolen skal eleverne bruge alle de sprog, de i forvejen kender, når de lærer tysk. De synger og leger. Det handler om at få dem til at bruge sproget, mens grammatikken kommer i anden række.

»Ich bin cool - Bist du cool?

Wiederseh'n - Wiederseh'n - Alles klar«.

Musikken dunker i klasselokalet, og de tyske gloser farer over skærmen på YouTube-videoen, mens eleverne i 5. klasse på Peder Lykke Skolen i København synger med. De kan sangen og alle gloserne udenad. Indimellem skifter gloserne fra tysk til engelsk, så til tyrkisk og andre sprog.

Kort efter er der den nye øvelse med titlen »Körper«, hvor det især er ørerne, skuldrene og knæene, der er i spil, da lærer Nina Butzbach Andersen får eleverne ud på gulvet, mens vi hører både danske, tyske og engelske gloser.

Det er præcis det, tysk i 5. klasse handler om efter den nye begynderdidaktik: at bygge bro mellem de sprog, eleverne allerede kender, og tysk. For tysk er nyt for de fleste af eleverne. Blandt de 20 elever i klassen tales både tyrkisk, kurdisk, afghansk og arabisk. Foruden det engelsk, de allerede har lært - og dansk naturligvis...


folkeskolen.dk 14.1.2018
Forsker: Byg bro til de nye sprog.

Af: bje@folkeskolen.dk

»Vi tænker sprogfagene sammen«, siger lektor Petra Daryai-Hansen, der leder projektet med ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed.
At tilegne sig fremmedsprog handler om at bygge bro mellem det sprog, man gerne vil lære, og de sprog, man kender i forvejen, for eksempel gennem opmærksomhed på sproglige ligheder og forskelle. Normalt tænker man sprogfagene isoleret. Når man kigger på et skema, så står der engelsk, dansk og fransk og tysk.
Alle sprog er i spil i tysktimen
»Vi tænker sprogfagene sammen og tager udgangspunkt i flersprogsdidaktik. Både de sprogfag, som udbydes i den danske folkeskole, og de sproglige resurser, som eleverne kommer med. Derfor bliver det et projekt, hvor vi arbejder med en anerkendelse af, at andre sprog er repræsenteret både i klasseværelset og i det danske samfund, hvilket er noget, vi ikke normalt tager højde for i folkeskoleregi«, siger Petra Daryai-Hansen...


folkeskolen.dk 14.1.2018

Flot tysk-projekt har igen i 2017 vundet en dansk eTwinning-pris.
Du, din skole og din klasse vinder for jeres deltagelse i projektet ” Mit der Zeit gehen”. Projektet har på fornemste vis illustreret, hvordan eTwinning kan understøtte tyskundervisningen med en spændende og vedkommende måde at arbejde med begrebet ’Tid’. Projektet er meget tyskfagligt rettet, og den pædagogiske innovation ligger i den måde, der bliver arbejdet med stoffet på i samarbejdet. Teknologi bruges på en konstruktiv og vedkommende måde, og twinspace bruges til samling og dokumentation af det fælles projekt.
Den flotte pris er stilet til Lotte Tingsager fra Tarup Skole i Odense. Lotte får oplyst, at der i 2017 var i alt 254 aktive eTwinning-projekter med danske deltagere fra skoler og dagtilbud, så hun, eleverne og skolen kan godt være stolte. Ud fra denne pulje på 254 er der udpeget i alt seks projekter, der på forskelligvis har udmærket sig.  www.emu.dk/modul/bedst-i-etwinning-dk-i-2017...


folkeskolen.dk 13.1.2018
Danmark skyder ambitiøs kultursatsning med Tyskland i gang.

PRESSEMEDDELELSE

De kulturelle bånd mellem Danmark og Tyskland på kulturområdet bliver fra 2018 til 2020 markant styrket. En intensiv treårig periode med kulturudveksling sættes nu i gang.

Ligesom H. C. Andersen, der lod sig inspirere på sine rejser i Tyskland, har talrige danske kunstnere gennem århundreder rejst til Tyskland på dannelsesrejser og er vendt hjem til Danmark med varige og stærke indtryk. I de seneste år har mange danske billedkunstnere og musikere etableret sig i særligt Berlin, eksempelvis Olafur Eliasson, Elmgreen & Dragset og Agnes Obel. Også tyske kunstnere har gennem tiden gjort ophold i Danmark og på den måde både suget indtryk til sig og bidraget til at styrke og udvikle dansk kultur. Den historie vil Danmark nu bygge videre på ved at dedikere tre år til intensiv kulturel udveksling mellem de to lande.
 
Kulturminister Mette Bock siger:
”Tyskland er en af Danmarks vigtigste samarbejdspartnere, og tysk kultur og kulturliv har altid været en stor inspiration for dansk kunst og kultur.
Tyskland er det eneste land, som Danmark deler en fysisk landegrænse med, og grænse¬regionen, der i 2020 fejrer 100 år, er et historisk eksempel på, hvordan to nationer kan udvikle et godt og meget frugtbart naboskab. De sproglige og kulturelle forbindelser i det tyske og danske kulturområde har været fremtrædende så langt tilbage, som kulturhistorien rækker, og Tyskland og Danmark har mange fælles kulturelle interesser og et værdisæt, som på mange måder afspejler hinanden. Jeg glæder mig meget til at se, hvordan vi på tværs af hele kulturområdet kommer til at styrke det særlige forhold mellem Danmark og Tyskland i de kommende tre år.”
 
Tre år med kulturudveksling
Indsatsen skal helt overordnet bidrage til at udvikle Danmarks forhold til Tyskland, som en vigtig værdimæssig, økonomisk, politisk og kulturel partner. Der skal derfor være fokus på samarbejde, dialog og gensidighed i de konkrete aktiviteter og events og i det organisatoriske set-up for indsatsen.
Det konkrete mål for Danmarks indsats for kulturudveksling med Tyskland i 2018-2020 er at styrke og opprioritere kulturudvekslingen mellem de to lande med henblik på at etablere nye og langsigtede samarbejdsrelationer. Formålet med kultursamarbejdet er også at sikre større synlighed i befolkningerne om hinanden i de to lande og om værdifællesskab- og forskelle...

kum.dk 8.1.2018

Information opfordrer i dag 30.12.17 til at lytte til podcast-serien "Deutschstunde".

Besøg
www.information.dk for yderligere information.

Sprogkundskaber på katastrofekurs.
Af: Jørn Arpe Munksgaard, lektor emeritus, Rødekro

Engelsk er i dag verdenssproget, men at satse alt på ét bræt i form af kun ét fremmedsprog er dumt – ikke mindst i betragtning af, at 75 pct. af Jordens befolkning overhovedet ikke taler engelsk.

Regeringen har for kort tid siden lanceret en ny sprogstrategi, der skal løfte studerende og elevers sprogkundskaber på tværs af hele uddannelsessystemet og imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter medarbejdere, der kan tale flere sprog end engelsk.
Med strategien følger 100 mio. kr. Selv om det ikke er første gang, et sådant initiativ præsenteres, og de tidligere tiltag som regel er løbet ud i sandet, må tanken bag strategien dog hilses velkommen.
Engelsk er i dag verdenssproget, men at satse alt på ét bræt i form af kun ét fremmedsprog er dumt – ikke mindst i betragtning af, at 75 pct. af Jordens befolkning overhovedet ikke taler engelsk
Som bekendt lever vi i en globaliseret verden, hvor informationsstrømmen synes nærmest uendelig. Varer og tjenesteydelser strømmer på tværs af grænserne – kultur og viden ligeså...


jyllands-posten.dk, 27.12.2017
Oplagt nytårsgave – Kærlighed og DDR.
Jeg fik i julegave Tove Fleischers bog ”Kærlighed i kommunismens tid – Et dansk liv i DDR”. Bogen giver en forrygende skildring af livet i det, der var: DDR i årene fra 1949 – 1990 og giver samtidig et indblik i hverdagslivet for en dansk pige, der af mange gode grunde vælger at bosætte sig i landet i en årrække. Bogen får i blogindlægget min varmeste anbefaling. 

Forelskelse og kærlighed kan føre vidt. Det gjorde det for 18 årige Tove Fleischer, der i 1975 var på en studieophold i Tjekkoslovakiet – her traf hun østtyskeren Holm og studiemæssigt- og socialt samvær førte dem sammen.

I 1977 fik Tove Fleischer et tre måneders studieophold i Leipzig og opsøgte her Holm igen. Leipzig var en død by, særligt i weekenderne. Gensynet kom der en graviditet ud af, og efter at være vendt tilbage til Danmark besluttede hun sig for at søge opholdstilladelse i DDR for her at kunne danne familie med sin elskede bag jerntæppet i det kommunistiske arbejder- og bondeparadis.

Alt kan synes banalt, men bag kærlighedsforholdet gemmer der sig i bogen ”Kærlighed i kommunismens tid – et dansk liv i DDR” en fantastisk skildring af forholdene i DDR, som de var i årene frem til murens fald 9. november 1989...


folkeskolen.dk, 27.12.2017
18. december: Das deutsche Haus inviterer til tysk juleværksted.

Af: Sebastian Bjerril.
Das deutsche Haus har brugt årets julemåned på at prøveteste juleaktiviteter til næste års juleværksted. Alle juleaktiviteter er dog ikke helt klar endnu, så lærer Helen Sørensen er klar til at jule med sine elever til et godt stykke ind i næste år.


Det er altid en god ide at være velforberedt til julen. På Sindal Skole i Hjørring Kommune er man dog nok lidt tidligere ude end de fleste andre.

For her har tysklærerne brugt dette årets julemåned på at forberede juleaktiviteter til næste år.

Skolen huser Das Deutsche Haus, som er et tysk-værksted, som alle kommunens skoler har mulighed for at besøge.

DEBAT: Alle er enige om, at der er behov for styrkede sprogkompetencer. Regeringens nye sprogstrategi er derfor kærkommen, men der er behov for flere tiltag, skriver Jens Erik Mogensen, prodekan ved Københavns Universitet.

Forsker: Bedre sprogkompetencer kræver finansiering og større indsats.

Af Jens Erik Mogensen
Forsker og prodekan for uddannelse, Københavns Universitet

Sprogkompetencer er vigtige for samfundet: For dannelsen, for handelsbalancen, for globaliseringen.
Det er alle enige om. Men sprog er markant for nedadgående i uddannelsessystemet. For eksempel har kun 7 procent af gymnasieeleverne valgt tysk på højt niveau i år. Og i store dele af landet udbyder folkeskolerne slet ikke fransk. For gymnasierne er det ikke rentabelt at udbyde små hold, og så kommer uddannelseskæden ind i en ond spiral: Samfundet går glip af sprogkompetencer, og de videregående uddannelser får fjernet deres rekrutteringsgrundlag.

På universiteterne bliver sproguddannelserne så økonomisk urentable og søgningen svag.– De få, der søger har lavere indgangsniveau - og så stiger frafaldet. Inden for de sidste cirka 10 år er op imod halvdelen af universiteternes sproguddannelser lukket på landsplan. Halvdelen...

debat@altinget.dk
Leitartikel
Ventilkappen
SiegfriedMatlok
s.matlok@nordschleswiger.dk
Download artikel
Flipped Classroom i begyndertysk.


Sådan motiverer vi eleverne i begyndertysk til at få udvikling af de sproglige kompetencer til at spille sammen med udvikling af sociale kompetencer og digitale kompetencer.

Gemeinsam die Klasse umdrehen und Deutsch lernen.

Et etwinningforløb mellem Carl Nielsen-Skolen, Årslev i Danmark og 4th Junior high school of Volos, BOLOS Grækenland.

Aldersgruppen 12-13 år og faget tysk. Skoleåret 2017-2018.

Bo Schaarup og Vasiliki Fotinopoulou har løbende online møder, hvor de aftaler det fælles forløb. De har oprettet deres eget twinspace på eTwinning, hvor de fører log og lægger de fælles materialer til eleverne.
 
De to samarbejdslærere mødes jævnligt på nettet for at planlægge forløbet for eleverne.

Hovedmålet med forløbet er at ’vende undervisningen på hovedet’ så eleverne møder motiverede og forberedte på stoffet og derfor kan bruge læreren mere aktivt i egen videre arbejdsproces...


Flipped classroom pædagogik

folkeskolen.dk 13.12.2017
Digitalisierung und Roboter wichtiger als die Frage einer Kanzlerschaft von Merkel.

Deutsch-dänische Diskussion an der Uni Aarhus: Befürchtung, dass alte Europa-Ängste in Dänemark wieder hochkommen können.

AARHUS Die Frage, ob Angela Merkel wieder Bundeskanzler wird oder nicht, sei weniger wichtig als eine notwendige deutsche Weichenstellung gegenüber den digitalen Herausforderungen der nächsten 30 Jahre. Das sagte Professor Philipp Schröder vom „Institut for Økonomi“ an der Universität
Aarhus, in einer Diskussion im Nobelsaal der Universität Aarhus über die aktuelle Lage in den deutschdänischen Beziehungen...
Hent artikel HER
Lærere: Sprogstrategi hjælper ikke gymnasier.

gymnasieskolen.dk 12.12.2017

Af: Malene Romme-Mølby
Et politisk projekt, der ikke adresserer de store problemer, som fremmedsprogene har i gymnasiet. Så hård lyder sproglærernes dom over regeringens fremmedsprogsstrategi.

Sproglærerne havde set frem til fremmedsprogsstrategien længe, men da regeringen endelig fremlagde den, var skuffelsen stor på gymnasierne.

“Det største problem er, at strategien ikke adresserer de strukturelle problemer, som vi har med fremmedsprog i gymnasiesektoren. Problemer, der allerede starter i folkeskolen,” siger formanden for Fransklærerforeningen, Christine Léturgie, og uddyber:

“I princippet er tysk og fransk ligestillet som andet fremmedsprog i folkeskolen, men det er de jo ikke i realiteten, så længe folkeskoler i følge loven skal oprette tysk og kan oprette fransk som andet fremmedsprog.”...


Hent artikel HER
ERASMUS+.

Liebe Schulleiter, liebe Kolleginnen und Kollegen!

Der 1. Februar 2018, Deadline für Erasmus + KA1 Call, ist nicht weit. Es wird schon allmählich dringend, einen Antrag dafür vorzubereiten.
Euneos, der finnische Kursprovider bietet Ihnen kostenlose SUPPORT -Materialien an, die Ihnen helfen können, eine gewinnende Bewerbung zu schreiben.
Link zum Zugang:
http://www.euneosmedia.com
Jedes Supportdokument hat ca. 18-20 Seiten PRO KURS...

Læs opslaget
HER.

Åbent brev til Merete Riisager: Sprogstrategiens konsekvenser.

Den 28.11.2017 blev regeringens Nationale Sprogstrategi offentliggjort. Offentliggørelsen har fået Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) til at reagere med et åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager. I brevet åbnes der bl.a. for en fornyet forespørgsel om obligatoriske mundtlige prøver i tysk efter 9. klasse. Nu afventer TLFG ministerens reaktion.

Kære Merete Riisager.
Når vi fra Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) skriver et åbent brev til dig, skyldes det især, at vi gennem brevet giver en åben orientering til folketingspolitikere, men også, at vi gerne orienterer vore tyskkolleger om, hvad vi mener, der vil styrke tyskundervisningen i Danmark.
Vi har med interesse læst sprogstrategien, der blev offentliggjort den 28.11.2017.
Vi hæfter os især ved...


folkeskolen.dk 8.12.2017
8. december: Franske og tyske digte skaber julestemning.

Af: Pernille Aisinger.

På Nymarkskolen fejrer eleverne Saint Nikolaus’ dag ved at recitere tyske og franske digte. Og så skriver de smukt med fransk håndskrift. ”De husker bedre, når de har lært noget udenad og skrevet det i hånden”, fortæller fransklærer Gro Caspersen.

"Heureusement que Noël existe. Si Noël n'existait pas, il n'y aurait pas de magie..."
Det er tradition på Nymarkskolen i Svendborg at jule i tysk- og fransktimerne 6. december ved at fejre La Fête de la Saint-Nicolas og Nikolaustag.
Syvendeklasserne havde fået til opgave at skrive deres ønskesedler på henholdsvis tysk og fransk. Ottendeklasserne havde dagen før valgt hver deres tyske eller fransk digt, som de havde lært udenad og skulle fremsige for klassen.
"Hvis de kunne sige det rigtigt - og det kunne alle selvfølgelig - fik de pebernødder", fortæller Gro Caspersen, som er fransklærer på skolen og havde arrangeret juleriet sammen med sin tysklærerkollega Lene Olsen...


folkeskolen.dk 8.12.2017
Nikolaustag - julehilsen fra Tysklærerforeningen for Grundskolen.

Tine Jespersen



Normalt udsendes vort nyhedsbrev kun til vore medlemmer.
I anledning af julemåneden gør vi i år en undtagelse.
Læs nyhedsbrevet og bliv orienteret om, hvad der rører sig inden for tysk netop nu.


Kære tyskkollega.
Her på Nikolaustag sender vi dig en foreløbig julehilsen med opsummering af de seneste tiltag i Tysklærerforeningen for Grundskolen.
Nyhedsbrevet kan læses her:
issuu.com/tlfg/docs/_nyhedsbrev_6_dec_2017
eller
Kan åbnes her som pdf.
Giver læsningen lyst til at være en del af et fagligt fællesskab, vil vi opfordre dig til at melde dig ind i Tysklærerforeningen for Grundskolen.
Medlemskab koster 100 kr. – gratis for studerende – og kan betales med MobilePpay.

Tilmelding på vores hjemmeside.

 
Vi vil glæde os til, at du også er med.
Wenn wir uns vereinen, dann klappts!
Vh
Tine Jespersen Formand
Fremmedsprogstrategien: Nu med symbolsk støtte.

Carl Kinze


Fremmedsprogstrategien er endelig udkommet i tekst og med 100 millioner kr. afsat til formålet. Et afgørende, men kun lille skridt er hermed taget - væk fra festtalernes gode hensigter og hen imod mere konkrete fyldestgørende økonomiske rammer for en gennemførelse. Men batter 100 millioner over fem år til to videnscentre over hovedet nok til at takle de store udfordringer, man er stillet over for? Der skal spilles på hele skakbrættet og alle figurer skal i spil: med kun to elfenbenstårne nås de strategiske mål næppe...

folkeskolen.dk 4.12.2017
Stefan Hermann: Ny sprogstrategi har skævt fokus.

Den nye sprogstrategi mangler fokus på læreruddannelsen, mener Danske Professionshøjskoler. Søren Pind understreger, at læreruddannelsen også får gavn af initiativerne.

Det er godt, at regeringen har lavet en ny sprogstrategi, men det er sløjt, at strategien har så lidt fokus på læreruddannelsen.

Sådan lyder meldingen fra Stefan Hermann, der er formand for Danske Professionshøjskoler.
»Det er rigtig, rigtig skidt, at man ikke har mere fokus på at styrke sproglærermiljøerne på læreruddannelserne,« siger han.

Regeringen præsenterede onsdag en sprogstrategi, der skal løfte især tysk og fransk i hele uddannelsessystemet fra folkeskole til universitet. Der er afsat 100 millioner kroner over fem år til strategien, hvor af de 99 millioner kroner går til et nyt nationalt forskningscenter for fremmedsprog.

Men Stefan Hermann havde gerne set, at strategien havde mere direkte fokus på at støtte de små sprogmiljøer på læreruddannelserne, ligesom man støtter de små sprogfag på universiteterne...


politiken.dk 1.12.2017
Bag den rå facade gemmer der sig under de 24 røde julehjerter gode ideer til din tyskundervisning.
Venlig hilsen TLFG


adventskalender2017

Sprogstrategi: Eleverne skal være gode til andre sprog end engelsk.

Af: Henrik Ankerstjerne Hermann

HILFE: Vil man være ingeniør med stærke dobbelt-
kompetencer, skal færdighederne i tysk være langt bedre. Fransk og spansk skal også fremmes i grundskolen. Danmark får et todelt nationalt sprogcenter, og regeringen bevilger over fem år 100 millioner kroner til bedre sprog. Sproglærerforeningens formand er tilfreds, men ønsker en styrkelse af svage elever i engelsk.

Selv om gabet mellem danske folkeskoleelever, der er rigtig dygtige til engelsk, og de, der kan sproget ringe, er voksende, fokuserer udrulningen af den nationale sprogstrategi i højere grad på andre sprog end engelsk, så nu skal der satses mere på tysk og fransk og spansk i folkeskolen...


folkeskolen.dk 29.11.2017
Ny national sprogstrategi - hvad nu?

GL og Dansk Industri inviterer til høring om regeringens sprogstrategi. Høringen foregår i Fællessalen på Christiansborg den 5. december klokken 13 - 16.
Regeringen har den 29. november offentliggjort en strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. GL og Dansk Industri inviterer i fællesskab til en høring om strategien.
Høringen skal også ses som en opfølgning på GL' s tænketank om sprog, hvor GL sammen med en række aktører anbefalede 10 indsatser til at styrke sprog i gymnasiet.

Til høringen kan du høre følgende aktører kommentere strategien:
- Annette Nordstrøm Hansen (formand, GL)
- Charlotte Rønhof (underdirektør, DI)
- Hanne Leth Andersen (rektor, Roskilde Universitet)
- Ivar Ørnby (uddannelsesdirektør, HHX & STX KNord)
- Christine Léturgie (formand, Fransklærerforeningen)
- Niels Leifer (bestyrelsesmedlem, Spansklærerforeningen)
- Jens Philip Yazdani (formand, DGS)
- Steinar Nybøle (afdelingsdirektør, Fremmedspråksenteret, Norge)
- Uddannelsespolitiske ordførere fra folketingspartierne


gl.org 29.11.2017
100 millioner kroner til ny sprogindsats.

Regeringen lancerer i dag en ny sprogstrategi, der skal løfte studerende og elevers sprogkundskaber på tværs af hele uddannelsessystemet og imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter medarbejdere, der kan tale flere sprog end engelsk. Med strategien følger 100 millioner kroner


Erhvervslivet har længe efterspurgt medarbejdere, der kan tale flere sprog end engelsk i samspil med andre kernefagligheder. Og i uddannelsessystemet har sprogområdet i årevis været præget af en negativ udvikling. Færre elever vælger sprog i gymnasiet, og flere steder er kvaliteten på sproguddannelserne udfordret.
Derfor giver regeringen nu sprogområdet en saltvandsindsprøjtning på 100 millioner kroner, og lancerer en ny sprogstrategi, som skal løfte danskernes kundskaber i fremmedsprog...


uvm.dk 28.11.2017
"På tysk er det ekstremt, så udfordrede vi er på fagfagligheden. Lige siden vi fik en ny læreruddannelse i 2013, har den årlige censorrapport peget på, at tysk er presset. Og det er kun blevet værre", siger lektor og underviser i tysk på læreruddannelsen på UCN i Aalborg Anne-Marie Fischer-Rasmussen.

Underviser på læreruddannelsen: Tysk er ekstremt presset.
Af: Sebastian Bjerril

Der er alt for få timer til at kunne tilegne sig de nødvendige sprogkundskaber på tysk i læreruddannelsen, og den afsluttende eksamen er for kort til, at vi kan vurdere de studerendes evner, lyder det fra en underviser.

Det skabte stor debat, da årets rapport fra censorformandskabet i oktober berettede om, at antallet af indrapporteringer om et utilfredsstillende fagfagligt niveau på læreruddannelsen er alarmerende højt.
Ifølge rapporten er alle fag pressede, og det gælder i den grad også tysk, lyder det fra lektor i faget på læreruddannelsen UCN i Aalborg Anne-Marie Fischer-Rasmussen...


folkeskolen.dk 28.11.2017

Matematik skal i højere grad være sprogundervisning.


Europarådets center for sprog holdt i november en konference i Graz i Østrig for at gøre opmærksom på vigtigheden af, at alle skolens lærere er sprogligt bevidste. Følgende er nogle af de ideer og tanker, jeg stødte på i løbet af konferencen.

ECML og vigtigheden af sprog i alle fag.

Hvis du ikke har hørt om ECML (European Centre for Modern Languages), så kan du starte her:

www.ecml.at/

Centeret, som hører under Europarådet, har som formål at promovere ”excellence” i sprogundervisningen. De skriver om sig selv: ...

folkeskolen.dk 21.11.2017

Kurser: Deutsch von früh bis spät.
 

Download opslag
Skal du have begynderundervisning i engelsk, tysk eller fransk?

Kom til gratis temadag og få konkret inspiration til din undervisning og ny viden om begynderdidaktik med fokus på flersprogethed
Kom til gratis temadag.

Temadagen er en del af projektet ”Tidligere sprogstart – ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed” og er planlagt i samarbejde mellem UCC, Metropol, Københavns Universitet og Danmarks Lærerforening.
Temadagene afholdes i 2018 seks forskellige steder i landet...

Download fil
Hvem vil – vi vil!


Lyder det fra over 46 undervisere i tysk på brobygnings-kontakt-seminar på Via CFU i Århus i dag den 14. november..

Deltagerne er fordelt med ca. fifty-fifty fra de gymnasiale uddannelser og fra grundskolen. Alle sidder og ser hinanden lidt an. Det er et noget utraditionelt forum – men vi har en opgave sammen. Vi ønsker alle at styrke vores hjertebarn – tyskfaget.

Brobygning i uddannelsessystemet er lige nu et væsentligt politisk fokuspunkt i kampen for vores fremmedsprog tysk. Brobygning bliver formodentlig en del af den nationale sprogstrategi, vi stadig venter på – nu udmeldt offentliggjort før jul...
folkeskolen.dk 14.11.2017

I Tønder skal alle elever til 9.-klasseprøven i tysk.

Når man grænser op til nabolandet Tyskland, er det en rigtig god ide, at eleverne bliver ekstra gode til tysk.

Det mener man i Tønder Kommune, og derfor har man satset massivt på at styrke faget ved, at alle elever skal lære tysk allerede fra børnehaveklassen, og samtidig har eleverne i Tønder også én lektion mere i tysk end det vejledende timetal i 5. og 6. klasse...
folkeskolen.dk 14.11.2017

"Mange lærere har formentlig fået granatchok over, at alle de ting de har skullet have med i undervisningen med alle de bindende mål. Nu skal de ikke mere, nu kan de. Det er simpelthen så godt", siger næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen Carl Kinze. Foto: Privat

Tysklærerforening: Færre bindende mål vil give større tysk-glæde

Af: Sebastian Bjerril

De færre bindende mål har vakt glæde blandt mange politikere og de faglige organisationer i og omkring skolen.

Og også næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen Carl Kinze glæder sig over, at der med stor sandsynlighed bliver langt færre mål at skulle følge.

"Mange lærere har formentlig fået granatchok over, at alle de ting de har skullet have med i undervisningen med alle de bindende mål. Nu skal de ikke mere, nu kan de. Det er simpelthen så godt", siger han og fortsætter...

folkeskolen.dk 6.11.2017

Hvorfor tysk? - derfor!

Vi venter stadig på en national sprogstrategi. Mens vi venter, kan det blandt andet på gymnasieskolen.dk konstateres, at sprogfagene – herunder tysk, trods intentionerne i gymnasiereformen, stadig er i krise. Midt i mismodigheden - konstateres, at en række danske personligheder har et optimistisk forhold til faget. Lad os håbe, at de positive tanker vil smitte af på de politikere, der i sidste ende er beslutningstagere for, hvorledes fremtiden skal forme sig for faget tysk.

Grund til pessimisme

Som skrevet kunne man på gymnasieskolen.dk den 2. november blandt andet læse: ”I år har kun 11,3 procent af eleverne i det almene gymnasium valgt en studieretning med sprog som førsteprioritet. Det viser en ny undersøgelse, som Danske Gymnasier har lavet. Det er næsten en halvering siden 2012". Hertil kommer ifølge GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen, at “Andelen af studenter med tre eller flere sprog er faldet fra 33 procent i 2007 til kun 4 procent i 2015, og vi har desværre ikke på noget tidspunkt været overbeviste om, at reformen ville styrke sprogfagene”, og hun uddyber “Noget kunne tyde på, at de midler, man har taget i brug for at styrke sprogfagene, ikke er tilstrækkelige eller de rigtige. Det er bekymrende.“

Sprogfagene har over en længere periode været i krise. Derfor var en af intentionerne med den nye reform at styrke sprogfagene. Men det ser altså ikke ud til at være lykkedes...

folkeskolen.dk 7.11.2017

Karakterniveauet er steget, men censorer er kritiske over for det faglige niveau på læreruddannelsen. Hvad er op og ned? Foto: Martin Lehmann

Ny læreruddannelse: Skal en tysklærer også kunne tysk?

Kritisk censorrapport sætter gang i rå debat om kvaliteten af nye lærere.
Læreruddannelse
Ny rapport fra Censorformandskabet ved Læreruddannelsen peger på »utilfredsstillende fagfagligt niveau«.
Samme rapport viser imidlertid, at karaktersnittet på BA-projekter fra sidste år til i år er vokset fra 7,6 til 8,2.
Men er niveauet for lavt? 25,5 procent af BA-projekterne er af de ’kritiske’ censorer blevet tildelt 12-tal.
Sædvanligvis er årsberetninger dræbende kedsommelig læsning. Men sådan var det ikke, da Censorformandskabet for Læreruddannelsen i sidste uge udsendte sin årsberetning. Den var ganske vist dræbende, men på ingen måde kedsommelig, og allerede på de indledende sider blev første dødelige projektil sendt af sted:
»Antallet af indrapporteringer, der peger på et utilfredsstillende fagfagligt niveau, er alarmerende højt, og på tværs af samtlige fag kan man se præcis den samme tendens: En betydelig gruppe af censorerne vurderer, at det fagfaglige vidensniveau hos de studerende simpelthen ikke er tilstrækkeligt højt til at sikre undervisning af høj kvalitet i folkeskolen«.

Værsgo at dø!


politiken.dk 2.11.2017
Bücherherbst 2017.
Prof. h.c. Dr. Rainer Moritz informiert über Neuerscheinungen auf dem deutschen Buchmarkt.
In Zusammenarbeit mit Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf und Handelsskolernes Tysklærerforening.
Mittwoch, 08. November 2017, 19:30 Uhr

Download opslag
Ingen fremtid for fremmedsprog i flertal?


Engelskkundskaberne har det ret godt i Danmark og danskerne er generelt gode til dette verdenssprog. Vi kan begå os på engelsk, så vi kan tale med hele verden. Det er selvfølgelig rigtigt. Et aber dabei er desværre at sprogkompetencerne i andre europæiske sprog generelt har det ret skidt her i landet. Efter adskillige års tøven barsles der nu endelig med en sprogstrategi, der forhåbentligt vil gøre ”sprogkagen” større ved at prioritere andre sprog end engelsk og afsætte de fornødne rammer og ressourcer hertil. Hensigtserklæringer og festtaleløfter alene bevarer ikke den sproglige mangfoldighed, men kan i sidste ende ikke forhindre enfoldighedens triumf og mangfoldighedens endeligt...

folkeskolen.dk 27.10.2017
Hjørring Private Realskole har lige været på besøg på Husum Danske Skole, og de havde også fået pengene fra tyskpuljen. Så det kan fint lade sig gøre, fortæller generalsekretær Knud-Erik Therkelsen. Foto: Grænseforeningen
Grænseforeningen korrigerer: Misforståelse førte til nej til danske skoler i Sydslesvig.

Af: Sebastian Bjerril
Undervisningsministeriet støtter faktisk forløb med de danske skoler i Sydslesvig. Det byggede på en misforståelse, at Sorø Borgerskole måtte se sig om efter en anden skole at besøge, fortæller generalsekretæren i Grænseforeningen.


I sidste uge skrev folkeskolen.dk/tyskfransk, at Sorø Borgerskole selv måtte finde en skole i Tyskland, som de kunne besøge. Skolen havde fået puljepenge fra Undervisningsministeriet til et forløb, der byggede på at besøge en skole i Tyskland. Tysklærer Paula Ingemann Rasmussen kontaktede derfor Grænseforeningen i håb om, at foreningen kunne hjælpe. Men foreningen kunne ikke hjælpe.

folkeskolen.dk 26.10.2017

Undervisningsministeriet kræver, at undervisnngen skal foregå på tysk, forklarer Claus Jørn fra Grænseforeningen om ministeriets puljemidler.

Grænseforening: Danske skoler i Sydslesvig vil meget gerne have besøg fra Danmark.


1   2

Fem for en fast forbindelse eller Brobygning 5.0

Tysk er ikke svært at lære for danske elever. De starter jo med et tysk ordforråd på ca. 40%. Men tysklæringen har brug for en bedre sammenhængskraft – en brobygning. Man skal til stadighed kunne bygge op og vedligeholde, ikke rive ned og starte forfra. Det er banal viden, men sidstnævnte er desværre ofte virkeligheden i skiftet mellem grundskole og gymnasie. Nu tages et vigtigt skridt til at omsætte festtalernes fromme løfter og fine teorier til praksis. Det vigtige samarbejde mellem grundskoler og gymnasierne skydes nemlig i gang med fem regionale kontaktseminarer. Ein gefundenes Fressen for alle tysklærere...

folkeskolen.dk 5.10.2017
Blog


Fagre nye (tysk)verden!
 

Sensommeren har bragt diskussionen om brug af internetadgang op i højderne. Undervisningsminister Merete Riisager ønsker at begrænse internetadgangen til de afsluttende prøver og eksaminer og agter, at overvågningen af elevernes brug af nettet skal skærpes. I bloggen diskuteres brugen af digitale hjælpemidler, og der gives konkrete eksempler på, hvorledes bl.a. google translate kan benyttes med udbytte. Der sluttes af med et konkret bud på udnyttelse af ordforrådstræningen i form af sangteksten ”Teenager zu sein”.

Snyder eleven, snyder han først og fremmest sig selv

Artiklen fortsætter under banneret

For mig at se er det en grundregel, at eleverne må være opmærksomme på, og det gælder såvel det daglige arbejde som prøverne: snyder de, snyder de først og fremmest sig selv. Det er anstrengende for de lærere, der må rette skriftlige opgaver, når de skal bruge væsentlig rettetid til at kontrollere elevens snyd. Tid, der kunne bruges langt bedre til vejledning af eleven...

folkeskolen.dk, 4.10.2017

Bachelor: Tilegnelse af interkulturelle kompetencer kræver holdningsarbejde.

Det er udfordrende at støtte og evaluere elevernes udvikling af interkulturelle kompetencer, fordi der er tale om en affektiv og moralsk udvikling, siger Pi Hardis.

Interkulturel forståelse har siden 1993 været en del af folkeskolens formål. Skolen skal, står der, give eleverne kundskaber og færdigheder, som "gør dem fortrolige med dansk kultur og historie" og "giver dem forståelse for andre lande og kulturer". Det har betydet, at der i folkeskolens sprogfag er kommet fokus på den kulturelle dimension, siger Pi Hardis. "I formålet for faget tysk står der for eksempel, at faget skal styrke elevernes internationale og interkulturelle forståelse. Sprogfagene anses derfor nu i højere grad som sprog- og kulturfag, hvor målet er at klæde eleverne på som interkulturelle sprogbrugere", skriver Pi Hardis i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved University College Absalon.

Af: Thorkild Thejsen.
   folkeskolen.dk 3.10.2017

Blog

Vi bygger skibet, mens vi sejler.

Blog folkeskolen.dk

Tysklærerdag med inspiration til hverdagen

Blog
Deutsche Sprüche.

Hverdagen er fyldt med ordsprog: ”Aller Anfang ist schwer” – ”Al begyndelse er svær”. Det gælder måske også for ordsprog. De er imidlertid nyttige at have. Opgaven her er inspireret af et besøg hos LesArt i Berlin. Se eventuelt: her , hvor Tysklærerforeningen for Grundskolen var på besøg på årets pædagogiske-udviklingsrejse 8. September 2017.

I denne blog følger et konkret eksempel på, hvorledes der kan arbejdes med tyske ordsprog i en undervisningslektion...


INVITATION TIL VALGFEST: TYSKLAND STEMMER
Hvilket Tyskland går til valg? Hvordan skal vi analysere valgkampen, partierne og kanslerkandidaterne? Hvad spiller en rolle, hvis valget er tæt? Og hvilken betydning har udfaldet for
Tyskland selv, for Europa og omverdenen?
Alt det kan du blive klogere på, når vi på valgdagen, den 24. september fra kl. 14.15-18.45, inviterer til valgfest i Københavns Universitets festsal og gård – Lindegården ”Unter den Linden”.
I Festsalen vil du gennem dagen møde forskere, journalister og andre Tysklandskendere, mens vi nærmer os de første resultater.
Mød blandt andre:
• Chefredaktør Martin Krasnik, Weekendavisen
• Radiovært Torben Steno, Radio 24syv
• Tidl. chefredaktør Siegfried Matlok
• Professor, Marlene Wind, Københavns Universitet
• Professor MSO Christian Benne, Københavns Universitet
Ordstyrer gennem dagens program er Poul Scheuer, redaktør af tysklandheute.dk.
Bandet Haus der Jugend spiller i Lindegården, hvor man også kan nyde fadøl og grillpølser Unter den Linden.
Vi glæder os til at se dig.
Venlig hilsen Copydan Verdens TV og Nabolandskanalerne
Lindegården ”Unter den Linden” og Københavns Universitets festsal
Nørregade 10
1017 Kbh K
24. SEPTEMBER 2017,
KØBENHAVN
Tyskerne går snart til valg og vi vil gerne invitere dig med til valgfest med masser af levende debat og musik, forventningsfuld stemning og exitpolls livetransmitteret fra Berlin.
INVITATION TIL VALGFEST: TYSKLAND STEMMER
LesArt – Berlins litteraturhus.

Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) besøgte på sin pædagogisk-praktiske studierejse til Berlin i dagene fra den 7.  – 10. september 2017 institutionen ”LesArt” i Berlin. På bloggen fortælles om institutionen, besøget og  husets aktiviteter.

Enestående litteraturhus

LesArt er et enestående litteraturhus for børn og unge og er et af de 5 litteraturhuse i Berlin, der modtager offentlig støtte. I huset gennemføres varierede oplevelser. Det være sig nattelæsninger med mulighed for primitive overnatninger eller litterære spadsereture, lyrikværksteder eller familietræf, hvor børn, unge og voksne går på opdagelse i bøger og billeder, medier og materialer, sprog og leg. LesArt foranlediger ca. 300 foranstaltninger om året i og uden for huset.

Den 8. september var  TLFG på besøg, hvor husets leder Kathrin Buchmann og hendes assistent Frank Kurt Schulz gav os danske tysklærere en interaktiv ”Stationenreise”, hvor vi fik indblik i LesArts arbejdsmåder.

Udmelding fra ministeren: Internetprøver består i folkeskolen - for nu i hvert fald.

Undervisningsministeren fjerner ikke internettet til prøverne i folkeskolen, som hun ellers gjorde det med eksamenerne i gymnasiet tidligere på ugen. Hun freder dog ikke internetprøverne på længere sigt.

Onsdag valgte undervisningsminister Merete Riisager (LA) at fjerne muligheden for at gå på internettet til eksamenerne i gymnasiet. Internettet skaber en motorvej til at snyde, lød begrundelsen fra ministeren. 

Men nu slår ministeren fast, at eleverne i 9. klasse stadig skal have lov til at gå på internettet ved 9. klasseprøverne.
folkeskolen. dk 8.9.2017

Tysklands ambassadør i Danmark, Claus Robert Krumrei, har modtaget kommandørkorset af 1. grad af Dannebrogordenen.
Claus Robert Krumrei
Claus Robert Krumrei (62) Ambassadør, Tysklands ambassade i Danmark

62-årige Claus Robert Krumrei, der har været Tysklands ambassadør i Danmark siden 2014, modtog 19. juni kommandørkorset af 1. grad af Dannebrogordenen. 

Ordenen tildeles danskere og udlændinge for virke for danske interesser og for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv. 

Krumrei gjorde tjeneste i Det Tyske Søværn fra 1974-78 og blev uddannet i retsvidenskab og historie i 1984. I juni i år gjorde han sig bemærket, da han i et interview med Altinget talte positivt om et styrket forsvarspolitisk samarbejde i EU.

altinget.dk 7.9.2017

Verein Deutsche Sprache e.V. (VDS)

Jeg taler gerne tysk

Vi glæder os til at byde hjertelig velkommen til internet-siden Verein Deutsche Sprache e.V. (Foreningen for det tyske sprog).

VDS er en almennyttig og kulturel forening, der plejer det tyske sprog med mere end 34.000 medlemmer hele verden over.

Vi glæder os til et godt samarbejde til gavn for sproget.

VDS Danmark kan kontaktes:

Dänischer Fokus auf Deutschland und die Deutschen, auf deren Kultur und Sprache.

Von Anne-Marie Fischer-Rasmussen (Storvorde)

Es sieht so aus, als befände sich das öffentliche und sprachpolitische Interesse Dänemarks an Deutschland, den Deutschen, ihrer Kultur und Sprache derzeit im konstanten Wachstum.

Woran lässt sich das festmachen? Hier einige der Phänomene...

Verein Deutsche Sprache

Dagens opskrift: "Elevudveksling":
Man tager to helt eller delvist modne jævnaldrende skolelever, hvoraf den ene er opvokset nord- og den anden syd for grænsen. Man sætter dem sammen og de tilbringer 1 uge syd for- og 1 uge nord for grænsen i perioden 6.-24. november 2017. Det hele krydres med skolegang og fritids- / familieliv og en del sproglige og interkulturelle aha-oplevelser og vupti står man med et barn, som har været på sin måske første udlandsrejse uden mor og far og har mange spændende refleksioner og med hjem.

Tilmelding nu og frem til den 19. september
2017!

Manglende efteruddannelse – en snubletråd for skolens og lærernes fortsatte udvikling!

Det påpeges igen og igen, hvor vigtigt det er for elevernes tilegnelse af faglighed, at de har fagligt kompetente og pædagogisk engagerede lærere. I blogindlægget diskuteres mulighederne for, hvorledes det kan gennemføres. Jeg foreslår i indlægget, at den enkelte lærer op til kommunevalgene i november konfronterer lokalpolitikerne med problematikken.

Flemming Nygaard
folkeskolen.dk 5.9.2017
Danske elevers møde med elever i de danske skoler i Sydslesvig kan noget helt særligt.

Kulturmødet er en ressource, der tilbydes danske skoler i hele landet. Det handler ikke kun om tysk men alle fag og temaer – men kulturmødet fremmer også sprogtilegnelsen og tysk bliver andet en blot et dumt sprog på den anden side af grænsen langt væk.

folkeskolen.dk 31.8.2017
Tysk litteratur har insisteret på selvransagelse.

Information havde den 26.08.17 en artikel med pverskriften “Tysk litteratur har insisteret på selvransagelse”, der bygger på et interview med Moritz Schramm.
Det er meget læsværdigt.
God læselyst.
Flemming
Download artikel
Europæisk Sprogportfolio.

Den Europæiske Sprogportfolio: print og digital udgave

Den Europæiske Sprogportfolio er en dansk oversættelse af den akkrediterede norske portfolio "Europæisk språkperm 6-12". Den danske udgave af den europæiske sprogportfolio er udarbejdet med venlig tilladelse fra Nasjonalt Senter for Fremmedspråk i Opplæringen i Norge og er som den norske portfolio baseret på Elisabeth Mosengs illustrationer og design af Magnolia Design AS.


Kom godt i gang

Inspiration til arbejdet med Europæisk sprogportfolio i sprogundervisningen i 1.-6. klasse. Dette materiale henvender sig til dig, som underviser i sprog i 1.-6. klasse - uanset om du underviser i engelsk, tysk, fransk eller basisundervisning i dansk som andetsprog. Inspirationsmaterialet knytter sig til Europæisk Sprogportfolio, som er en dansk oversættelse af en norsk sprogportfolio udarbejdet til sprogelever i 6-12 års alderen.

Målet med dette inspirationsmateriale er at give dig som sproglærer idéer til, hvordan du kan inddrage Europæisk Sprogportfolio i din sprogundervisning.

Download materiale
National Sprogstrategi syltes - Uhyggelig weekendlæsning.

”Det skader både eksporten og Danmarks muligheder, hvis regeringen ikke snart gør mere ud af at styrke fremmedsprog. Sådan lyder advarslen fra Dansk Industri og universiteterne. De kritiserer regeringen for at sidde med hænderne i skødet. I over et halvt år har anbefalinger til at styrke fremmedsprog ligget klar, uden at regeringen har taget stilling til dem”. Fremgår det af ugebrevet A4 den 24. august  2017

Flemming Nygaard

Engelsk forfatter: Tysk har gjort mig klogere på mig selv.
 

"Beslutningen om at undervise i et fremmedsprog er udtryk for et livsengagement, for mediation, for generøsitet". Sådan skriver den engelske forfatter, tidligere efterretningsagent og tyskunderviser John le Carré i et debatindlæg på information.dk. John le Carré skriver, at hans kærlighed til det tyske sprog allerede tog sin begyndelse på en engelsk kostskole under 2. verdenskrig, hvor kammeraterne ellers kun kendte til udtryk som "Achtung" og "Hände Hoch" fra tidens propagandafilm. Han beskriver samtidig, at han blev klogere på sig selv af at lære tysk.
information.dk: At lære fremmedsprog er at værne sig mod tidens løgne

Den 24.08. arrangerer dk4 i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab diskussionsaften om det tyske valg med nogle af landets førende Tysklandskendere. Der er ikke tale om tv-optagelse.

Foreningens medlemmer er velkomne. Der er fri entré, men det er derfor ekstra vigtigt med afbud i god tid, hvis man efter tilmelding skulle blive forhindret.

Bedste hilsner
Steen
(tidligere fagkonsulent i tysk)

Tysklands valg - Europas skæbne

Torsdag den 24. august 
Kl. 17.30 - 19.00

En måned før den vigtige afgørelse i Tyskland har dk4 og Det Udenrigspolitiske Selskab inviteret tre Tysklands-eksperter til at diskutere det tyske valg og dets konsekvenser for Danmark og Europa:
Professor Per Øhrgaard, en af de mest kompetente kendere af Tyskland og dansk-tyske forhold.
Lukas A. Lausen, formand for DUS U35, ungdomsafdelingen i Det Udenrigspolitiske Selskab samt Sydslesviger og p.t. kandidatstuderende i offentlig politik i Oxford („Master of Public Policy“).
Siegfried Matlok, fhv. chefredaktør for dagbladet „Der Nordschleswiger“ og politisk kommentator, bl.a. kendt fra programmet „Dansk-Tysk med Matlok“ på dk4.
Ordstyrer: Kerrin Linde, udlandsredaktør i Kristeligt Dagblad.
Arrangementet finder sted hos dk4 i "Giraffen”, Rådmandsgade 55, København N. Der er mulighed for at købe vand, kaffe, kage og øl.

    Tilmelding på gitte@dk4.dk
Der er begrænset antal pladser, så husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret.
Arrangementet afvikles i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab og med støtte fra Forbundsrepublikken Tysklands Ambassade i Danmark.

Steen W. Pedersen | Mediedirektør | mail: steenw@dk4.dk | + 45 20 69 57 66Beskrivelse: Beskrivelse: dk4-logo_email
+45 7025 3535
http://www.dk4.dk

Tillykke til Tønder! – Tillykke til tysk!

I Tønder kommune har eleverne siden skoleåret 2015/1016 modtaget undervisning i tysk allerede fra børnehaveklassen. I børnehaveklassen-2. klasse er undervisningen blevet organiseret tematisk.

Undervisningen med tidlig tysk påbegyndtes i august 2015, hvor der blev undervist i tysk fra 0 - 4 klasse, og hvor 5. og 6. klasse fik tildelt en ekstra lektion.

Artiklen fortsætter under banneret

Timerne er blevet finansieret gennem den understøttende undervisning.

Skolekonsulent i Tønder kommune Lene Nørgaard Hansen oplyser, at der nu som tidligere blandt forældre og politikere er stor interesse for tysk. Lærerne er blevet briefet til den tidlige undervisning dels gennem UC-syd Sønderjylland og dels via kolleger på Global House i Sønderborg. Læseplansarbejdet med klare mål fra 0. klasse er sket med lærernes medvirken og med støtte fra UC-Sønderjylland.

En vejlederuddannelse med en undervisningsvejleder til tysk har fundet sted under UC-Sønderjyllands support - og kun Toftlund skole i Tønder Kommune har pt. ingen undervisningsvejleder i faget. Lærerne har endvidere i deres uddannelse deltaget i “Sprogcamps” 3 x 2 dage.

Live-Seminar in Berlin.

Würdest Du gerne zu meinem Live-Seminar in Berlin kommen?

Ich plane ein Seminar zum Thema effektives Sprachenlernen in Berlin zu veranstalten.

Der angepeilte Zeitraum ist Herbst. Das Seminar wird ca. 1-2 Stunden dauern und entweder kostenfrei sein oder zu Selbstkosten (also max. 10 Euro), um Raummiete und alles weitere zu bezahlen.  

Mit diesem Formular möchte ich das Interesse für so ein Seminar abklopfen. Wenn Du also in Berlin wohnst oder für ein Seminar nach Berlin kommen würdest, fülle bitte
dieses Formular aus.  

Wenn Du informiert werden möchtest, wenn das Seminar stattfindet, schreibe am Ende des Formulars Deine E-Mail-Adresse. Dann bekommst Du als erster eine Benachrichtigung, wann das Seminar stattfindet.

Klick hier, um die
Umfrage auszufüllen.
Viele Grüße
Gabriel

Hvad står TLFG for?
Bogstaverne TLFG står i henhold til foreningens vedtægter § 1 for  ”Tysklærerforeningen for Grundskolen”. Men hvad beskæftiger foreningen sig egentlig med? Det giver denne blog udtryk for på denne regnfulde augustdag – dagen før tilmeldingen til den årlige Tysklærerdag se www.tysklaerer.dk udløber.

Foreningens formål

Foreningens formål er at styrke undervisningen i tysk. Dette mål søges opnået ved bl.a. at:

Artiklen fortsætter under banneret

formidle faglig og pædagogisk kontakt og afholde møder og kurser

samarbejde med institutioner og andre faglige organisationer i ind- og udland herunder undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening.

rådgive ministre og uddannelsesudvalg omkring fagets situation og muligheder.

Ser man på, hvad der er sket i det forgangne år, er der ud over landet blevet tilbudt og afholdt kurser med et fagligt pædagogisk indhold, hvor lærerne har kunnet hente inspiration til det daglige arbejde, og foran os ligger en Tysklærerdag i Nyborg (tilmelding senest 4. august 2017), hvor tyskkolleger møder tyskkolleger i et fagligt og pædagogisk fællesskab, og hvor også forlag fra ind- og udland er repræsenteret. Det er her også muligt at træffe den bestyrelse, der i det daglige arbejder for tyskfaget og foreningens medlemmer.

Flemming Nygaard
Flemming Nygaard
  folkeskolen.dk, 3.8.2017
Mit der Zeit gehen.

Lotte Tingsager har sammen med sin 9. klasse leveret et meget flot undervisningsforløb i tysk i et eTwinning projekt og har nu efterfølgende søgt om det nationale kvalitetscertifikat.

Det drejer sig om projektet ’Mit der Zeit gehen,'. Jeg har kigget lidt på det meget spændende projekt mellem eleverne fra de fire lande Danmark, Kroatien, Polen og Italien.

Artiklen fortsætter under banneret

Projektets twinspace (fælles arbejdsrum) er offentligt og kan besøges på: twinspace.etwinning.net/25261/pages/page/148708

Fra lærerside er forløbet lavet meget overskueligt for eleverne med en flot præsentation af arbejdsgangene.

Eleverne laver opgaver, hvor de bidrager til en fællesforståelse af, hvem de hver især er, og hvordan de bruger deres tid.

Eleverne laver desuden nogle fællesopgaver omkring sproglige vendinger på tysk i forbindelse med ’tid’ samt deltager i en logokonkurrence.

Til sidst evaluerer eleverne det fælles projekt.
 

Tine Jespersen
Tine Jespersen

folkeskolen.dk. 2.8.2017
Tyskland den store nabo
DR2 har i sommerens løb satset på information om vort store naboland.
Siden den 7. juli har studievært Steen Nørskov sat fokus på Tyskland.
Udsendelserne er særdeles seværdige. Læs omtalen her under og følg nedenstående link.
Viel Spaß
Flemming Nygaard


Tyskland er Europas mægtigste lokomotiv for kunst, økonomi og politik. Og tyskernes ubestridte übermutti og kansler, Angela Merkel, kaldes den frie verdens nye leder. I en tid, hvor Tyskland vokser i betydning herhjemme og på verdensscenen, er der dog færre af os, der kender vores store nabo mod syd. Det vil programrækken ‘Tyskland: Den store nabo’ gøre noget ved.
I fem programmer dykker vært Steen Nørskov og gæster ned i ugens aktuelle nyheder, tendenser og debatter i Tyskland for at blive klogere på, hvad der optager tyskerne her og nu. Hvad de skændes om, og hvad de enes om. Hvad der bekymrer og begejstrer dem. Og på, hvordan det påvirker vores naboskab.
‘Tyskland er kun blevet endnu vigtigere for os efter Brexit og valget af Donald Trump i USA. Og i september kommer der et valg, der ikke kun bliver afgørende for Tysklands fremtid men hele Europas. Jeg glæder mig til at møde nogle af Tysklands bedste iagttagere og danskere med indgående kendskab til tysk politik, kultur og økonomi og tale med dem om det, der former Tyskland lige nu. Det afgør nemlig, hvad det er for en nabo, vi får til efteråret’, siger Steen Nørskov
.
https://www.dr.dk/tv/se/tyskland-den-store-nabo/-/tyskland-den-store-nabo
Lad os opfinde verden på ny.

- hvis vi kunne det? Vi sammenligner vores byer, skoler og hverdag. Hvordan ville den ideelle verden se ud? Hvad ville du ændre? Et sted mellem utopi, fantasi og den virkelige verden søger vi fælles veje til at forbedre og forskønne vores hverdag og livskvalitet.

Et tyskprojekt for elever 11-15 år, hvor Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole med lærerne Ann-Kristin Henriksen og Anne Guérin har deltaget sammen klasser fra Slovenien, Tyrkiet og Frankrig.
 

Den offentlige del af projektet kan ses HER
 

Kreativitet i tyskundervisningen Projektet handler om at kommunikere på tysk i et kreativt samarbejdsprojekt mellem de fire skoler. Eleverne skal indsamle, sammenligne, dele og klassificere informationer og derefter fremstille deres drømmeby i kreative produkter samt dokumentere deres arbejdsproces.

Af Tine Jespersen,
folkeskolen.dk 3.7.2017

Tysk ambassadør: Vi europæere skal påtage os et større ansvar.

INTERVIEW: Med konflikter og spændinger i nærområdet er det op til EU-landene at samarbejde om problemerne. EU har både økonomisk og militært potentiale til at bidrage mere til Vestens opgaver, men EU bør samarbejde mere effektivt for at opnå dette, lyder det fra Tysklands ambassadør i Danmark.

For få år siden var det nærmest utænkeligt, at en fremtrædende tysk embedsmand eller politiker ville opfordre til øget militært samarbejde.

I tiden efter Anden Verdenskrig har Tyskland mest af alt været interesseret i fredsbevarende og humanitære indsatser. Men i dag er situationen en anden.

Store konflikter har udspillet sig i Europas nærområder.

Af Amalie Bjerre Christensen,
Altinget.dk 3.7.2017

Kan man som nation være så blind? – og hvorfor ser vi bare til?

.. spørger man sig selv, når man læser debatbogen SPROGLØSE VERDENSBORGERE af Lisbeth Verstraete-Hansen og Per Øhrgaard fra maj her i år.

Sprog er nøglen til verden. Og verden taler og forstår ikke nødvendigvis engelsk. Derfor ønsker forfatterne en debat om, hvad vi som samfund vil med sprog, uddannelse og viden.

Jo mere jeg læser,  jo mere rystet og berørt bliver jeg – har de ret? Hvordan kunne det ske?

Er vi som nation blevet så blåøjede, at internationalisering ensidigt ligestilles med engelsk i en verden, hvor engelsk og amerikansk sprog og kultur er tilstrækkeligt?

Har vi har glemt, hvor vi kommer fra, og hvilken sproglig horisont vi historisk har haft i skiftende regeringers stræben på kun at holde fast på det, der umiddelbart og efter bestemte parametre har en markedsværdi?

Af Tine Jespersen folkeskolen.dk 27.6.2017

Vind Den Europæiske Sprogpris 2017.

Kender du til et projekt eller en person, som arbejder innovativt og engageret med læring af fremmedsprog? Du har nu mulighed for at indstille gode projekter eller ildsjæle til Den Europæiske Sprogpris 2017. Ansøgningsfristen er den 25. august 2017.

Hvert år uddeles Den Europæiske Sprogpris til personer eller projekter, som bidrager til at udvikle læring af fremmedsprog. Med prisen følger et rejselegat på 15.000 kr., som har til formål at støtte rejser til udlandet med henblik på at hente ny viden og inspiration til glæde for sprogundervisning i Danmark.


ufm.dk 19.6.2017
Bachelor: Grammatik fylder for meget i tysk.

Mange elever gider ikke faget tysk, men det kan der gøres noget ved, siger Lina Riis Lundgaard i sit bachelorprojekt. Eleverne skal motiveres gennem succesoplevelser, og grammatik skal bruges i en konkret kontekst og være sjov.
 

"Durch, für, gegen, ohne, wider, um… Kannst du nicht dein Akkusativ, dann bist du wirklich dumm."
 

Denne remse husker mange af os sikkert, fra da vi selv stiftede bekendtskab med tysk i folkeskolen. Vi husker formentlig også lærerens røde streger under alle de grammatiske fejl, eller de rettelser, som afbrød vores mundtlige kommunikation. Vi sammenligner derfor ofte tysk med svær grammatik, og det er et ry, som tyskfaget skal arbejde sig ud af", siger Lina Riis Lundgaard i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved UC Nordjylland.

Af: Thorkild Thejsen
  folkeskolen.dk, 23.6.2017

Obligatorisk prøve i tysk i Tønder Kommune.

Tønder Kommune får nu mulighed for at lade alle elever komme til tysk prøve, skriftligt og mundtligt, i de år, hvor tysk ikke udtrækkes til prøve blandt 9.-klasseprøverne.

Tønder Kommune har et ønske om, at kommunens elever opnår et karaktergennemsnit i tysk, som minimum er på højde med karaktergennemsnittet i engelsk. Siden 2015/2016 har der været et øget fokus på tysk fra børnehaveklassen til 9. klasse i Tønder Kommune. En elev, som begyndte i børnehaveklassen i 2015/2016, vil således efter endt skolegang have haft over 200 timers tysk mere, end hvad det vejledende timetal for tysk tilskriver.


Tønder Kommune har et ønske om, at kommunens elever opnår et karaktergennemsnit i tysk, som minimum er på højde med karaktergennemsnittet i engelsk. Siden 2015/2016 har der været et øget fokus på tysk fra børnehaveklassen til 9. klasse i Tønder Kommune. En elev, som begyndte i børnehaveklassen i 2015/2016, vil således efter endt skolegang have haft over 200 timers tysk mere, end hvad det vejledende timetal for tysk tilskriver.
 

Tønder Kommune har derfor en stor interesse i at følge udviklingen i elevernes faglige færdigheder i tysk med henblik på at vurdere, om indsatsen på tyskområdet står mål med outcome, herunder prøveresultater.
 

Tønder Kommune ønsker derfor at iværksætte et forsøg, hvor alle elever i 9. klasse obligatorisk skal til prøve i både mundtlig og skriftlig tysk udover de eksisterende 9.-klasseprøver.
 

Tilladelsen til forsøget gives for en treårig periode med mulighed for forlængelse.

uvm.dk, 20.6.2017

Elever på 105 skoler var ulovligt på nettet under engelsk-prøve.

På 55 skoler har skoleledelsen erkendt, at eleverne ikke fik klar besked om, at de ikke måtte bruge nettet under den skriftlige engelsk-prøve. Og på 50 skoler har Undervisningsministeriet dømt snyd - her har elever brugt nettet trods klart forbud.

På i alt 105 skoler i landet har afgangseleverne brugt internettet  i deres besvarelse af engelskprøven, selv om det er i strid med prøvevejledningen. Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Eleverne har haft adgang til internettet for at kunne slå op online-ordbøger, men som tidligere beskrevet på folkeskolen.dk/engelsk var der mange, der har kopieret både tekstbidder og billeder ind fra nettet - heller ikke selvom de eventuelt har haft de pågældende materialer liggende på deres computer i forvejen.

Nu har ministeriet altså gjort situationen op, og på 55 skoler er der tale om dårlig vejledning fra skolens side, og på 50 skolerne er afgørelsen, at eleverne har snydt.

Af: Henrik Ankerstjerne Hermann
folkeskolen.dk 21.6.2017

Tysklands valg - Europas skæbne: Per Øhrgaard og Matlok.
Udsendelsesrækken på dk4 „Dansk-Tysk med Matlok“ er på grund af det tyske valg udvidet med ekstra-programmer under overskriften "Tysklands valg – Europas skæbne". Den 24. september er der valg i Tyskland, en vigtig afgørelse for Tyskland, men også for Danmark og Europa.

På dk4 interviewer Siegfried Matlok i denne anledning danske politikere og personer, som har et særdeles godt kendskab til Tyskland.

I denne udgave af programrækken møder Matlok en kulturpersonlighed, som mere end nogen anden kender til tysk litteratur, historie og politik.
Det er professor, dr.phil. Per Øhrgaard, som for sit værk er blevet hædret både i Tyskland og Danmark med store priser - og også med ordener fra begge lande.

Med Per Øhrgaard diskuterer Matlok blandt andet, om Øhrgaard i 2017 endnu vil dele den skepsis, ja modstand, som hans ven Günter Grass havde mod den tyske genforening i 1989. Men Matlok og Øhrgaard drøfter også opfattelsen af Tyskland som Europas hjerte, og de ser også nærmere på betegnelsen den tyske sjœl - med andre ord identiteten, som stadig giver stof til voldsom debat i Tyskland og maner til eftertanke ude i Europa – ikke kun i forbindelse med det tyske valg.

I programmet behandles også problemerne for fremmedsprogsundervisning i uddannelsessystemet i Danmark.


Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.
Udsendes bl.a. tirsdag 20. juni 2017 kl 10:10
og onsdag d. 5. juli 2017 kl. 23.10

Her er link til et
podcast med udsendelsens lydside (hvis man ikke har adgang til dk4's tv-kanal.
”Tysk” dig til succes: Kvalitet i den rette kvantitet.
Folkemødet på Bornholm bød fredag den 16. juni på en paneldebat med titlen: Kan danskere forelske sig i tysk kultur? Det enkle svar er selvfølgelig: Ja! Under kyndig og veloplagt ordstyring ved Lykke Friis kom Stine Bosse, Peter Wivel, Torben Steno og Peter Lodahl med hver deres uddybende kærlighedserklæring til den tyske kultur og selvfølgelig uadskilleligt herfra det tyske sprog. Debatten fandt sted i Sydslesvigteltet og var arrangeret af Tysk-Dansk Handelskammer, Verdens TV (Nabokanalerne) og den Tyske Ambassade i København.
Af Carl Kinze folkeskolen.dk 18.6.2017
Fra tabt tysk til tysk i tale.
Det siges at det kræver sin tysklærer at begejstre elever for det alsidige og righoldige tyske sprog. Sproget opfattes som regel tungt og ubrugeligt, ”når alle nu kan tale engelsk sammen”. Tysk er slet ikke svært at lære, men læringen bliver netop tit unødigt besværliggjort af overdrevent ”regelrytteri”. Var tysk et computerspil ville ingen drømme om, først at lære manualen udenad, før man gik på opdagelse i spillet og prøvede sig frem. Hverken undervisning med formaliseret indhold eller i indholdsløs form fører til læringsglæde. Det gør til gengæld den anvendelsesorienterede og indholdsrige undervisning.

Dansk og tysk har meget tilfælles: ca. 40 % af ordene, billedsproget osv. Derfor burde det egentlig også ligge til højre fod og være legende let at lære det. ”Kender du ikke til fremmedsprog, ved du intet om dit eget” sagde gode gamle Goethe og det gælder jo især for de to ”søstersprog” dansk og tysk som vores egen Oehlenschlæger og selvsamme Goethe allerede i 1806 mente i rigt mål havde befrugtet hinanden gennem tiderne.
Af Carl Kinze.
folkeskolen.dk 12.6.2017
Foto: Næstformand Carl Kinze og formand Tine Jespersen

Så er det nu!
Har du lyst til … at dygtiggøre dig? … at blive opdateret på de nyeste materialer til tysk? … at få faglig opdatering? … at møde din faglige forening og personerne bag? … at få gensidig inspiration? … at møde din læringskonsulent fra undervisningsministeriet? ... at hygge dig i fagligt samvær? Kan du svare ja til blot to af ovenstående spørgsmål, bør du reservere fredag den 22. september 2017 til en fælles dag med dine kolleger på Tysklærerforeningen for Grundskolens TYSKLÆRERDAG!

Tysklærerforeningen for Grundskolen afholder fredag den 22. september 2017 sin årlige tysklærerdag på Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg. Centralt for såvel jyder, fynboer som sjællændere.

Programmet i sin helhed kan du læse på www.tysklaerer.dk - hvor du også tilmelder dig inden den 4. august 2017 kl. 12.

Det er derfor NU, du skal lave en aftale med din skoleledelse.
Gør det hellere i dag end i morgen.

Glæd dig!

Af Flemming Nygaard,
folkeskolen.dk, 11.6.2017

Mens vi venter på en National Sprogstrategi.
I bogen ”Sprogløse verdensborgere – om en uddannelsespolitik, der forsvandt” skriver forfatterne på side 74: ”At lære engelsk er i dag en selvfølge og begyndelsen til horisontudvidelse og international orientering. Men at begrænse sig til engelsk er at tage et skridt baglæns, tilbage til indsnævring af horisonten og til provinsialisering eller ligefrem selvkolonisering. Det er at lade sig nøje med ét bestemt syn på verden, at afskære sig selv fra alternativ information, alternative argumenter og alternative handlemuligheder, endnu kortere sagt: at afskære sig selv fra den innovation, som man ellers påstår at ville fremme.”
Af Flemming Nygaard
, folkeskolen.dk 9.6.2017
Vil I blaffe gennem Tyskland og fortælle om det på DR2?

DR søger to venner eller et kærestepar, der er friske på en blaffetur gennem Tyskland i juli. Som DR2's ”feriereportere” skal I undervejs opleve Tyskland og tyskerne og i begrænset omfang udkomme med billeder og kommentarer på de sociale medier. Derudover er I med i fire tv-udsendelser, som DR2 sender live fra fire forskellige rastepladser langs den tyske Autobahn hver lørdag i juli.

I bliver en del af DR2’s tyske tema, som kommer til at brede sig ud over DR hele sommeren. Der er gode grunde til at lære tyskerne lidt bedre at kende. Til september venter et vigtigt politisk valg. Det er Danmarks vigtigste eksportland og verdens fjerdestørste økonomi.
dr.dk 2.6.2017

Skoleledere erkender, at elever ikke fik klart Google-forbud.

Flere af de skoler, som engelsk-censor Per Marshall har fået prøver fra i år, erkender, at eleverne ikke fik klar besked om, at Google var strengt forbudt under prøven. Dermed får eleverne deres engelsk-karakter, selvom de tydeligvis har brugt nettet.
Af: Henrik Ankerstjerne Hermann, Karen Ravn
, folkeskolen.dk 2.6.2017

Uoverensstemmelse mellem Forenklede Fælles Mål og prøvekrav i tysk.
Den 25.05.17 kunne bloggen ”Deutschunterricht in Dänemark” læses her på tyskbloggen Af indlægget fremgår det bl.a., at Anne-Marie Fischer-Rasmussen, der er forfatter til ”Deutschunterricht in Dänemark” og som også sad i læseplansgruppen under arbejdet med læseplanerne for tysk, tog udgangspunkt i ”Europæiske referenceramme for sprog” for at finde et niveau – her referancerammens niveau A2 – der ville være passende at stræbe efter for elever, der afslutter 9. klasse. Anne-Marie Fischer-Rasmussen beskriver i bogen sin overraskelse over senere at stifte bekendtskab med de krav, der stilles til eleverne i mundtlig og skriftlig tysk ved de afsluttende prøver efter 9. klasse. Denne blogs forfatter har kontaktet Anne-Marie Fischer-Rasmussen for at få uddybet denne diskrepans. Resultatet kan læses HER
folkeskolen.dk 31.5.2014

Tysktalende unge er i høj kurs i erhvervslivet.

Det gør en stor fordel for jobsøgende unge, at de kan begå sig på det tyske sprog. Det forklarer virksomheder i grænselandet. Og det har fået ungdomsuddannelserne til at sætte mere fokus på det faget tysk.
Sønderjylland: Store dele af erhvervslivet i grænselandet sætter pris på en jobansøgning, hvor den søgende tilkendegiver, at sproget tysk beherskes både skriftligt og mundtligt.  

Der bor 85 millioner potentielle kunder syd for os. Hvis ikke man kan sproget, så er det sværere at sælge noget til dem. Det bruger vi også krudt på at tage rundt og fortælle de forskellige uddannelsesinstitutioner, og det ved jeg, at flere andre virksomheder også gør, siger HR-manager hos Sapa Extrusion i Tønder, Mette Boysen.
Af:KASPER STOO
F jv.dk

Deutschunterricht in Dänemark.

”Deutschunterricht in Dänemark” er titlen på en netop udgivet bog. Bogen giver et indblik i fagets situation i Danmark netop nu med særligt hensyn til den danske folkeskole – et kik ind i folkeskolereformen fra 2014 med dens konsekvenser for faget tysk. Læsning af bogen er et "muß" for alle tysklærere i grundskolen, men tysklærere fra de øvrige skoleformer kan også roligt læse med.

En højaktuel publikation

Det er med sikkerhed første gang i perioden 2013 – 2017, at faget tysk er blevet beskrevet så intenst og aktuelt, som det finder sted i bogen ”Deutschunterricht in Dänemark” med undertitlen ”Tyskundervisning i Danmark”. Bogen er således højaktuel.

”Tyskundervisning i Danmark” tager udgangspunkt i dagens tyskundervisning i grundskolen, der er det naturlige udgangspunkt for den basis, der senere skal føre eleverne frem til at vælge faget på de videregående uddannelser. Det er i grundskolen, kimen til den videre undervisning lægges.

Bogens forfatter, Anne-Marie Fischer-Rasmussen, giver et indblik i undervisningen tidligere, men lægger hovedvægten på de læseplaner og mål, der er opstillet for tyskundervisningen i 2017. Hun påpeger årsager til den ”flugt”, vi kan registrere fra folkeskolen til de friere grundskoler, og påpeger det ringe karaktergennemsnits betydning for valg af faget fremadrettet.

Af Flemming Nygaard folkeskolen.dk 25.5.2017

Lærer om tyskprøve: Fik talt 6 ud af 18 karakterer op sidste år.

"Jeg får helt ondt i maven af at tænke på det". Sidste år fik Marianne Lildal snakket en tredjedel af sine elevers skriftlige karakter op. Men i år er hun og kollegerne ikke med til at bedømme de skriftlige prøver.

Det kan have store konsekvenser, at lærerne fra i år ikke længere er med til at bedømme deres elevers skriftlige prøver. Det føler engelsk- og tysklærer Marianne Lildal Petersen på Molsskolen i Djursland. Da hun diskuterede besvarelserne fra sit tyskhold, lykkedes det hende at tale 6 ud af 18 karakterer op.

"Jeg fik hevet 33 procent af karakterne op. Jeg vidste, at hvis det skulle lykkes, skulle jeg have gode faglige argumenter. Derfor sad jeg med rettevejledningen fra ministeriet, og dér kunne jeg se, at der var nogle elever, som lå for lavt i forhold til, hvad de opfyldte", fortæller hun.

Af: Sebastian Bjerril folkeskolen.dk 24.5.2017
Konkret eksempel på elevudveksling med tysk skole.

Formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen, Tine Jespersen har netop skrevet en blog: ”Hvad får tyske skoler ud af samarbejde med danske skoler?”  I herværende blog belyses med konkrete eksempler, hvad elever og lærere fra henholdsvis Johan Rist Gymnasium i Wedel og Molsskolen i Knebel har fået ud af elevudvekslingen mellem de nævnte skoler, der har fundet sted hvert år i mere end 25 år. Som en elev udtrykker det: ”Det var fedt at komme ned og opleve, hvordan en tysk skole fungerer.”

Udveksling mellem Molsskolen og Johann Rist Gymnasium i Wedel

Molsskolen i Knebel har gennem mere end 25 år har haft udveksling med Johann Rist Gymnasium i Wedel nær Hamborg. Der er her tale om, at de tyske elever kommer til Danmark tre dage i juni måned, og at de danske elever kommer tre dage til Wedel/Hamborg i december, hvor der bl.a. er julemarked i byen.
Af Flemming Nygaard
folkeskolen.dk 24.5.2017

Hvad får tyske skoler ud af samarbejde med danske skoler?

Samtale med den tyske ambassadør Claus Robert Krumrei.



Vi har tit som tysklærere talt om den sproglige gevinst, danske elever får ud af samarbejdet med tyske elever. Her tænker jeg ikke kun på den interkulturelle og kulturelle gevinst, som alle nyder godt af, men om de sproglige kompetencer, eleverne tilegner sig i 'dansk – tysk'.

Er der overhovedet en ’sproglig’ grund for tyske skoler til netop at samarbejde med danske skoler?

Jeg fik muligheden for at spørge den tyske ambassadør Krumrei ved receptionen for Flemming Nygaard d. 15. maj 2017, hvor han fik overrakt den tyske orden 'Verdienstkreuz am Bande des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland'.
Af Tine Jespersen, folkeskolen.dk 23-05-2017

Bald werden wir Deutschlehrer!

Erst vor einer Stunde haben wir den letzten Deutschunterricht auf Metropol  gehabt. Es sind drei inhaltsreiche und sehr interessante Semester gewesen.

Wir sind am Ziel!

Wir haben ganz viel gelernt und sind bereit, Deutschlehrer und Deutschlehrerinnen zu werden. In den drei Semestern  haben wir über viele wichtige Begriffe gesprochen, die alle unser didaktisches Wissen und damit unseren Lehrerberuf entwickelt haben. Wir haben z.B. mit Begriffen wie interkulturelle kommunikative Kompetenz, die vier Fertigkeiten und Chunks gearbeitet. Darüber hinaus war das geborgene Lernmilieu auch ein großes Thema in unserem Unterricht.
Af Jette von Holst-Pedersen,
folkeskolen.dk 23.05.2017

Wunsch nach Stärkung des Deutschunterrichts
wie in den Kommunen Süddänemarks.


Botschafter verleiht Verdienstkreuz am Bande an Flemming Nygaard in Anerkennung seiner Verdienste um die deutsche Sprache in Dänemark.

KOPENHAGEN. In der deutschen Residenz in Hellerup hat der frühere Vorsitzende des Deutschlehrerverbandes der dänischen Grundschulen, Flemming Nygaard, aus der Hand von Botschafter Claus Robert Krumrei das Verdienstkreuz am Bande des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland verliehen bekommen.
Krumrei würdigte dessen mehrjährigen Einsatz, besonders in dem von ihm 2009 maßgeblich mitbegründeten Deutschlehrerverband für die Grundschulen, dem es zu verdanken ist, dass Deutsch seit dem Jahr 2014 (mit der jüngsten Grundschulreform) landesweit bereits ab der Klassenstufe 5 unterrichtet wird.

nordschleswiger.dk, 19.5.2017, S. 18

Verleihung des Verdienstkreuzes am Bande des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland an Flemming Nygaard am 15.5.2017.


-Es gilt das gesprochene Wort-

Sehr verehrte Gäste,
Sehr geehrter Herr Nygaard,

Der große dänische Schriftsteller und Philosoph Georg Brandes hat 1921 in der Einleitung zu seiner bedeutenden Goethe-Biografie behauptet, Goethe sei unter den Geistern das, was der Stille Ozean unter den Meeren des Erdballs sei: er sei der größte und der tiefste.

Die deutsche Sprache, in der Brandes diese Biografie schrieb, ist seitdem in Dänemark keineswegs zu einem „Stillen Ozean“ mutiert. Wenn es auch um Goethe vielleicht etwas stiller geworden sein mag, ist es doch in Kopenhagen seit einigen Jahren „cool“, wie man neu-deutsch sagt, Bars oder Friseursalons deutsche Namen zu geben. Ja, es wird sogar behauptet, dass sich Deutsch zu einem „exklusiven und überraschenden Stilmittel“ für junge Kreative in Dänemark gemausert habe. Sicher ist jedenfalls, dass in den dänischen Schulen auch Deutsch gelehrt wird und viele Dänen über ausreichende bis hervorragende Kenntnisse in der deutschen Sprache verfügen.
Rede des Botschafters, Herrn Claus Robert Krumrei,

Deutsche Botschaft Kopenhagen
Det Tyske Udenrigsministerium støtter Bund Deutscher Nordschleswigers sprogprojekter med 380.000 kr.
Onsdag den 19. april underskrev BDN’s generalsekretær Uwe Jessen og Anke  Meyer, ambassadens delegerede for det tyske mindretal, kontrakten, hvormed Det Tyske Udenrigsministerium støtter to sprogprojekter under BDN’s ledelse.
Det kommende multikulturhus i Sønderborg, der bl.a. vil huse et dansk og et tysk bibliotek, modtager ca. 200.000 kr. for at øge danskeres tilgang til tyske medier.
Projektet sprogambassadører, hvor ældre elever skal styrke interessen og viden om faget tysk i folkeskolens 8. klasser, modtager 180.000 kr. Læs mere via:
: www.nordschleswiger.dk   19.4.2017 
Mehr Deutsch für dänische Schüler.
Der Ausschuss für regionale Entwicklung für die Region Süddänemark will erreichen, dass Kinder und Jugendliche wieder mehr Deutsch lernen. Der Grund: Wegbrechende Wirtschaftsbeziehungen.

Der Ausschuss für regionale Entwicklung für die Region Süddänemark hat sich auf seiner Sitzung am Montag mit der Frage auseinandersetzt, wie den Schülern das Deutschlernen schmackhafter gemacht werden kann. „Das wollen wir unter anderem mit Kontakten unserer Schüler mit Schülern der dänischen Minderheit südlich der Grenze erreichen“, berichtet das  konservative Ausschuss- und Regionsratmitglied John Lohff.

Ein Grund für die Politiker, aktiv zu werden: 15 Prozent der dänischen Unternehmen haben Aufträge aus Deutschland verloren, weil die Deutschkenntnisse der Mitarbeiter nicht ausreichend waren. Das ergab eine Umfrage  vom Dachverband Dansk Industri unter 376 international agierenden Firmen. Deutschland ist für die heimischen Unternehmen der größte Exportmarkt.

15.5. 2017 nordschleswiger.dk
Dansk lærer tildeles fornem tysk orden.

Tidligere formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen Flemming Nygaard fik i går tildelt en fornem tysk orden for at styrke det dansk-tyske samarbejde.


Det var den tyske ambassadør i Danmark, Claus Robert Krumrei (til venstre), der i går overrakte Flemming Nygaard (til højre) den fornemme orden. Foto: Privat


Det er ikke hver dag, at en dansker overrækkes den tyske orden Verdienstkreuz am Bande des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland, der kan sammenlignes med Dannebrogordenens ridderkors. Og aldrig er den tidligere tildelt til en dansk folkeskolelærer.
 

Derfor er det noget helt særligt, at den tidligere formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen Flemming Nygaard i går modtog den ærefulde orden på den tyske ambassadørs residens i København.
 

"Flemming Nygaards engagement har ikke blot styrket det tyske sprogs position i Danmark, men også det dansk-tyske forhold generelt takket være forskellige interkulturelle projekter på tværs af grænsen", lyder en del af begrundelsen for overrækkelsen af den fornemme pris.

Står bag første tyske autentiske undervisningsmateriale.
Flemming Nygaards lærerhjerte banker for tyskfaget. Han har forfattet lærerbøger i tysk siden 1970'erne og står blandt andet bag det første forslagsproducerede autentiske undervisningsmateriale i tysk.

 

I 2009 var han en af hovedmændene bag etableringen af en forening for tyskfaget, da Tysklærerforeningen for Grundskolen blev dannet. Flemming Nygaard blev foreningens formand i 2013, indtil han sidste efterår gav faklen videre til nuværende formand Tine Jespersen.
 

Selv tog han herefter på en længere rejse med sin kone, og det var faktisk under sin rejse, at han fik overrakt nyheden om, at han var blevet tildelt den tyske orden.
 

"Jeg fik beskeden, da vi var i New Zealand. Jeg var lige så overrasket, som jeg blev glad. Og så blev jeg naturligvis helt enormt stolt", fortæller Flemming Nygaard.
 

Tysklærer vækkede Flemmings interesse.

Kun fem år efter, at Flemming Nygaard fik sit første lærerjob på Molsskolen ved Mols, søgte han stillingen som tysk fagkonsulent i Undervisningsministeriet.

Flemming Nygaard er ikke i tvivl om, hvor hans store interesse for tysk kommer fra.

"Min tysklærer Sara Balle Hansen vækkede virkelig min interesse for faget. Hendes undervisning var så fuld af inspiration. Hun formåede at motivere eleverne. Det gjorde, at jeg allerede i folkeskolen var sikker på, at jeg ville være tysklærer en dag", fortæller han.

Flemming Nygaard står også bag forlaget Mols, der eksisterede frem til 2005. Forlaget Mols udgav undervisningsmateriale til engelsk-, tysk- og franskundervisningen, hvor blandt andet tidsskriftet "P.S. Praktisk Sprog" hurtigt blev udbredt til hele grundskoleområdet med autentiske opgaver i engelsk, tysk og fransk.

Selvom Flemming Nygaard ikke længere er formand for Tysklærerforeningen, arbejder han stadig som konsulent i foreningen og er en flittig blogger på folkeskolen.dk/tyskfransk. Han kæmper blandt for, at der skal udbydes bedre tyskkurser for tysklærerne.

"Det er vigtigt, at lærerne får mulighed for at komme på praktiske pædagogiske kurser, så de kan inspirere hinanden i den daglige undervisning og dermed imødekomme den kendsgerning, at elevernes udbytte af undervisningen er ligefremproportionel med lærerens engagement. Engagerede og dygtige lærere giver dygtige elever".

Af: Sebastian Bjerril,
folkeskolen.dk 16.5.2017

Ministeriet: Vejledningen er tydelig ved engelskprøven.

Mange elever har under engelskprøven i år googlet stik imod vejledningen. Men det får ikke de store konsekvenser for elever, der ikke har været orienteret ordentligt. Men snyd skal straffes, lyder det fra Undervisningsministeriet.

Til trods for at elever har brugt "ulovlige hjælpemidler" finder ministeriet ikke anledningen til at ændre på reglerne eller vejledningen i 9. klasse i engelsk. Men snyd får konsekvenser, siger kontorchef Rasmus Vanggaard fra Styrelsen for undervisning og kvalitet.

Af: Henrik Ankerstjerne Hermann
folkeskolen.dk 11.5.2017

Engelsk-skandale: Elever googlede i strid med prøvereglerne.

Ved engelskprøven i 9. klasse i fredags var det alene tilladt at bruge internettet til ordbogs-opslag, men mange elever har hentet både billeder og diverse fakta i cyberspace, fortæller en censor, som efterlyser ensartede netregler i alle fag.
 

I torsdags var 9. klasserne oppe i skriftlig dansk og måtte surfe løs på nettet og hente informationer undervejs. Dagen efter skulle de til prøven i skriftlig engelsk, men nu måtte de pludselig kun bruge internettet til opslag i online-ordbøger.
 

Det har mange elever tilsyneladende slet ikke forstået eller overholdt, og engelskcensor Per Marshall fra Aalborg er ved at få grå hår over at rette sin stak besvarelser fra 9. klasse-prøven i engelsk. Han har fundet rigtig mange besvarelser i sin bunke på 176 stile fra i alt 11 skoler, som ikke overholder ministeriets regler om, at eleverne ikke må hente billeder og informationer på nettet - bortset fra brug af online-ordbøger. Og omfanget er voldsomt på landsplan, skønner han:

Af: Henrik Ankerstjerne Hermann
folkeskolen.dk  10.5.2017

Kreativitet i tyskundervisningen.
Jeg har den sidste uge, som repræsentant for Tysklærerforeningen for Grundskolen, rejst fra nord til syd i Jylland, hvor kommunerne i Aalborg, Mors, Fredericia, Sønderborg og Tønder havde taget initiativ til at modtage koncertbesøg af lærer og entertainer Uwe Kind. Hvem er Uwe Kind egentlig? Og hvad forstår han ved begrebet kreativitet?

Uwe Kind

For 30 år siden valgte Uwe Kind, der oprindelig kommer fra et område tæt på Berlin, at rejse til New York for at studere engelsk på et universitet i NY. Inden længe blev han dog hyret til selv at undervise i tysk. I kaffepauserne tog han sin guitar og spillede folkesange som ”Du, du, du liegst mir im Herzen” og han opdagede her, at eleverne lynhurtigt tilegnede sig vendinger, som blev brugt i den daglige konversation – en elev opfordrede ham til at skrive tekster med vendinger, der sagde eleverne noget, og som indeholdt et sprog, der var mere tidsnært end de gamle folkesange.
Af Flemming Nygaard
  folkeskolen.dk 6.5.2017


Styrk elevers interesse for tysk gennem kulturmøder med tosprogede fra grænseregionen.

Hvordan får vi elever i grundskolen til at interessere sig for faget tysk?

Udfordringen er stor, fordi tysk ikke fylder særligt meget i en dansk dagligdag. Men når man spørger i Udenrigsministeriet og i Undervisningsministeriet hersker der ikke tvivl om, at Danmark skal satse mere på at give elever bedre tyskkompetencer.

Men hvordan gør vi det så? Hvordan får vi for eksempel en 5. klasses elev til at forstå de muligheder, sproget tysk giver?

Et af svarene er at gøre undervisningen nærværende, sjov og relevant gennem direkte kontakt til tosprogede børn og unge fra det danske mindretal i Sydslesvig. Via tandem-undervisning og andre pædagogiske metoder, men også via leg og hyggeligt samvær, kan elever faktisk lære og lære fra sig. Man får ikke eleverne til at blive bedre til tysk ved at slå dem i hovedet med tunge bøger om tysk grammatik. Det er bedre at give eleverne et funktionelt sprog, der motiverer dem – og her kan mødet med jævnaldrende i Sydslesvig være af afgørende betydning. 
Af Jeppe Pers
. folkeskolen.dk 5.5.2017

Ingen grund til panik til de skriftlige prøver i tysk.

’Definitionen på hjælpemidler kan godt skrives mere tydelig på uvm’s hjemmeside. Det bliver opdateret. Men substansen vil være uændret.’

Hvad eleverne må eller ikke må have med af hjælpemidler til de skriftlige prøver er uændret. Der skal som sædvanligt tages udgangspunkt i prøvebekendtgørelsen, prøvevejledningen og definitionen af grammatisk oversigt, som findes på uvm’s hjemmeside.

Medbragte huskelister/checklister

En forespørgsel om eleverne måtte medbringe huskelister/checklister til skriftlig eksamen i tysk medførte en heftig debat.
Af: Tine Jespersen,
folkeskolen.dk, 3.5.2017

Superstærkt netværk til fremme for TYSK i Danmark.

Den 27. april var de projekter, der havde fået midler under Tyskpuljen både fra Undervisningsministeriet og Kulturministeriet inviteret til erfarings-møde af UC Syd og Region Sønderjylland-Schleswig.


Foto:  www.region.dk/region/dk/

Indbydelse

De seneste år er der blevet bevilget mange penge til projekter, der har det til fælles, at de gerne vil fremme børn og unges lyst til at lære tysk. Hver for sig er der tale om gode og spændende projekter, men måske er der et uudnyttet potentiale i en bedre erfaringsudveksling mellem de igangsatte projekter.
Af Tine Jespersen
, folkeskolen.dk, 29.4.2017

Kaos inden tyskprøve: Eleverne kan blive nødt til at undvære noter.

Mange elever har tilsyneladende haft forbudte noter med til tyskprøven gennem tiden. For kravene til elevernes noter viser sig nemlig at være langt strengere, end lærerne tidligere vidst.

Hold godt øje med, hvilke noter dine elever har tænkt sig at tage med til prøven i skriftlig tysk 8. maj.

Det viser sig efter, at et svar som læringskonsulent i tysk Lene Laursen gav på skolekom har ført til stor forvirring. Miseren blev indledt, da en tysklærer spurgte, om det var tilladt at bruge nogle bestemte noter, hun havde lavet til sine elever.

Svaret fra læringskonsulenten var 'nej'. Noterne havde nemlig "karakter af huskeliste/tjekliste, og det må eleverne ikke anvende ved prøverne, ligegyldigt om det står i en grammatikbog, eller det er noget, eleverne selv fremstiller", skrev læringskonsulenten. 

Ifølge læringskonsulenten er det nemlig kun tilladt at medbringe officielle opslagsværker eller kopier fra opslagsværkerne.

"De hjælpemidler, eleverne har til rådighed, er ordbøger og 'rene', grammatiske opslagsværker, hvor man fx kan slå op efter ordklasse", er blandt andet meldingen fra læringskonsulenten, som i sit svar henviser til ministeriets hjemmeside.
Af: Sebastian Bjerril,
folkeskolen.dk 26.4.2017

Imponerende.
Nu og da kan man også som sproglærer blive imponeret. Det blev jeg, da jeg faldt over en videooptagelse på YouTube, hvor Vladimir Skultety, der stammer fra Slovakiet, taler 19 forskellige sprog heraf 10 sprog flydende. 8 taler han på C1 – C2 niveau inden for den europæiske referenceramme. Niveauet svarer til minimum studentereksamensniveau. På videoen bliver han interviewet af Gabriel Gelman, som jeg tidligere har præsenteret i et blogindlæg: ”Lær fremmedsprog lynhurtigt” (https://www.folkeskolen.dk/591012/laer-fremmedsprog---lynhurtigt) Interviewet er på tysk. Und dig den oplevelse, det er at lytte til et sproggeni.
Af Flemming Nygaard,
folkeskolen.dk 22.4.2017

Tyskeksamen i den "nye" læreruddannelse (LU 13)

Foranlediget af et spørgsmål på bloggen følger her en kort beskrivelse af kompetencemålsprøven (som er den afsluttende skriftlige og mundtlige eksamen i tysk). TAK for interessen!

Kompetencemålsprøven i tysk

Kompetencemålsrpøven i tysk består af en mundtlig og en skriftlig del, der tilsammen munder ud i én samlet karakter.
Af Jette von Holst-Pedersen
folkeskolen.dk 15.4.2017

Udveksling af elever mellem Danmark og Tyskland i fagene tysk, historie og samfundsfag.
Tyskpuljen 2: Jeg lovede at skrive om de forskellige projekter, der fik midler under Tyskpuljen. En er skolerne er Thyborøn Skole, hvor jeg selv arbejder. Skolen fik bevilget knap 300.000 kr. til elev udveksling.

Fælles rødder – to sprog – et folk.
Et historisk, kulturelt tysk-projekt for alle elever i 7., 8. og 9. klasse og overbygningens lærere på Thyborøn Skole.
Puljetildeling giver skolen mulighed for at udarbejde og afprøve et nyt og anderledes tyskprojekt med fokus på elevudveksling, oplagt tværfaglighed mellem tysk, historie og samfundsfag, tysk som både mål og middel i autentisk kommunikation, historie på stedet sammen med tysk- og dansktalende berørte naboer.
Af: Tine Jespersen,
folkeskolen.dk 14.4.2017

Et spørgsmål om tysk grammatik.
På Facebook under Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) eller i gruppen ”Faglig sparring for tysklærere” diskuteres ofte aktuelle spørgsmål af interesse for undervisere i faget. Nu og da føres spørgsmål ind i ”Læringskonsulenten for tysk’s konference”, hvor læringskonsulent Lene Laursen beredvilligt besvarer spørgsmål, der måtte have almen interesse. Der blev således den 24. marts 2017 af Heidi McGuire rejst et spørgsmål om, hvorvidt nedenstående oversigt (her i uddrag) er lovlig at bruge ved Folkeskolens skriftlige afgangsprøve i tysk.
Af Flemming Nygaard folkeskolen.dk 8.4.2017
Grænseforeningen lancerer konkurrence - lejrskoleophold
Din klasse kan vinde et lejrskoleophold til 25.000 kroner, og dine elever er med til at styrke kulturmødet mellem dansk og tysk.
Til tysklærerne i grundskolen
Nu har din klasse mulighed for at vinde 25.000 kroner til et lejrskoleophold i Sydslesvig! For at vinde skal de elever, du underviser i tysk (og eventuelt andre i jeres fælles netværk) finde flest mulige familier, der er interesseret i at være værter for et sydslesvigsk barn i sommerferien. Det kan være deres egen familie eller en familie, de kender. Den klasse, der har fundet flest nye ferieværter, vinder.

  • 1. Præmie: 25.000 kroner i tilskud til et lejrskoleophold i Sydslesvig inden sommerferien 2019
  • 2. Præmie: Bustransport for 30 personer fra grænsen til en by i Sydslesvig og retur
  • 3. Præmie: Fem udgaver af brætspillet 1864
feriebarn.dk
Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V.
Grænseforeningen
Hvad gør jeg nu?

I sidste blogindlæg blev frustrationen over elevernes brug af Google Translate luftet. Nu har skribenten igen fået noget at tænke over – og det er hvordan man lærer dem at bruge – Google Translate!

Er forvirringen total? Det samme her. I mit sidste indlæg rasede jeg over elevers ukritiske brug af bl.a. Google Translate. Siden da har jeg erfaret, at gymnasieeleverne med den nye gymnasiereform (2016) til sommer har lov til at bruge sitet samt alle andre digitale hjælpemidler ved eksamen i fremmedsprog.
Af Martina Neumann Gaarde
, folkeskolen.dk 28.3.2017

Sådan laver du eventyrforløb i sprogfagene.
Man skal udnytte, at alle elever kender nogle bestemte eventyr, når de skal motiveres til at lære et nyt sprog.
Film elevernes eventyr og send dem til naboskolen, lyder rådet fra lektor med ph.d. i fremmedsprog.

De tre små grise, Guldlok og de tre bjørne og De tre Bukke Bruse. Det er tre eventyr, som har en del tilfælles. For ikke nok med, at det formentlig er svært at finde et barn, der ikke kender dem, så har de også det magiske tal tre tilfælles. 

Og det bør lærere, der underviser i tysk og fransk og engelsk på begynderniveau udnytte, mener underviser i fransk på læreruddannelsen med ph.d. i fremmedsprog og hovedforfatteren til bogen 'Tidlig sprogstart i skolen' Annette Søndergaard Gregersen.
Af: Sebastian Bjerril, f
olkeskolen.dk 28.3.2017

Sprogundervisningen bør omfavne sprogets fraser.
Sprog er bygget om ord, der ofte dukker op i kombinationer, vi kender som fraser eller såkaldte chunks. De er helt centrale, når eleverne skal lære sprog, da de tilbyder sætninger, eleverne kan bruge uden at tænke, mener lektor i tysk på læreruddannelsen.
Ich heiße Carl und ich bin 12 Jahre alt.
Alle, der har haft tysk i skolen, kan nok nikke genkendende til, at det er en af de første sætninger, man støder på, når man i skolen stifter bekendtskab med sproget fra nabolandet i syd.
Af: Sebastian Bjerril folkeskolen.dk, 22.3.2017

Zurück und jonglierungsbereit!
Bolette og Sara har skrevet dette blogindlæg - på tysk naturligvis for den skriftlige eksamen lurer lige om hjørnet!

Wir sind zurück!
Zurück zu Metropol und unserem letzten Modul.  Sechs Monate haben wir eine Pause gehabt, aber nicht eine Pause weit weg von der deutschen Sprache. Einige von uns haben ein Praktikum gemacht, andere haben in der Schule gearbeitet, und eine ist von einem Auslandsaufenthalt zurückgekommen. Alle haben sich mit Deutsch in verschiedener Weise beschäftigt. Es ist gut zurück zu sein, und die Stimmung ist von Freude und Neugier geprägt.
Af Jette von Holst-Pedersen,
folkeskolen.dk 19.3.2017
Pulje til styrkelse af Tysk - 1
Styrket samarbejde mellem tysklærere på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark

Jeg håber at kunne beskrive flere af projekterne, der har modtaget midler under Tyskpuljen her på Tyskbloggen. Og jeg lægger ud med et brobygnings-udviklingsarbejde.

Af de tildelte midler under Puljen til styrkelse af tysk, som blev tildelt ansøgere. Af de tildelte midler under Puljen til styrkelse af tysk, som blev tildelt ansøgere i december måned, har Tysklærerforeningen for Grundskolen modtaget 356.492 kr.til et udviklingsprojekt om
Styrket samarbejde mellem tysklærere på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark
I ansøgningen står: TLFG søger om støtte til i femfold at kunne styrke tysk jvf, puljen formål 2 om styrket samarbejde mellem tysklærere på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser. Det sker ved køb af udviklingskoncept hos Professionshøjskolen UCC til at afholde 5  kontaktseminarer, hvis hovedformål er at udvikle og styrke samarbejde mellem tysklærere på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser.

Af: Tine Jespersen folkeskolen.dk 12.3.2017

Profilbillede af Flemming Nygaard
Flemming Nygaard
2

I Herning kæmper de for fremmedsprogene.

Måske af interesse for læsere af ovenstående artikel: gymnasieskolen.dk/i-herning-kæmper-de-fremmedsprogene

Slutspurten er begyndt!
Indtil nu har de studerende på modul 1 været i centrum på denne blog. Nu skifter vi fokus, idet det i de næste måneder vil være de studerende på modul 3, tyskundervisningens sidste modul med skriftlig og mundtlig eksamen i juni, som vi følger.

Skønne, engagerede studrende!
Jeg har glædet mig til dette sidste modul med holdet! Jeg befinder mig i den meget priviligerede situation, at de allerfletse af de studernde, jeg møder i tyskundervisningen, er "tændte" og engagerede. Holdet på modul 3 er præget af en dejlig ånd, de er aktive, godt forberedte og deltager ivrigt i diskussioner  - de har udviklet sig rigtig godt, siden de fleste af os mødtes på første modul.
Af: Jette von Holst-Pedersen
folkeskolen.dk 12.3. 2017

Sprog som håndværk.

Som mange andre sproglærere, frustreres også jeg dagligt over elevers ukritiske brug af bl.a. google translate.
Senest havde min 8. klasse fået 18 sætninger, som skulle oversættes til tysk. Fokus var brugen af præpositioner og deres styrelse, og opgaven var forholdsvis simpel.
Alligevel viser det sig, at flere elever har brugt google translate, hvilket jeg opdager da jeg for tredje gang ser, at originalsætningen ”Har jeg mødt ham hos dig?” er oversat til ”Habe ich ihn mit dir gemacht?”
Af Martina Neumann Gaarde
folkeskolen.dk 27.2.2017

Klare Sprache überal.
Die Venstre-Regierung hat eine Deutschland-Strategie entwickelt, die erfreulicherweise auch unter der neuen VLAK-Regierung von Lars Løkke weitergeführt wird. Das ist ein gutes Zeichen, und der politische Wille, mit der Teile dieser Strategie umgesetzt werden sollen, wurde erst kürzlich deutlich unterstrichen, als die deutsche Minderheit – auch unsere Zeitung – aus staatlichen Mitteln eine Förderung erhielt, die die Situation der deutschen Sprache in Dänemark verbessern soll.
Af Siegfried
Matlok nordschleswiger.dk 16.2.2017
Deutsche Sprache nicht "übercool"
Lykke Friis fordert von Regierung nationale Sprachenstrategie mit Prioritäten.
Der Nordschleswiger, 15. Februar 2017.

Download artikel
Ty til tysk
Sprogfag og naturfag lever normalt i ret adskilte verdener, men kan jo snildt kombinere. I en verden med "alternative facts" er det blevet endnu vigtigere at være kildekritisk eller blot høre ægte alternative meninger - a second opinion. En måde at klare dette, er at ty til tysk.
Som faglærer i biologi og geografi møder jeg tit elever, der blindt kopierer viden fra den naturfaglige verden, men begejstres af, at det tyske wikipedia adskillige gange giver en mere grundig omtale af et emne. Selv med google translate er den faglige merværdi ofte større end blot læse på engelsk eller nøjes med dansk.
Af Carl Kinze.
folkeskolen.dk 13.2.2017
Sindal Skole - Spydspids for tysk. Her bruger man eTwinning.
Sindal skole går hele vejen. Inddrager naturligvis også skolesamarbejde med tyske elever og lærere og har oprettet samarbejdsrum (twinspace) til tre projekter på portalen www.etwinning.net.

På Sindal skole gjorde man det. De tre lærere Vibeke Würtz Erlenbach, Heidi Mølgaard Jespersen og Helen Sørensen havde en drøm om Das deutsche Haus. De gjorde drømme til virkelighed. www.flaskeposten.nu/tre-tysklaerere-aabner-das-deutsche-haus-sindal/

Torsdag d. 26 januar slog huset dørene op og var en realitet som ny skoletjeneste for alle skoler i området.
Af Tine Jespersen,
folkeskolen.dk 12.2.2017

Elever leger sig til tyskfærdigheder i Das deutsche Haus.
På Sindal Skole i Hjørring Kommune har tre tysklærere taget initiativet til en ny afdeling på skolen: Das deutsche Haus. Her skal det emme af tysk, når kommunens elever kommer forbi til en saltvandsindsprøjtning tysk.
Af: Jennifer Jensen
folkeskolen.dk 10.2.2017
Tysklærerforening efter ministermøde: Øg chancen for at trække tysk.
Tilfredsheden er stor hos Tysklærerforeningen efter første møde med ministeren, selvom hun vendte tommelfingeren ned til foreningens forslag. Skru op for sandsynligheden for at trække faget til prøven, foreslår foreningen i stedet.
Fredag i sidste uge mødte formand og næstformand i Tysklærerforeningen op på undervisningsminister Merete Riisagers kontor med godt 600 underskrifter fra tysklærere og sympatitilkendegivelser fra otte tidligere ministerielle fagkonsulenter for tysk.
Af: Sebastian Bjerril.
folkeskolen.dk 8.2.2017
En skør ide blev til virkelighed.
Sent en fredag eftermiddag fik tre tysklærere på Sindal Skole en skør ide. De ville lave Das deutsche Haus i Sindal i lighed med The English House i Hirtshals. Vibeke Würtz Erlenbach, Heidi Mølgaard Jespersen og Helen Sørensen fremlagde med det samme ideen for deres afdelingsleder Birgit Amtoft-Christensen, der efter en smule betænkningstid gik videre med ideen til skolechefen. Da også skolechefen var med på tanken, gik der ikke lang tid, før projektet begyndte at blive realiseret med en stor renovering af ældre lokaler på i alt 130 kvadratmeter på Sindal Skole.
 
Overrækkelse af godt 600 underskrifter til undervisningsminister Merete Riisager for Ligestilling af de mundtlige prøver i engelsk og tysk.

Tysklærerforeningen for Grundskolen har indsamlet godt 600 underskrifter til undervisningsministeren.

To repræsentanter for Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) formand Tine Jespersen og næstformand Carl Kinze afleverede 3. februar 2017 til undervisningsminister Merete Riisager godt 600 underskrifter for en ligestilling af fagene engelsk og tysk, hvad angår den mundtlige prøve efter 9. klasse. Med underskrifterne fulgte sympatitilkendegivelser fra 8 tidligere undervisningsministerielle fagkonsulenter for tysk.

Riisager fik overrakt underskrifterne med begrundelse for underskriftsindsamlingen, og TLFG blev samtidig inviteret til en drøftelse af fagets status i grundskolen.
Af Tine Jespersen
folkeskolen.dk 4.2.2017

Intet mindre end en pinlig affære.
Danmark er røget fra en absolut førerposition til at ligge nummer sjok, når det gælder fremmedsprog.
uddannelse
Bolette Weichel og Marianne Roel Messerschmidt,
lektorer på Gladsaxe Gymnasium
I 2005 BLEV der i gymnasiet indført en reform, som har betydet, at andelen af elever med to fremmedsprog ud over engelsk er faldet fra 33 procent til 4 procent i dag. Konsekvenserne af dette tab er uoverskuelige, hvilket man da også har erkendt fra politisk hold. Reform 2017, som træder i kraft i august måned i år, retter imidlertid ikke op på det faktum, at vi er røget fra en absolut førerposition, hvad fremmedsprog angår, til at ligge nummer sjok.
Hvorfor er det gået så galt?

Politiken, 3.2.2017
Download artikel

Ny i klassen.
Den nye elev står forsigtigt i døren, træder næsten sig selv over tæerne af forlegenhed.Vi har alle set eller oplevet det selv.

Hvor skal man kigge hen? Hvem tør man se på? Hvad kan man sige? Og ikke mindst – hvad vil de andre tænke om mig?
Det er mig lige nu. Jeg er ny blogger her på folkeskolen.dk og rystede nok lidt på hånden, da jeg sagde ja til at skrive på et offentligt tilgængeligt site.
For hvad vil de læse? Hvad ved jeg, som de ikke allerede ved? Hvad kan jeg bidrage med?
Jeg kan ikke selv svare på det, men glæder mig alligevel til få lov at dele mine succeser og fiaskoer med jer.
Min dagligdag består udelukkende af undervisning i engelsk og tysk fordelt på forskellige årgange fra 5. til 10. klasse. Deraf navnet ”Sprognørdens verden”.
Min blog vil derfor hovedsagligt være om hverdagens udfordringer, aha-oplevelser, skøre indslag og ikke mindst hands-on erfaringer fra min undervisning, og ikke mindst mine ”dos and don’ts”.
Velkommen indenfor i sprognørdens verden.
Af:
Martina Neumann Gaard.
folkeskolen.dk 30.1.2017

Giver det mening at se IT-messen Bett i London med ’tyskfaglige briller’?

Jeg deltog for andet år på den store It Bett-messe i London  www.bettshow.com som eTwinning ambassadør www.etwinning.net

Denne gang havde jeg besluttet at have mine tyske grundskole-briller på gennem forløbet på både på den enormt store it-messe men også i forhold til både skolebesøg, netværksaften og Clio Onlines  www.clioonline.dk  aftenarrangement på The Swan.
Af Tine Jespersen
folkeskolen.dk 29.1.2017

Erasmus-Studententinnen auf Metropol.

Annemarie und Linn aus der Universität in Flensburg waren ein Semester bei uns.

Wer sind wir?

Wir heißen Linn (24) und Annemarie (23) und möchten gerne Grundschullehrerinnen werden. In Deutschland studieren wir beide an der Universität Flensburg das Fach Deutsch in Kombination mit Textil & Mode. In unserem 5. Semester haben wir mit ERASMUS ein Auslandssemester in Kopenhagen an der Professionshøjskolen Metropol gemacht, über das wir euch gerne mehr erzählen möchten.
Af Jette von Holst-Pedersen
folkeskolen.dk 29.1.2017

Riisager vil ikke gøre tysk obligatorisk.
I et åbent brev til Merete Riisager opfordrer Tysklærerforeningen blandt andet til, at tysk bliver obligatorisk 2. fremmedsprog og med en tvungen mundtlig afgangsprøve for alle i lighed med engelsk. Det har skabt debat mellem tysk- og fransklærere".
I starten af december opfordrede den nyudnævnte undervisningsminister Merete Riisager på sin Facebook-profil lærere til at komme med bud på, hvad der skal til for, at der kan laves fremragende undervisning.
Af: Jennifer Jensen
folkeskolen.dk 27.1.2017
Flere elever vil lære sprog.
Festsalen var fyldt til randen af 9. og 10. klasses elever og forældre, da Kruses Gymnasium åbnede dørene og inviterede til orienteringsaften i Farum for nylig. En aften med faglige oplæg og mange gode samtaler om uddannelser og fremtid. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Spørgsmålene var mange og interessen stor, da lærerne fra de forskellige studieretninger fortalte om deres fag og ture ud af huset, så for eksempel samfundsfag og fysik også kunne blive studeret uden for klasselokalet.

I år var der en stigende interesse for sprog blandt de unge, hvilket var noget, som uddannelseschef Anne Kirstine Frandsen bed mærke i.
 Af Jimmy Rømer sn.dk 20.1.2017

Tysk historie er spændende!

Hvorfor skal vi beskæftige os med tysk historie i undervisningen?

Wie war das mit der Mauer?

En af grundbøgerne i dette modul: Interkulturel kommunikation, har været bogen: Wie war das mit der Mauer? – LOGO erklärt, wie Deutschland geteilt und vereint wurde. (Verena Glanos, Boje Verlag, 2014). Det er en bog skrevet til unge tyskere med mange fotos, illustrationer m.m., hvilket har gjort den forholdsvis let tilgængelig for de studerende – uden at indholdet har været overfladisk.
Af Jette von Holst-Pedersen
folkeskolen.dk, 20.1.2017

Nyt værktøj til begyndersprog.

Endelig et konkret arbejdsredskab der kan være en stor hjælp for sproglærere i en presset hverdag.

Den netop udkomne bog, Tidlig Sprogstart fra forlaget Samfundslitteratur, er et helt uundværligt stykke værktøj til både den nye samt den mere erfarne sproglærer, der underviser i fransk, tysk eller engelsk som begyndersprog. 

Baseret på den nyeste sprogforskning giver bogen nogle meget konkrete og håndgribelige anvisninger på, hvordan man kan arbejde med den første fremmedsprogsundervisning.

Bogen rummer en del enkle arbejdsmodeller og tjeklister, der er nemme at huske samt implementere i den daglige forberedelse, og alt er naturligvis sammenkørt med tankerne i Nye Fælles Mål. 

Personligt vil jeg på det kraftigste anbefale den til alle, der har med begyndersprog at gøre.
 Af Peter Jensen, folkeskolen.dk, 13.1.2017

Undervisningsminister Merete Riisager svarer på ’Åbent brev’ fra Tysklærerforeningen for Grundskolen.
»Hvad skal der til, for at du og dine kolleger kan lave fremra­gende undervisning?«
Tysklærerforeningen for Grundskolen skrev på folkeskolen dk  d. 16.12.2016 et åbent brev til Undervisningsminister Merete Riisager som svar på hendes direkte henvendelse til lærere i grundskolen på facebook:
»Hvad skal der til, for at du og dine kolleger kan lave fremra­gende undervisning?« 

Merete Riisager har svaret, og Tysklærerforeningen for Grundskolen videregiver hermed hendes svar på folkeskolen.dk som lovet.
Af Tine Jespersen, folkeskolen.dk 13.1.2017
PRESSEMEDDELELSE
Det tyske mindretal skal hjælpe med at styrke Danmarks tyskkompetencer.
Kulturminister Mette Bock uddeler i alt 1,5 mio. kr. til to projekter, der skal udnytte det tyske mindretal i Sønderjyllands sproglige og kulturelle kompetencer til at styrke tyskkundskaberne i hele landet.
Kulturminister Mette Bock siger:

”Tyskland er Danmarks største eksportmarked, vores vigtigste partner i Europa og en afgørende kilde til den udvikling, der har præget dansk kultur igennem mange århund-reder. Det er vigtigt, at danskerne også i fremtiden har gode tyskkundskaber og kendskab til tysk kultur. Med de to projekter ønsker vi at styrke tyskkompetencerne ved at benytte os af de sproglige og kulturelle ressourcer, som vi har hos det tyske mindretal i Sønderjylland.”
Kulturministeriet 9.1.2017
Lærer får pris for blog på folkeskolen.dk.
I et år har lærer Tine Jespersen blogget om tysk på folkeskolen.dk/tyskfransk. Nu har Styrelsen for It og Læring givet hende en pris for hendes formidling på bloggen om den europæiske samarbejdsportal, eTwinning.
I seks år har Tine Jespersen, som er lærer på Thyborøn Skole og siden september formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen, brugt portalen eTwinning, hvor elever og lærere kan samarbejde på tværs af de europæiske landegrænser.
Af: Jennifer Jensen. folkeskolen.dk 6.1.2017
Om det tyske sprog (fortalt på engelsk).
Se denne interessante video fra Langfocus.
YouTube 6.4.2016
Ich habe Deutsch gewählt, weil...
Einige Stimmen, die erklären, warum sie Deutsch als Fach in der Lehrerausbildung gewählt haben.
Frederikke: ... ich die deutsche Sprache mag und ein Interesse für deutsche Geschichte habe. In Dänemark brauchen wir Menschen, die Deutsch sprechen, Deutschland ist unser Nachbarland!
Af Jette von Holst-Pederse
n folkeskolen.dk 23.12.2016
Pulje til styrkelse af sprogkundskaber i tysk er fordelt.
I alt uddeles 3,5 millioner kroner til styrkelse af tysk. Midlerne går blandt andet til udvekslingsforløb i grundskolen med tyske skoler og til at styrke samarbejdet mellem danske grundskoler og ungdomsuddannelser i tysk.
Bl.a. Tysklærerforeningen for Grundskolen/Firefoldig styrkelse af tysk – 356.492 kr.

Undervisningsministeriet.
http://www.stukuvm.dk/
22.12-2016

God jul og godt nytår til alle tysk og fransk-lærere.
Så er det lige ved at være tid til at lukke alt ned - både i skolerne og her på redaktionen. Som tovholder på netværket for tysk og fransk vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.
Det har været et spændende år at følge tysk og fransk i folkeskolen med den tidlige sprogstart, og I har været fantastiske til at kontakte mig med spændende tips.

Jeg må sige på gensyn om et år, da jeg går på barsel. Min kollega Jennifer Jensen overtager ansvaret for netværket det kommende år, så har I ting, I gerne vil have, at vi skal skrive om, så kontakt hende meget gerne på jje@folkeskolen.dk.
Glædelig jul og godt nytår til alle tysk og fransklærere. 

Journalist og tovholder på folkeskolen.dk/tyskfransk
Pernille Aisinger,
folkeskolen.dk 21.12.2016

eTwinning-Konferenz 2016 Athen.
Vores tyske NSS-kolleger har lige delt denne video fra
Athen-konferencen 2016.

eTwinning-Konferenz 2016 Athen
Teilnehmende berichten über ihre Eindrücke von der Konferenz, bei der sich über 500 Lehrkräfte aus mehr als 40 Ländern Europas getroffen haben (mit deutschen Untertiteln).
Die Konferenz fand unter dem Leitthema "Digital Citizenship" statt und bot zahlreiche Workshops, wie Schulen den Herausforderungen einer zunehmend digitalen Gesellschaft begegnen können.
Hilsen Tine, 21.12.2016

Rapport: Modtageklasser giver unødvendige problemer i Tyskland.
I den største flygtningekrise siden 2. verdenskrig har i Berlin skabt mere end 1.000 modtageklasser. I en forskningsrapport vurderes den adskilte indskoling nu at medføre unødige organisatoriske problemer, mens den berlinske lærerforenings formand taler om de bedst mulige løsninger i en nødsituation.
Af: Mathias Irmiger Sonne
folkeskolen.dk 21.12.2016
Anerkendelse og respekt.
Samarbejdsprojekter - i tysk, - med tyskere - og om sprogtilegnelse, herunder tysk. Etwinning (europæiske skolesamarbejdsprojekter ) www.etwinning.net har været domineret af engelske projekter, og derfor er det dejligt at se de tiltag omkring tysk, der nu efterhånden dukker op også.

Jeg følger lidt med i hvilke projekter, der bliver oprettet på eTwinning både som tysk-faglige projekter, men også projekter mellem Danmark og Tyskland og sprogtilegnelse generelt.
Jeg synes, den slags skole samarbejdsprojekter på tværs af grænsen/grænser er dejlige og prisværdige og fortjener langt mere opmærksomhed i skoleverdenen.
Af Tine Jespersen.
folkeskolen.dk 19.12.2016

På undervisningsministeriets hjemmeside finder du i højre spalte under ”Aktuelt” PFnyt nr. 5 Extra, hvoraf det fremgår:
FP9. Administrative medarbejdere og skolens IT-ansvarlige

Sprogfagsprøverne digitaliseres fra sommeren 2018.
Endnu en konsekvens af hjemmesideløsningen for dansk, skriftlig fremstilling, er, at det først vil være muligt at aflægge delprøvene i lytteforståelse, læseforståelse samt sprog og sprogbrug.
Vh. Flemming Nygaard

Opfordring til nye ministre: Glem ikke fremmedsprogene.
Ulla Tørnæs og Ellen Trane Nørby lovede at udarbejde en national sprogstrategi med første udspil midt i januar. Men med to nye ministre kan man risikere, at løftet bliver glemt. Formand for Kommunikation og Sprog Per Lindegaard Hjorth opfordrer i et debatindlæg på Altinget.dk ministrene til at tage bolden op og peger på de centrale udfordringer: Sprogmiljøerne skal bevares, og kvaliteten af undervisningen skal forbedres.
folkeskolen.dk 6.12.2016
Elever: Derfor vi skal lære tysk.
Virksomhedsbesøg, brainstorms og stilladsering. 8. klasserne på Hærvejsskolen har arbejdet med entreprenørskab i tysk. Bag dem står to lærere, som brænder for entreprenørskab i skolen – og metoderne kan bruges i alle fag.

Hvorfor skal vi lære det? Hvad skal jeg bruge det til? Spørgsmålene går igen i alle fag. Og i tysk er udfordringen endnu større, fordi faget samtidig døjer med et rygte af at være svært og kedeligt. Adeline Muntenjon, som er tysklærer på Hærvejsskolen i Rødekro var på jagt efter en didaktik og et perspektiv, der kunne få tysk ud af det "negative tomrum", da hun stødte på et kursus i entreprenørskab i skolen på Aarhus Universitet og Fonden for Entreprenørskab. Hendes leder kom med på ideen, og det samme gjorde hendes kollega Camilla Nielsen, som underviser i naturfagene. Sammen tænkte de, at de kunne hive entreprenørskab - som jo er et af punkterne i folkeskolereformen - med tilbage til skolens fag.
Af: Pernille Aisinger folkeskolen.dk 16.12.2016
Slut med offentlige evalueringer af afgangsprøverne.
Der er ikke længere efterspørgsel efter de årlige evalueringer af afgangsprøverne, vurderer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Derfor er den årlige opsamling af censorernes erfaringer nu sparet væk.
'I gamle dage' blev de såkaldte PEU-hæfter (Prøver, Evaluering, Undervisning) sendt ud på skolerne hvert efterår, og lærerne læste dem og diskuterede dem i deres fagteam.
Af Karen Ravn
folkeskolen.dk 16.12.2016
Kapitalismen holder også jul.
Visse københavnere klager over de tyske julemarkeder i København. De breder sig nemlig, hedder det. Med tyske traditioner og glühwein og mørkt træ bryder de frem over byens torve og indtager hovedstaden med et fremmed kulturudtryk:
»Der er ingen tvivl om, at tyskerne er virkelig dygtige til at holde jul,« som Maria Auerbach, der er leder af en sammenslutning af erhvervsdrivende i København, sagde til Information torsdag: »men det har taget overhånd med alle de markeder. Vi skal jo også have lov at holde jul på vores måde.«
Tyskernes jul er med andre ord rigtig god i Tyskland, men i Danmark har vi har vores egen julekultur.
Det var slet ikke meningen, at det skulle gå sådan, da Københavns Borgerrepræsentation i 2015 vedtog at udstede tilladelser til flere julemarkeder midt i byen. Kommunen ville ikke have tysk kultur over det hele, men derimod »en levende by«. Ideen var, at markedet skulle gives frit på byens pladser, så vi kunne få mangfoldighed i gadebilledet.
Men vi fik det det modsatte. Byens miljø- og teknikborgmester Morten Kabell udtalte til Information torsdag:
»Julemarkederne fortæller en generisk historie, du kan finde hvor som helst i Europa. Det er også de samme ting, de sælger, som alle andre steder. Man har bare hentet en standardløsning ned fra hylden og ikke overvejet, hvad der er specielt ved den by, man er i, altså København.«
Borgmester Kabell fra Enhedslisten, som ellers har et godt blik for konsekvenserne af kapitalens faldende profitrate, er ligesom flere andre skuffet over, at det frie marked skaber konformitet og standardløsninger.
Men en tur gennem den kapitalistiske virkelighed i en hvilken som helst europæisk storby afslører, at de samme standardløsninger vinder overalt. Starbucks, H&M, Foot Locker, Zara, Pandora og Mango tager ikke hensyn til, hvad der specielt er ved de byer, de er i. Romantikken om den fremmedgørende, sitrende og elektriske storby er nu afløst af trygheden ved, at kaffen i København smager, som man kender den fra New York, og hvis du ikke får din H&M-denimskjorte i Helsinki, kan du sikkert få den i Hamburg.
Det er således ikke tyskerne, som har indtaget København, men kapitalismen, som vi kender den.
Det er en smuk tanke, at julens udtryk og traditioner skulle være hævet over den økonomiske logik, som dominerer resten af samfundet. Et juleeventyr.
Men det, vi ser på pladserne i København, er, at kapitalismen også holder jul.
rl
Af Rune Lykkeberg 16.12.2016

Åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager.
Kære Merete Riisager. Tillykke med jobbet. Du skriver den 4. december 2016 på din facebookprofil i en direkte henvendelse til vore kolleger i Grundskolen:  »Hvad skal der til, for at du og dine kolleger kan lave fremra­gende undervisning?«  Vi, der i denne sammenhæng repræsenterer tyskkolleger i organisationen ”Tysklærerforeningen for Grundskolen” (TLFG) kunne vælge at svare dig på Facebook, men vi vælger denne form, da den fastholdes i folkeskolen.dk,  hvor vi gerne videregiver dit forhåbentlige svar til os….
Af Flemming Nygaard
folkeskolen.dk 15.12.2017
Til sommer: Adgang til nettet ved danskprøven, men ikke ved engelsk og tysk.
Som forsøg har mange elever i dansk og sprogfagene haft adgang til internettet ved de skriftlige prøver. Alle elever får nu adgang til nettet ved danskprøven til sommer. Men ingen får det ved prøverne i fremmedsprog.
Af: Karen Ravn, folkeskolen.dk 15.12.2016
Er tyskerne ved at stjæle vores jul?
Med Bratwurst og Glühwein har det tyske julemarkedskoncept indtaget København – og nu er det gået for vidt, mener politikere og Københavns Handelstandsforening. Kampen om julen handler om økonomi og turisme.

De tyske julemarkeder, kendt for deres Weißwürstchen und Rostbratwurst, Fleischspieße mit Barbecue oder Salza Sauce, ofte skyllet ned med Glühwein mit Amaretto, hvor man kan købe Perlkönig Schmuckmanufaktur og alpehuer, har indtaget København.
information.dk 15.12.2016

Deutscher Botschafter wünscht sich aktivere dänische Europa-Politik.
Der deutsche Botschafter in Dänemark, Claus Robert Krumrei, wünscht sich eine aktivere dänische Europa-Politik. Dies sei auch in deutschem Interesse, denn den Deutschen sei die Stimme Dänemarks und die Rolle Skandinavens als Nachbarn in Nordeuropa wichtig.
nordschleswiger.dk 14.12.2016
Jul på tysk.
På EMU finder du forslag til forskellige internetsider med inspiration til juleaktiviteter på tysk.



I det følgende kan du se præsentationer af forskellige internetsider med juleaktiviteter på tysk som inspiration til din undervisning op til jul.
emu.dk
Kort og chunks.
At anvende elektroniske kort i emner om fester og højtider.
For år tilbage fik jeg en 8. klasse til at sende et elektronisk julekort til julemanden. Eleverne syntes, det var noget barnagtigt pjat, for julemanden findes jo ikke. Men da de fik svar på deres kort, ja så var de ikke helt så sikre alligevel.

Af Annette Søndergaard Gregersen folkeskolen.dk 12.12.2016

Teknologier i spil i tyskundervisningen.
7.a fra Thyborøn skole var på VIA Center for Undervisningsmidler i Herning tirsdag 6. dec.



Eleverne prøvede små robotter, lavede 3D print af egne tegnede figurer, arbejdede med små interviews i Green Screen – video - og printede egne tegninger og lavede tryk på T-shirts via vinylskærer. Eleverne havde lavet skabeloner og tegninger på forhånd og havde selv ideerne med.
Af Tine Jespersen
folkeskolen.dk 9.12.2016

Riisager som undervisningsminister bekymrer og chokerer.
Undervisningsordførere i Folketinget håber inderligt, at den nye undervisningsminister ikke vil genforhandle skoleforliget.



Flere af Merete Riisagers (LA) politiske samarbejdspartnere måtte lige gnide øjnene en ekstra gang, da de så, at den nye VLAK-regering har valgt at sætte Riisager ind som undervisningsminister i stedet for Ellen Trane Nørby (V).

Merete Riisager har, lige siden folkeskolereformen trådte i kraft for to år siden, været en af offentlighedens skarpeste kritikere af reformen, og Liberal Alliance er, som et af få partier i Folketinget, slet ikke med i folkeskoleforligskredsen, der står bag reformen. En reform, som hun nu skal forvalte.
Af Pernille Mainz
politiken.dk 28.11.2016

Elever nørdede igennem til DM i sprog.



I går løb finalen i DM i sprog af stablen, og eleverne var fokuserede, da de under tidspres dystede på deres ordforråd i fransk og tysk.
Af: Emilie Palm Olesen  folkeskolen.dk 25.11.2016
Alarmer lyser rødt: Nu mangler vi dygtige sproglærere.
Både erhvervslivet og gymnasierne har svært ved at skaffe sprogkyndige. Der uddannes for få, og interessen er for lille.

Sprechen Sie Deutsch? Parlez-vous français? Habla usted español?

Landets universiteter uddanner færre og færre sprogkandidater. Sidste år blev kun 25 uddannet cand. mag. i tysk, 11 uddannet cand. mag. i fransk og 29 uddannet cand. mag. i spansk.

Samtidig viser tal fra Magistrenes A-kasse, at ledigheden blandt a-kassens tysk-, fransk- og spansk-kandidater er helt nede på hhv. 1, 1 og 2 procent.

Og det er et problem for både erhvervslivet og de danske gymnasier, mener Dansk Industri, Danske Gymnasielærere og Dansk Magisterforening. Der er brug for et generelt løft af interessen for sprog, mener de. Det er uddannelses- og forskningsministeren enig.
Af:
MICHAEL THYKIER jyllandsposten.dk 24.11.2016

Partner für morgen.
Das erste Treffen der internationalen PASCH-Alumni in Berlin.

Burkina Faso, Mongolei oder Brasilien: Aus der ganzen Welt sind die ehemaligen Schüler angereist, um gemeinsam zwei Tage in
Berlin zu verbringen. Sie wollen sich in Zukunftswerkstätten darüber austauschen, wie sie besser in Kontakt bleiben können, die besten Ideen, die im Rahmen eines Wettbewerbs schon vorab eingereicht worden sind, sollen ausgezeichnet werden. Die meisten der Alumni kennen sich noch nicht, doch sie alle haben eines gemeinsam: Sie sind auf eine PASCH-Schule gegangen – eine von heute 1.800 Schulen aus 120 Ländern im Netzwerk der Initiative „Schulen: Partner der Zukunft“ (PASCH). An diesen Schulen spielt der Deutschunterricht eine besondere Rolle. Darum verwundert es auch nicht, dass während des Alumni-Treffens in Berlin Deutsch und nicht Englisch gesprochen wird.
deutschland.de 14.11.2016
Review over aktuel forskning i faget tysk.
Udarbejdet af Kirsten Bjerre, Kristen Lauta og Petra Daryai-Hansen, UCC i forbindelse med kurserne 'Få ny inspiration og viden om dit fag'
folkeskolen.dk 3.3.2015
DI: Danmark taber penge på manglende sprogkompetencer.
Engelsk er stadig det mest efterspurgte sprog hos danske virksomheder, men engelsk er ikke nok. Virksomhederne mister ordrer, fordi de mangler medarbejdere, der kan fransk, tysk, kinesisk og nordisk, viser undersøgelse. Dansk Industri opfordrer ministrene til at investere mere i sprogfagene - helt fra folkeskolen.
Danske virksomheder eksporterer for mere end 1.000 milliarder kroner om året, men Danmark går måske glip af endnu flere penge, fordi vi ikke er gode nok til fremmedsprog.
Af: Cathrine Bangild folkeskolen.dk 22.11.2016
Opløftende!
I blogindlægget refereres til de seneste artikler om tysk i Sønderjylland. Samtidig peges der på muligheder for faget fremadrettet i hele Danmark. Der henvises til nye læseplaner for tysk i 2. – 4. klasse og endelig peges der på perspektiver for en yderligere styrkelse af fremmedsprogsundervisningen i Danmark.
Af Flemming Nygaard
folkeskolen.dk 22.11.2016
Sprog er en hjertesag
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs' tale ved konference om den Nationale Sprogstrategi på Nationalmuseet den 17. november 2016.
Ulla Tørnæs' tale
Wir wollen die besten Deutschlehrer werden!
Wir sind 22 Studenten, die gerade angefangen haben, Deutsch auf Metropol zu studieren - deshalb schreiben wir auf Deutsch! Wir werden uns einmal im Monat auf diesem Blog melden, um von unseren Erlebnissen und Erfahrungen aus dem Deutschunterricht zu berichten.
Af: Jette von Holst-Pedersen
folkeskolen.dk 19.11.2016


»Ich habe gewonnen!«

»Dominosteine heisst es auf Deutch«, forklarer Manfred Conrath, da en dreng undrer sig over, at Manfred brugte ordet »dominosten« på dansk.
Lærere har udarbejdet nye mål for tysk i indskolingen.